>Lars Hannibal - I musikkens tjeneste - foredrag - booking<

 

Lars Hannibal - musikambassadør - foredrag - bookingKoncert foredrag med Lars Hannibal.

I koncert foredraget ”I Musikkens Tjeneste – en anderledes musiker karrierer” taler Lars Hannibal om musikkens betydning for os alle, - hvordan musikken bevæger os, og om hvordan vi alle er forbrugere af musik. Hannibal har gennem sit mangeårige undervisningsarbejde med børn, unge og voksne, koncertvirksomhed, og de sidste 17 år med eget pladeselskab, stort kendskab til hvad musik, som er hjerternes sprog, kan tilbyde. Han vil også komme ind på hvordan vores lyttevaner har ændret sig drastisk med de uendelige valgmuligheder streamings-tjenesterne tilbyder i dag.

Lars Hannibal breder også betydningen af at man i barndommen og ungdommen møder ildsjæle som inspirerer, og som er med til at angive en retning for livet? Hvilken placering har kulturen i dag i samfundet generelt, - specielt i vores skoler og børn og unge institutioner?

Lars Hannibal har i mere end 50 år levet med musikken. Han vil fortælle om sin meget spænde ”rejse# i musikken tjeneste, og også om nogle af de meget forskellige samarbejder han har været, og er en del af helt fra starten i 60érne og 70érnes populærmusik i Århus, hans samarbejde med violinisten Kim Sjøgren i Duo Concertante, om Petri/Hannibal Duo, der i 2022 kunne fejrer 30 års jubilæum, Birth of a Quartet med Palle Mikkelborg, Niels Henning Ørsted Petersen og Kim Sjøgren,- samarbejdet med trioen På en Anden Måde med Birthe Kjær og Kim Sjøgren, sit 25 års lange samarbejde med Ghita Nørby og meget mere.

Lars Hannibal vil også fortælle om sit Dialogue – East meets West projekt med kinesisk musik, musikere, komponister og orkestrer, og hans arbejde som kurator for det Danske kulturbidrag på EXPO i 2010 i Shanghai. En dialog som er mere nødvendig i dag end nogensinde.
Undervejs vil Lars Hannibal spille kendte og elskede klassiske guitar stykker, arrangementer af Danske Sange og egne kompositioner. Der vil også være rig mulighed for dialog med publikum.

Petri/Hannibal Duo
Petri/Hannibal Duo kunne i 2022 fejrer 30-års jubilæum. Duoens repertoire spænder fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik til den nutidig musik, hvoraf meget er skrevet til Petri/Hannibal Duo. Sammen har de spillet godt 2.000 koncerter rundt i verden, - og Duoen har udgivet 8 CD´er, og bla. modtaget den tyske grammy OPUS KLASSIK. Deres seneste album BLUE, med originale kompositioner og nye arrangementer af Danske Sange af Lars Hannibal, udkom i efteråret 2020.
En koncert med Petri/Hannibal Duo vil indeholde et meget bredt og varieret program, som sammensættes specielt til den enkelte koncert. Undervejs vil de med introduktioner og fortællinger guide publikum igennem koncerten.
Petri/Hannibal Duo kan også bookes til et koncertforedrag hvor der er mulighed for spørgsmål og svar.

En journalist skrev
”Samtaler, samvær og kommunikation er nøgleord i Michala Petris og Lars Hannibals univers. Den stadige dialog - med sig selv, med hinanden og med publikum - er altafgørende for at skabe den oplevelse, uden hvilken musikken blot er nogle noder på et stykke papir.

Når man som de to har nået den musikalske modenhed og tekniske overlegenhed, flytter fokus sig uvægerligt. Ud i rummet, ud i salen. Og det i en sådan grad, at kontakten til publikum nærmest er håndgribelig. De fanger atmosfæren og spiller med den, og derfor er en koncert med Michala Petri og Lars Hannibal en oplevelse udover det almindelige. Én af den slags oplevelser, hvor publikum føler, at der er blevet slået nogle strenge an inden i dem selv.

Michala Petri har for længst etableret sig som en af verdens førende instrumentalister, og med Lars Hannibals brede erfaring som med- og modspil formår de to at skabe en enhed, som har vakt opmærksomhed over store dele af verden.

Med den største respekt for musikken og koncertformen evner Michala Petri og Lars Hannibal at frembringe den naturlige afslappethed, som er en forudsætning for en helt åben modtagelse og oplevelse af musikken”

I Ord og Toner
Ghita Nørby og Lars Hannibal har samarbejdet siden 1998, og har rejst landet rundt med et program de kalder ”I Ord og Toner”. Indholdet er en blanding af ”fastlagthed” og uforudsigelighed.

Ghita Nørby læser nogle af sine favoriteventyr af H. C. Andersen, fabler af La Fontaine i Johannes Møllehaves forrygende oversættelse, og fortolker Danske Sange. Undervejs spille Lars Hannibal nogle af de kendte og elskede guitar temaer.
Undervejs samtaler Ghita og Hannibal om nogle af de emner der optager dem,- hvordan har kulturen det i Danmark i dag,- hvordan er det at blive ældre, digitaliseringen set fra ældres perspektiver, hvordan forholder du dig til modgang i livet, herunder sygdom, hvordan kan du som ældre holde dig i gang og forstå verden af i dag etc. Der vil selvfølgelig også blive tid til en snak om Ghita enestående karriere på film og teater.

Musik og Eventyr og Julemusik og Eventyr
Musik og Eventyr med Ghita Nørby, Michala Petri og Lars Hannibal findes i 2 forskellige formater. Det første med eventyr af H. C. Andersen, fabler af La Fontaine og musik ind imellem af J. S. Bach, A. Corelli, E. Grieg, Carl Nielsen o.a.

I Jule Musik og Eventyr er musikken tilpasset højtiden og Ghita Nørby læser bla. Peters Jul, Den Lille Pige med Svovlstikkerne, Grantræet og fortolker nogle af vinterens og julens sange.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music