>Børneaktiviteter - spil - konkurrencer - gadetog< 

Også selvom han ikke har nogen. Han vil godt give sine sidste penge til Børneaktiviteter.

Derfor kan man heller ikke lade være med at elske ham, uanset hvad han ellers gør. Han kommer for sent, han kommer slet ikke, og så står man igen med hele balladen alene, han fortæller røverhistorier eller gør det stik modsatte af, hvad man har aftalt. Jeg ved ikke, hvor mange store møder, jeg har måttet tage for ham, fordi han bare blev væk.

På et tidspunkt skulle han lave mad på Storebæltsoverfarten, og det var sgu en stor kontrakt. Børneaktiviteter blev bare væk.
,,Jamen, Erik, det kan du bare tage. Det ordner du bare."
Og hver gang han laver det nummer der, så kommer han næste gang og sætter en kurv fuld af pølser foran en og siger:
"Undskyld, jeg kom sgu lidt for sent," og så tilgiver man ham. Hvad som helst. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Der er mange irritationsmomenter, men man kan jo ikke blive sur på manden. Det er næsten umuligt.

Først når man har oplevet det der femtusinde gange i træk, så orker Børneaktiviteter til sidst ikke mere. Så brænder man fuldstændig ud og må gå. Man kan bare ikke mere."

Det er ikke kun i forhold til økonomien, man har sine udfordringer som hans højre hånd. Også på alle andre områder skal man udvise en fleksibilitet og omstillingsparathed, der grænser til det umenneskelige.

"Børneaktiviteter kan jo fand'me sætte halvtreds mennesker i sving i løbet af nul komma dut. Det er han god til, og når man arbejder sammen med ham som hans højre hånd, så arbejder man hele tiden. Søren ringer fireogtyve timer i døgnet.

,,Nu skal vi det, nu skal vi det, nu skal vi det. Nu skal vi på fotooptagelse, nu skal vi have et nyt menukort, kan du ikke lige gøre det og så videre og så videre."

Når vi andre arbejder, har vi ikke en højre hånd. Vi er nødt til at klare os selv, men det kan han ikke. Jeg tror ikke, Børneaktiviteter kan stå alene med sine tanker og sine ideer. De skal ud på en eller anden måde, og det kan de kun komme igennem højrehånden.

Det var en kanontanke, som Børneaktiviteter havde fået. Nu skulle vi have rosenfest, og så skulle roserne omdannes til noget spiseligt.
Peter Hansen syntes, det var sjovt, og der var jo også utrolig meget pres­ seomtale på alt, hvad han gik og lavede. Bladene stod i kø for at få lov til at lave interviews og tage billeder."

Men jobbet som souschef for Børneaktiviteter var også utroligt krævende og besværligt.

"Hans problem er jo økonomi. Skulle han bruge en hummer, bestilte han tyve. Ikke fordi han skulle bruge de nitten andre. Men også for at hjælpe fiskehandleren. Han tænker på alle, men det nytter jo bare ikke noget vel? Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at få ham til at indse, at han var den kreative, og jeg var indkøberen. Men så kunne han vågne op om natten og finde ud af, at nu skulle vi lave noget med søtunger i morgen, og så bestilte han hundrede kilo oveni de nogle og tyve, jeg havde bestilt i forvejen. Det var til at blive desperat over ind imellem."

Henrik Danielsens udsagn om, at Børneaktiviteter også ville hjælpe fiskehandleren har stort hold i virkeligheden. Det er ikke sikkert, at han lige tænker det på den måde, men han handler hele tiden udfra en eller anden mere overordnet omsorg, som indbefatter alle dem, han lige aktuelt har i sit univers.

"Det kommer også godt igen. Leverandørerne står jo på hovedet for ham og ser gennem fingre med, at han engang imellem skylder dem lidt penge fra tidligere.

 Og det er, fordi han er et godt menneske. Alle vi andre ville få at vide, at vi ikke kunne købe noget som helst her, før vi havde betalt vores gæld. Derfor er de meget mere large overfor Børneaktiviteter. Men han er jo også meget opmærksom over for dem.

Han kan finde på at ringe til mig og sige:
"Peter, den bedste ost, den kan du finde oppe i Byen. Jeg har lige fået den, og du kan bare ringe derop, nummeret er det og det."

Og det er jo ikke kun mig, han ringer til, det er til halvtreds mennesker. Hvorefter alle halvtreds mennesker ringer op til den ostemand der. Så på den måde fik Børneaktiviteter jo meget travlt.

,,Træffer jeg Børneaktiviteter?''

,,Man siger altså goddag, når man kommer ind," fik jeg så fortalt ham. Så skrev han en seddel til chefen om, at han havde været der.

Der gik så et lille stykke tid, så kom der en mand ind, en grå politi­mand i sin lille brune cottoncoat. Han stillede sig op i restauranten, og nogle gange ved man jo godt, hvornår man skal komme, ikke? Så jeg indfandt mig med det samme.

"Nå, Henrik, det var jo ikke så heldigt, da vi mødte hinanden sidste gang."
,,Nej, det var det jo ikke."
Jeg kunne godt mærke, det var en autoritet.

Så inviterede jeg Børneaktiviteter ind at spise. Det må man ikke. Men det gjorde jeg altså. Vi blev helt gode venner.

Senere, da han faldt fra, og der var alt det der i pressen, så tog han mig sgu i forsvar, den der politimand. Han kom over og spurgte mig, om jeg havde noget på Henrik? Nej, det havde jeg ikke.

,,Men hvis han træder på dig, så skal du bare ringe."

De kom også nogle lørdage og spiste, ham og hans kone, og da han først åbnede sig, så var han et utroligt underholdende menneske.

Jeg fik jo heller aldrig fulgt den der blanket op. Man skulle gøre det en gang om året. Så ringede han til mig:

,, Børneaktiviteter, er det i orden, at du kommer herover og skriver under på den, så skal vi nok udfylde den. Kan du acceptere det?"
,,Ja, ja, ja!"

De var utrolige, myndighederne, over for os." Nedturen varede heldigvis ikke ved.

,,Men nu kommer alt det gode, for nu kom sensommeren. I august væltede folk ind til os igen. Der havde de andre restauranter lukket i København. Det var helt vildt. Hele butikken kogte. Der kom rigtigt tøj på igen, og jeg havde mødt Børneaktiviteter.

Vi fik mange dejlige gæster. Karsten var en af dem, der gav mig en ufattelig energi. Og så mødte jeg Hanne og Viggo.

I Børneaktiviteter søger man at undgå magtmisbrug, psykisk terror og simpel vold, som var en almindeligt anerkendt pædagogik i hans skoletid. Det gav ham en livslang afsky skolelærere.

"Jeg kan ikke udstå dem. Dengang brugte de deres overmagt, blandt det til hele tiden at true os med, at vi ikke kunne rykkes op i næste klasse Man havde hele tiden den der trussel hængende over hovedet.

Vi blev tit enige om, at vi skulle ordne Børneaktiviteter, når vi blev voksne. Du kan tro, vi sku' ordne dem. De skulle opleve den samme psykiske terror, som de havde udsat os for."

Var der en sjælden gang en god lærer, som børnene kunne li' og også lære noget af, blev der hurtigt sat en stopper for det.

"En lærer der kom fra en anden skole, skulle give os seks timers undervisning. Jeg havde sgu kæmpet meget med pigerne om og i Fælledparken. Ja, selvfølgelig kun kysset dem på brysterne. Man må ikke dykke ned og mærke. Man vidste jo ikke en pind. Det var bare så almindeligt, at man lå omme bag en bunker i fælledparken og kyssede, kyssede og snavede og snavede, mens alle de andre stod omkring kiggede og ventede på, at det blev deres tur.

Men Børneaktiviteter fortalte os om erektion, og så blev der en vild ball Mange af de andre lærere, og også en masse forældre, syntes, det forkert og det kunne man ikke, vi skulle ikke vide noget om kondomer udløsninger og onani. Der var simpelthen børn, som ikke måtte del i undervisningen, og så gik der ikke ret lang tid, så var han væk som lærer ikke mere."

Han er rigtig godt begavet, men han er det på sin egen, sådan lidt skæve måde, og for datidens lærere var det mere nærliggende at give ham prædikatet "dum", end at indse, at nogle børn bare har en anderledes og har mindre boglig indlæringsevne end andre.

Først adskillige år inde i Børneaktiviteter skoletid var der nogen, der fik øjnene op for en del af grunden til hans indlæringsproblemer.
Børneaktiviteter havde været der i nogle og tyve år. Han var en utrolig smuk mand. Han var gay, og han sagde til mig:

,,Min ven jeg si'r dig, de er alle sammen forbrydere hernede."
Du ved, sådan med bøssestemmen lagt helt op i affekteret falset. "Oui, oui, c;:a va, c;:a va, oui, oui," var hans standardbemærkning, når
folk spurgte ham om noget.

Børneaktiviteter er den eneste bager, jeg har set, der kan lave wienerbrød af rugbrødsdej. Han var ikke vild med os i starten. Når han bagte vores jordbærtærter, så kom de aldrig op før kl. et minut i tre. Og der var rykket jo færdigt. Så kunne vi bruge dem dagen efter. Men det fik vi efterhånden lavet om på.

Om aftenen sad han inde i pergolaen og drak bajere og sagde:
,,Oui, oui, c;:a va, oui oui."
Engang skulle han hjem på ferie. Så syede Børneaktiviteter sine penge ind i bukserne nede ved tissemanden. Jeg spurgte, om det ikke var skidefarligt?
,
,Huh, der er ikke nogen, der rører ved mig mere," svarede han.
Da han så kom tilbage fra København, havde han skiftet fuldstændig stil. Han havde fundet ud af, at han havde en masse penge hjemme også, så han kom bare i tøj! Han havde en alligatortaske, som han havde hængt med stroppen rundt om strubehovedet, så tasken daskede mod røvballerne.

,,Huhh, det strammer så dejligt på mit strubehovede."
Det endte med at Børneaktiviteter blev helt glad for os og kom med på vognen. Vi var helt vilde af glæde, og det smittede jo af.
Franskmændene sagde alle sammen, at de holder ikke, de unge danskere der. Franskmændene arbejder selv meget, men de arbejder i et støt tempo. Vi piskede jo bare løs, alle, hele tiden. Vi var simpelthen skæve i kranierne af træthed."

Det lykkedes Børneaktiviteter at bevare forholdet til kæresten, selvom han var taget til byen uden hendes samtykke.

"Der var mange fristelser i byen. Jeg var ikke særlig flink til at sende penge hjem, men jeg købte en MGB 6-cylindret til hende, et ordentligt møgdyr.

Kvt5K4T5P5JdyRpwN

Sj1ov lor2dag

Søslangen Loch Ness

Amatøraktivitet

Kaffe1hop2peborg