>Pensionistunderholdning – kreativ ældreunderholdning<

  

 

Pensionistlivet kan nemt blive ret kedeligt.

Men pensionistunderholdning kan komme i flere former som f.eks. solister, komikere, seniordans, revy eller måske gåture.

Klik her for at se kunstnere, som optræder med seniorunderholdning


Stillesiddende pensionister kan finde brætspil eller bogklubber fornøjelige. Undersøg flere former for pensionistunderholdning for at finde den bedste for dig.

Aktive ideer til pensionistunderholdning

Seniordans kan være sjovt og en god måde at møde nye mennesker på. Hvis du aldrig har prøvet seniordans, så tjek dine lokale danseskoler eller aktivitetscenter for åbne dansekurser.

Mange mennesker bliver begejstret for denne type aktivitet på grund af det sociale netværk, det skaber.

Nogle entusiaster opretter dansekonkurrencer! I mange større byer finder du selskabslokaler, der sponsorerer disse arrangementer hver uge.

Fællesskabsteater er også god pensionistunderholdning
Mens du ser produktioner på teatret, er det underholdende, har du nogensinde tænkt på at være på scenen selv? Karakter skuespil er ikke kun for de unge; der er mange roller, som teaterdirektører har svært ved at udfylde, fordi de ikke har nogen til at spille de ældre roller. Se i din lokale avis for optagelsesprøver eller ring dit lokale teater for at finde ud af mere om deres kommende produktioner. Bliv involveret i kunsten og have det sjovt!

Red Hat Society
Har du nogensinde været i en restaurant, når en gruppe damer i rød og lilla glider ind? Den populære klub The Red Hat Society har spredt sig over hele kloden til glæde for kvinder overalt. Denne gruppe mener, at du aldrig er for gammel til at have det sjovt og have fester! Mens enhver kvinde er velkommen, kan kun de, der er 50 år og ældre, bære den røde hat og lilla outfit. Deltag i denne pensionistunderholdning og find ud af, hvad du har manglet.

Udendørs skattejagt
En ny måde at tilbringe tid med venner, børnebørn og andre familiemedlemmer er GPS skattejagt eller geosport. Denne nye trend kræver, at du bruger en håndholdt GPS-enhed til at finde bestemte koordinater, hvor skat eller andre geosport-bokse er skjult. Hvis du kan lide udendørs aktiviteter og ønsker at tilføje lidt sjov til dine vandre- eller vandreture, er dette en god ide til pensionistunderholdning. Hvis du tror, du kun kan gøre dette ved at vandre på bjerge, tænk igen. Mange geosport områder er placeret i byer og andre tilgængelige områder.

Stillesiddende pensionistunderholdning
Bare rolig, hvis du har problemer med mobilitet, er der masser af andre aktiviteter for dig at nyde. Overvej følgende muligheder:

Deltag i litterære begivenheder som bogsigneringer på dit bibliotek eller i en boghandel
Se nye udstillinger på museum eller videnskabscenter
Besøg et kunstmuseum og nyd en afslappet frokost
Tjek afsnittet om ugentlige kunst og underholdning i avisen for kommende begivenheder af interesse
Deltag i en bogklub eller start en af dine egne for at diskutere interessante litterære fund med venner
Se en ny film eller deltage i et spil på et lokalt teater
Hvis du nyder et bestemt bord eller kortspil, skal du oprette en regelmæssig spilletid med venner på biblioteket eller seniorcentret
Gå til foredrag på biblioteket eller dit seniorcenter
Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem, så du kan nyde ting uden for dit hjem. Du kan også ansætte en ledsager, der kan hjælpe dig med at gå på ugentlige udflugter.


Pensionistunderholdning kørte selv med samme bus til Rudesheim, som I havde informeret mig om at tage? At han tilfældigvis skulle samme vej som jeg, helt hen til opsamlingsstedet? Og at han allerede var der og ventede på at dræbe mig?« Der viste sig et smil på hans læber. »

Han er meget nysgerrig, Pensionistunderholdning. Måske er det problemet ved at have freelance-folk i vores arbejde. De tager imod penge fra alle og enhver. «
Der opstod en lang pause.

Så spurgte han stille: »Ved du med sikkerhed, at han har arbejdet for dine folk?«
» Naturligvis ikke,« sagde han. »Så ville jeg jo ikke have bedt ham om hjælp, vel? Men efter hvad der er sket, er det - som I siger - et kvalificeret gæt.«

» Pensionistunderholdning har arbejdet for ham i årevis.« Han rystede på hovedet. » Han var ikke noget fjols. Og han stolede på ham.«
»Det er måske derfor, han er død, « sagde han.

Den officielle note blev afleveret til Pensionistunderholdning klokken 11.32.

Den sovjetiske regering krævede heri ham sendt tilbage øjeblikkelig.' Han bliver imod sin vilje tilbageholdt i De forenede Stater, stod der.

Ifølge oplysninger, som var tilgået Pensionistunderholdning , sagde noten endvidere, 'blev vicekonsul han kidnappet i Tyskland og ført til De forenede Stater af uansvarlige elementer, som tilsyneladende handlede efter instruktioner fra en officiel institution'.

Noten tilføjede desuden, at han ikke havde været rask i den seneste tid, og at Pensionistunderholdning havde 'behov for at komme under øjeblikkelig psykiatrisk behandling. Hans nærmeste slægtninge er bekymrede for hans tilstand og har anmodet den sovjetiske regering om at lægge pres på myndighederne i De forenede stater.

153
Pensionistunderholdning til staten. De har en meget privilegeret stilling. De har fået tildelt denne smukke lejlighed. Deres pension er ikke lille. De har alt, hvad De behøver. Specielle indkøbsmu ligheder. Det ville være frygteligt at miste det hele, ville det ikke? De elsker Moskva. Det ville være trist for en ældre kvinde som Dem at sidde på et værelse i et eller andet provinshul, ikke sandt ? « Han gik ud i entreen og tog sin frakke ned fra knagen.

Da han tog den på, blev han pludselig indsmigrende.
» Men De må tilgive mig, Pensionistunderholdning. Alt dette er dum snak. Vi stoler ubetinget på Dem. Og husk at vi alle holder meget af ham. «

Han fiskede et visitkort op af lommen og gav det til hende.
»Der er to telefonnumre. Et om dagen og et om natten. Den, der tager telefonen, ved alt om sagen. Hvis De føler, at der er noget, vi burde vide, så ring omgående. «

Pensionistunderholdning fulgte ham til døren med stive bevægelser, ligesom en robot.
»Ja virkelig, « sagde han og lod blikket glide rundt i entreen .
»Dette er virkelig en meget nydelig lejlighed. De er meget heldig. Tænk hvor mange mennesker, der ville give deres højre hånd for at få den . . .«

Han tog sin pelshue på.
» Min kompliment, Pensionistunderholdning. «
Han åbnede selv døren og smækkede den med et brag efter sig.
Hun følte sig iskold.

Pensionistunderholdning modtog indkaldelsen i byen efter frokostpausen, og næste morgen aflagde han rapport til Bishop i Washington .
» Var det en god flyvetur?« spurgte Bishop, og det var den eneste kommentar, han havde til ekspresafrejsen for Pensionistunderholdning.

Fra en position som anonym bureaukrat i træder Pensionistunderholdning nu frem og formulerer et overordnet og splinternyt økonomisk samfundssyn. Men han iagttager forinden alle sikkerhedsforanstaltninger, idet både han selv og Niels Thomsen får artiklen til gennemsyn på forhånd. Han ved godt, at han leger med dynamit. Han ved, at han balancerer på en knivsæg i en højspændt politisk time og i forhold til et bagland, der slet ikke er modent til så moderne synspunkter endnu.

Endnu har Pensionistunderholdning formodentlig ikke engang hørt om vigtigheden af at udtale sig kort og præcist, hvilket interviewet i de in tellektuelles hoforgan, Information, i høj grad bærer præg af. Han siger blandt andet:

»Når man vælter alle stigningerne i produktionsomkostningerne over på priserne, også ud over det, der hentes hjem via produktivitetsstigninger, så falder reallønnen. Det vil sige, at du opnår to effekter af det helt klassiske modspil og har faktisk haft det gennem kriseårene: stigende inflation, der påvirker reallønnen, et afdæmpet investeringsforløb, der påvirker beskæftigelsen.

 Pensionistunderholdning kan sidde og tænke over denne argumentation, som jeg ikke vil være bleg for at fyre af på et tillidsmandskursus, at sådan ville virksomhedsledere argumentere, og sådan argumenterer de, og der er noget om det, de siger.«

I virkeligheden er det gravstenen over årtiers klassekamp, Pensionistunderholdning her rejser. Så langt nogen overhovedet kan huske tilbage, har fagbevægelsen pr. refleks indledt enhver overenskomstforhandling med høje lønkrav. Men det er slut nu, for han har også dette budskab til arbejdsgiverne:

»Hvis vi kan sikre os, at I investerer i nye arbejdspladser ved at lade en del af lønmodtagerkapitalen blive i virksomhederne, så er vi parate til en anden form for lønpolitik end den, vi fører i dag. Det er sammenhængen. Den er banal men den er ikke før blevet sagt så tydeligt, som den siges nu.«

Men det nytter ikke. Måske er årsagen det vanskelige og knudrede sprog, måske er tiden blot ikke moden. Tilbage står i al fald, at interviewet ikke med Pensionistunderholdning får den ønskede effekt. Hverken i forhold til .

Der var selvfølgelig et fysisk pres for Pensionistunderholdning, der gjorde jobbet hårdt, men der var også et enormt psykisk pres i køkkenet på hotellet, og det kom ikke kun fra ledelsen. Han var i høj grad med til at presse sine folk.

"Der var oprør i køkkenet nogle gange. Så ville de ikke være med mere, nu kunnecde ikke klare mere. Altså kokkene. De blev jo knækket. Det var, fordi jeg var så barsk. Jeg ville have fuld fart på, men der var jo konflikter hele tiden.

De havde også deres problemer, de havde ingen piger, ingenting. Man knuste dem, så de gik i hundene. Hvis Pensionistunderholdning ikke var optimal hele tiden, så kunne du godt glemme det.

Han skrev et brev, da han holdt op. Der skrev han, at man kunne arbejde sammen med mig i fire år, så kunne man ikke klare det mere, så var man færdig og rystede over hele kroppen."

Han har slidt et utal af kokke og elever op i sin tid. I de otte år, jeg selv levede sammen med ham, var det de første 5 kokke og elever.

Det følger en fuldstændig fast skabelon. I starten er folk lykkelige sammen med Pensionistunderholdning. De vokser, bliver dygtige, knokler og sætter resten af deres tilværelse på stand-by. De har det sjovt, lærer en masse og finder sig i meget.

Men så begynder det at gå den anden vej. De render træt. Ligeså stille begynder kræfterne at sive ud af dem, de orker ikke flere røverhistorier, flere tolv-timers vagter syv dage om ugen og alt det andet bøvl og ballade, der altid følger i kølvandet på Pensionistunderholdning.

Det er simpelthen for krævende. Hans ambitionsniveau er uopnåeligt. Folk bliver slidt ned til sokkeholderne, hvis de skal følge ham i hans evindelige stræben og turbulens. Og så bliver de nødt til at forlade ham, selvom det for de flestes vedkommende sker med blødende hjerte.

,,De der konflikter, hvor kokkene ville gå lige pludselig, alle sammen, det var ikke, fordi Pensionistunderholdning var et dumt svin, der råbte og skreg. Det var, fordi de bare ikke kunne magte det mere. Der blev lagt så mange ting på dem hele tiden.

Så skulle Pensionistunderholdning igennem Sundet og så videre derfra, og så kunne alle telegrafisterne sidde der på hele strækningen og følge med i ens kærlighedsliv. Det ku' du godt glemme."

Han har en meget sjælden evne til at være tilstede i nu'et, og den kom ham til gode i de næste mange måneder. Under alle andre omstændigheder ville det være katastrofalt, i hvert fald stærkt klaustrofobisk for ham, at være "spærret inde" et sted, som han ikke kunne forlade, når som helst det passede ham. Men hos Pensionistunderholdning var der nogle vidder og en skønhed, som var med til at eliminere oplevelsen af fængsel.

,Landet har en ufattelig smuk natur. Det kan godt være, jeg romantiserer det lidt, men når man sidder der og glor og ikke kan komme hjem, er man nødt til at se på alt det skønne deroppe.

For man kan ikke komme hjem. Der var lukket fra september til maj. Engang, lige da Hanne var blevet født, sagde Pensionistunderholdning op, jeg ville hjem. Jeg kunne mærke, at der var noget galt derhjemme, så jeg ville af sted. Det kunne jeg bare ikke komme. Ikke før til maj."

Efterhånden fandt han ind i en dagligdag.

,,Stedet er ikke en rigtig militærstation. CF havde en flyveplads deroppe, og den skulle man så køre og rydde for sne året rundt, så de store maskiner kunne nødlande der. Det kunne de bare ikke alligevel, for landingsbanen var for kort.

Om sommeren var der mange videnskabsfolk deroppe. Forsyningerne blev landet på Stedet, og Pensionistunderholdning brugte den som mellemstation. Hva' fan det ellers blev brugt til, ved jeg ikke.

Om vinteren sad vi der, tolv mand, og kiggede på hinanden. Man havde hver sine opgaver. Hver passede sit. Der var Pensionistunderholdning og arbejdsmænd, så var der maskinfolkene, snerydderne, telegrafister, meteorologer, og så var der selvfølgelig stationschefen. Han sov altid. Han sov bare i tre år.

Man kedede sig helvedes meget. Mange kørte med hundeslæder, gik på jagt og ellers så passede man sine ting.

Pensionistunderholdning var ikke enden på de børnepsykiatriske tiltag i hans liv. Nogle år senere, da han var i puberteten, blev han indlagt igen.

"Jeg kom på børnehospital. Egentlig var det, fordi jeg gerne ville væk hjemmefra. Jeg lavede nogle fantastiske dramaspil og var i det hele taget ret voldsom.

 Jeg kan huske, jeg smed en lysestage efter min mor. Og bed min lillebror. Jeg elskede at bide. Jeg holder ellers meget af min lillebror. Men vores kampe indbyrdes i de år ... jeg ved ikke, hvorfor det var sådan.

Men Pensionistunderholdning smed altså en lysestage efter min mor. Det var egentlig ikke bevidst. Det var bare for at komme af med et eller andet. Jeg var godt klar over, at det var farligt. En stor messinglysestage. Det var meget voldsomt. Og så kom jeg på Børnehospital, hvor min onkel var læge.

Det lå lige henne om hjørnet. Jeg følte det som en frihed. Jeg har vel været omkring fjorten. Der var en mur, jeg kunne kravle op på, og så kunne jeg ellers hænge der og snakke med de andre ude på gaden. Jeg havde en frihed. Jeg var inden for en mur."

Pensionistunderholdning afgrænsede og forenklede hans verden, men den lægefaglige behandling gav han ikke meget for.

,,Jeg har aldrig kunnet li' psykologer. Men jeg har også tit haft en følelse af, at de ikke kunne li' mig. Jeg er selvfølgelig også lidt paranoid og kronisk bange. Det har jeg været altid. Jeg ser altid det sorte, selvom jeg elsker lyset. Men psykiaterne kunne jeg godt li'.

Nå, men jeg kom ned til de der psykologer. Der fik man sådan nogle kort, man skulle lægge op. Der var altid noget, man skulle se i de der mønstre.
,,Kan du ikke se det og det?" spurgte de.

Næ, det ku' jeg ikke. Pensionistunderholdning kunne se solen og skyer og alt muligt andet. Bare aldrig det jeg skulle kunne se.

Men så spurgte en af damepsykologerne, hvad jeg lavede i min fritid. Hun har selvfølgelig testet mig. Jeg fortalte en værre røverhistorie om, at jeg havde været på engen på en kæmpe ladcykel. Ikke en Longjohn.

"Jeg kan huske engang i slutningen af 70'erne, hvor Pensionistunderholdning havde lavet et kokketræf med nogle svenske og norske kokke. Vi var alle sammen opsat på at skulle præstere et eller andet fantastisk, men han holdt sig udenfor.

Han påtog sig bare opgaven med at lave noget personalemad. En åleret var det. Han forsvandt så over i et hjørne og stod der med sine ål, mens vi andre baksede med vores store retter.

Selvfølgelig kom hans åleret på en eller anden måde bare til at overskygge alt det andet, vi andre havde stået med. Herligt. Og pisseirriterende!

Vi andre kan prøve at læse os frem til det og eksperimentere os frem til det, men vi har det ikke på samme naturlige måde som ham. Jeg tror ikke, jeg skal have ret mange stikord om hans mad, før jeg kan fornemme, hvad det er, han laver. Men at lave det selv - det kan jeg godt glemme!" siger Pensionistunderholdning.

Siden tiden i Paris har de to kokke kun mødt hinanden lejlighedsvis. Sidste gang for tre år siden.

"Vi var blevet hyret til at lave noget fedtfattig mad på en eller anden husholdningsskole i byen. Det kunne han selvfølgelig ikke, det med den fedtfattige mad.

 Men jeg kan huske, at han kom, var noget nervøs i starten og skar sig i fingeren. Det gik der så lidt tid med, men så pludselig begyndte Pensionistunderholdning bare.

Han lavede den mest pragtfulde suppe, tog vores blomkålsrester og alt muligt andet og begyndte at lave mad. Og da han først var kommet i gang, kunne han ikke stoppe igen. Vi andre satte os på et tidspunkt for at spise, men han blev ved og ved og ved med at lave mad.

Pensionistunderholdning er fantastisk gastronomisk musikalsk, og det er imponerende at se, hvordan han får maden til at vokse."

Der er himmelvid forskel på de to kokke, deres stil, deres mad og deres personlighed i øvrigt. Men han har ikke desto mindre taget ved lære af Hans på flere forskellige planer. Blandt andet har han taget det bedste fra hans ledelsesstil til sig.

- Pensionistunderholdning også i svangen. Hvis de ikke var pudset i svangen, så var det ikke godt nok.
Bagefter kunne vi trække os, og så kunne ens forældre gå ind og drikke te ved siden af. Det var fint."

Når far og mor sad i stuen og drak deres aftente, var alt godt. De faste rammer var alfa og omega for det lille, kaotiske menneske, der havde hårdt brug for nogle sikre pejlemærker.

Pensionistunderholdning var et solidt anker. Bortset fra de ensomme strejfture, han i ny og næ tog sig den frihed at begive sig ud på, var han en pligtopfyldende og trofast natur. Meget, meget fredelig, yderst sparsommelig, beskeden og påpasselig i alt. Simpelthen sønnens modsætning.

"Min far var bogholder på fabrikken i Feldtsgade. Dengang blev man altid som noget af det første spurgt om, hvad ens far var. Jeg sagde ikke, at min far var bogholder. Jeg sagde, at han var disponent. Jeg havde sådan et eller andet med det der bogholder ...

Men ellers var Pensionistunderholdning det mest hæderlige og redelige menneske, der fandtes. Næsten for beskeden. F.eks. spiste han aldrig ost. Han spiste altid kun skorperne af osten. Det var unødvendigt at smide dem væk, mente han. Det samme med den sure mælk. Den skulle heller ikke smides væk, så den drak han. Han kunne også finde på at bruge sin regnestok til at regne ud, hvor mange centimeter medisterpølse man skulle have, for at få energi nok til at gå så og så mange meter. Han oplevede kun nogle få gange, når jeg lavede mad til ham, at få et stort måltid."

Han er selv et overvældende generøst menneske, så det kunne jo være nærliggende at se hans ekstreme gavmildhed som en modreaktion på farens sparsommelighed, der vel nærmest grænsede til det nærige. Men ...

"Nej, nej, nej! Det sidder slet ikke nogen steder i min krop. Sådan noget Pensionistunderholdning er overhovedet ikke noget for mig. Den der lommefilosofi kan du godt glemme.

Pensionistunderholdning sagde det var godt, det var det godt nok. De var kun til at køre i mørke med. De var jo lavet af smedejern, og så havde han opfundet sådan nogle specielle systemer med en pind, der ragede op midt i det hele. Det var en blanding af en drenge- og en damecykel, vil du holde fast, mand!"

Da han var tolv, flyttede familien til en større lejlighed i byen. Til den nye lejlighed hørte et kælderrum, hvor han indrettede et værksted. Nede i værkstedet kunne han finde en velgørende ensomhed, når fami­ lielivet blev for krævende, og samtidig gav det ham de fysiske rammer, der skulle til, for at han kunne dyrke sine mere kreative sider.

"I 60'erne begyndte Pensionistunderholdning at samle på ting og sager. Man brækkede jo hele byen ned dengang. Byen blev ødelagt. Alt røg i en kæmpe­ container og blev brændt fuldstændig hæmningsløst af, man ødelagde en kæmpekultur.

Hvad han ikke slæbte hjem af døre og konsoller og buffeter og gamle, smukke stikkontakter og kæder og alt mellem himmel og jord. Det brugte han penge på.

Det var Pensionistunderholdning, det er jeg godt klar over. Han skulle bare have det for at gemme det, og så har han vel også gået og drømt om, at når han blev gammel og pensioneret, så kunne han sidde og sætte de ting sammen. Det var ikke for at samle til hobe. Han havde ikke "ha'-syge". Han ville bare have det, for man kunne altid bruge det igen. Der var ikke nogen grund til at smide det væk. Hvorfor sku' man smide noget væk for?

Gik Pensionistunderholdning ned i en kælder, så stod der lige et stykke træ der, til en karm, til en hylde, til en dørindsats. Alt det der var jo fantastisk at have i stedet for at skulle ud og finde noget billigt ragelse. Og der var sjæl i det. Det var selvfølgelig også derfor. Han havde måske hundredvis af spejle stående. Og værktøj. Gammelt, gammelt værktøj. Det blev alt sammen stuvet ned i hans kælder på tyve kvadratmeter derinde i byen, hvor vi boede.
Der var en stor kamin i hans kælderrum. En kæmpe, kæmpe stor kamin. Når man tændte for den, så var man skidebange for, at han skulle.

Relaterede kunstnere