 Martin
Spang Olsen (f. 1962) er primært kendt i Danmark som maler,
foredragsholder, stuntman, stuntkoordinator, forfatter og
skuespiller. Men hans professionelle karriere spænder over 27
professionelle titler, herunder musikolog, filosof, sundheds- og
bevægelsesekspert, komponist, fremtidsforsker, religionshistoriker,
konceptudvikler, kampinstruktør og -koreograf, musiker, sanger,
sangskriver, coach og konsulent for erhvervslivet. Desuden er han
direktør for MSO Productions (hans officielle titel er cand. mag. i
musikvidenskab og oldtidskundskab)
Hans faglige produktion
indbefatter fagbøger, skønlitteratur, filosofiske bøger, malerier,
tegninger, børnesange, filmmusik, digtsamlinger, filmmanuskripter og
en lang række artikler. Han har instrueret dokumentarfilm, sunget i
opera-, operette- og musicalforestillinger og medvirket i omkring
100 TV- og filmproduktioner som stuntman, stuntkoordinator,
instruktør eller skuespiller.
Foredrag af Martin
Spang Olsen:
Lej en alien!
Få besøg af et rumvæsen til julefrokosten eller
bestyrelsesmødet!
Martin Spang Olsen er trådt i karakter som
rumvæsen med web-tv-udsendelserne TV Fra en Anden Planet (kan ses på
YouTube)! Nu tllbyder han underholdende foredrag og events baseret
på sin viden om aliens, UFO’er, ‘det store paradigmeskift’ 21/12,
fremtidsforskning og kriseløsning. Underholdende stof til eftertanke
med mange muligheder for efterfølgende debat og diskussion.
Alien-rollen kan også benyttes som konferencier.
Ib
Spang Olsen & søn Ib Spang Olsens søn, Martin,
fortæller, spiller musik og viser tegninger fra sit liv og
samarbejde med faderen, der gik bort 15. jan. i år.
Der er
lagt op til en underholdende og bevægende oplevelse, hvor
sanselighed, kunst, pædagogik og respekten for naturen er i
højsædet. Der indgår både musik, film, tegninger og fotos i
foredraget.
Ved mindre forsamlinger kan foredraget kombineres
med tegnekursus eller børnekoncert.
Krop & Kontor
Sundhedsstyrelsen bad i 2006 Martin Spang Olsen udvikle et
system, der kunne tage hånd om de kontoransattes sundhed og trivsel.
Det blev til konceptet Krop & Kontor, der er blevet et af de mest
succesfulde af sin art – bl.a. reduceres typiske kontorskader med
50% samtidig med at produktiviteten stiger!
Findes
bæredygtig vækst? Vækst er pr. definition ikke
bæredygtig, hvis ikke den følges af en recession. På et afgrænset
område som en planet er vi underlagt de samme love som naturen: Når
man har vokset en tid, må man skrumpe tilsvarende bagefter. Fødsel
og død følger hinanden. Men hvorfra kommer illusionen om bæredygtig
vækst – og hvorfor holder alle politikere fast i den?
Det stillesiddende menneske Transport, arbejde,
hvile, søvn, tv, computer, osv. er med til at give os et liv næsten
uden fysisk bevægelse. Ny forskning viser, at den stillesiddende
hverdag ødelægger immunforsvaret og forkorter vores levealder med op
til 50%. Og motion om eftermiddagen hjælper ikke – det er den
stillesiddende kultur, der skal forandres!
Den Ny
Skole Kan alle skolefag indlæres på 2-3 år? Ja, siger
Martin Spang Olsen. Han har optimeret indlæringsevnen hos mange
hundrede børn og voksne, og i hans verden spilder moderne skolebørn
tiden. I Martin Spang Olsens koncept, Den Ny Skole, lærer børn at
lære vha. specialdesignede sansetræningsteknikker. Erfaringerne med
systemet er overvældende positive, men kræver et opgør med
traditionel skolegang.
Stress er en gave!
Hvorfor er hele den vestlige verden – tilsyneladende
frivilligt – ved at gå ned med stress? Kunne det tænkes, at stress
ikke er en sygdom, men en usynlig kilde til kollektiv udvikling,
arbejdsglæde og sundhed? Måske er der tale om en meget stor
forandring i vores måde at benytte bevidstheden på. Det kunne i så
fald forklare, hvorfor både mennesker under åbenlyst pres og alle
andre deler den samme stress.
Kropssprog – den
skjulte kommunikation Undgå at sende de gale signaler –
kroppen afslører alt!
Find glæden ved at tale i store
forsamlinger! Der bliver med garanti både grinet og krummet tæer,
når Martin tager deltagerne gennem kropssprogets skjulte
kommunikation.
Kristendom – en kopi af urgamle
religioner Er Kristendommen i virkeligheden en
rekonstruktion af ældre religioner? Og har Jesus dermed aldrig
eksisteret?
Martin har specialiseret sig i tiden op til
Kristendommens indførelse. Hør, hvordan vores nationalreligion har
udviklet sig og hvilke hemmeligheder den stadig gemmer på.
|