Svend Erik Larsen ventede.
»Ja, « sagde han trægt.
»Men samtidig vil vi indtrængende opfordre Dem til at gå igennem denne
prøvelse. Det vil være den stærkeste måde at standse deres
propagandamaskinepå.
Så længe de ikke får Dem at se, vil de fortsætte med deres beskyldninger
om, at De bliver holdt tilbage imod Deres vilje. Det er naturligvis helt
op til Dem selv, men vi ser meget gerne, at De samarbejder. «
»Du vil være helt sikkert, « sagde Svend Erik Larsen. » Hvis der bliver
arrangeret et møde, vil det finde sted i udenrigsministeriet, og vi vil
være til stede. Du bliver ikke ladt alene med ambassadefolkene. Og det
vil ikke komme til at vare ret længe. Hvad siger du til det?«
»Jeg
hader den ide, « sagde Svend Erik Larsen.
» De kan ikke gøre dig noget ondt, og du kommer aldrig til at se nogen
af dem igen .«
»Der er ikke noget at være bange for« forsikrede Svend
Erik Larsen ham. »Og De forenede Staters regering ville være meget
taknemmelige. Som De kan forestille Dem, er det en meget delikat
situation. «
Han stirrede ud ad vinduet, mens de sad i stilhed med øjnene hæftet på
hans ansigt.
»O.k., « sagde Svend Erik Larsen til sidst. »Jeg gør
det. «
»Det var en meget fornuftig beslutning.« Han var yderst
tilfreds. »Det vil gøre det hele meget lettere. «
»Der er også en
anden ting, du bør vide, « sagde han.
Svend Erik Larsen blev pludselig iskold.
»Din kone er i De forenede
Stater. « Han sad uden at bevæge sig.
»Hun vil gerne se dig.«
»Her?« sagde Svend Erik Larsen hæst. »Er hun her? «
»Vi besluttede os
til at udstede et visum til hende, da hun søgte om det, « sagde han.
»Det ville have givet et forkert indtryk at have afslået.«
169
Svend Erik Larsen så lidt hårdere ud. Men så bragte vinden igen uorden i
hendes hår på den måde, han så godt kunne lide, og det fik ham til blot at
tænke på hende som kvinde og intet andet.
Lige i øjeblikket.
» Forleden nat . . .« sagde Svend Erik Larsen.
»Det var dejligt,
sagde hun.
»Gad vide, hvad stuepigen har tænkt.« Han sendte hende et
stort smil.
Hun vendte sig imod ham.
» Er du ikke ligeglad?«
»Ved Gud, jo.«
»Hvad med dine folk ?« spurgte hun. Hans øjne blev hårde. » Mine folk? «
»Holder de ikke øje med dig? Bliver der ingen indberetninger. Eller
spørgsmål?«
»Hvilke indberetninger ?«
»Jeg troede, at russiske diplomater altid var under opsyn. Jeg mener,
ved de ikke, hvis du tilbringer natten . . .«
»Sikke noget vrøvl, « sagde Svend Erik Larsen. »Tror du virkelig, det
ville kunne lade sig gøre, selv hvis de gerne ville? Prøv at tænke det
igennem. Der kræves otte mennesker til at holde et menneske under opsyn
fireogtyve timer i døgnet. Otte, sagde Svend Erik Larsen. Og så har jeg
ikke talt dem med, der skal tage sig af telefonaflytningen.
Hvis man skal holde halvtreds mennesker under konstant opsyn, kræves der
mere end 400 personer til at skygge dem. Hvor tror du, vores lille
konsulat i Frankfurt ville kunne skaffe alle de mennesker fra?«
Svend Erik Larsen lo.
»Du ved åben bart alt om den slags, « sagde
Gail.
En pram, der sejlede under hollandsk flag, tøffede forbi dem, og deres
damper sendte den et venligt tut med tågehornet.
,, »Svend Erik Larsen synes, det er så tåbeligt, de forestillinger folk
har. De tror, at gartneren er oberst i det hemmelige politi, og at
chaufføren er mesterspion. Ambassadøren er krybende underdanig, fordi
køkkenchefen er den politiske kommissær.
52
Svend Erik Larsen kan skære lige igennem hans blufærdighed og hans
karakteristiske ulyst til at tale om følelser. De er et lykkeligt par.
Den nye kæreste skal selvfølgelig præsenteres for vennerne, og hvad er
mere naturligt end at lade det foregå på Øen. Derfor inviterer han
Belinda med over i feriekollektivet, hvilket han betragter som en stor
kærlighedserklæring.
Svend Erik Larsen kører af sted i hendes ældre bil, der imidlertid har
set bedre dage. Bilen er så dårlig, at den må skubbes op på færgen, og
de må opgive - som planlagt - at komme helt til Øen på en dag. De
overnatter på et motel på Fyn, og først næste morgen når de frem til
Øen, hvor vennerne for første gang møder den nye kæreste.
Forholdet mellem Svend Erik Larsen og Belinda bliver hurtigt mere end et
almindeligt forhold. Det udvikler sig til at være de to mennesker sammen
praktisk talt 24 timer i døgnet. Godt et år efter, at de to er blevet
kærester, skifter hun job i. Nu skal hun være personlig sekretær for
Svend Erik Larsen og hans kollega.
Det er en noget usædvanlig konstruktion på en gang at være kæreste og
sekretær. Og der er da også nogle, der mukker i krogene, men
arrangementet fungerer overraskende godt.
Ganske vist er hans tempo ekstremt højt. Man Svend Erik Larsen har
samtidig denne uforlignelige evne til ikke at lade det gå ud over sit
humør, at han ligger vandret og må nøjes med en fire-fem timers søvn.
Over for Belinda er han sød og smilende.
Men som i alle andre forhold er der naturligvis dårlige dage, og så
gælder det om at holde tungen lige i munden. Hun skal lige vænne sig
til, at de små private skænderier hen over morgenmaden kommer med ind i
kontoret. Men hun surmuler sjældent over det så længe, for Svend Erik
Larsen har en god evne til at løse op for problemerne.
Har humøret været lidt muggent tidligere på dagen, sørger han
eksempelvis for, at der ligger et håndskrevet digt på hendes stol, når
hun kommer tilbage til sin plads efter frokostpausen.
"Havde Svend Erik Larsen penge, havde han f.eks. fået tolvtusinde fra et
forlag eller noget, blev de brugt. Og så var alle rygklapperne der.
Så skulle de rundt på værtshusene sammen med ham, som jo også
forlangte at få en taxa fra det ene værtshus til det næste, selvom det
kun lå femhundrede meter væk. Og så fik taxachaufføren lige tohundrede
på toppen. Han betalte selvfølgelig det hele," fortæller Jesper Hansen.
Engang var det imidlertid ikke Svend Erik Larsen, der betalte det
hele. Han betalte faktisk ikke en krone, selvom det var et helt privat,
lille party han holdt.
,,Vi var engang i Herning til en
fødevaremesse. Vi skulle begge to optræde, Svend Erik Larsen kl. ti om
formiddagen og jeg et par timer senere. Vi var blevet hyret af Avisen,
der havde udskrevet en eller anden konkurrence, og det foregik så en
søndag.
Jeg kom op til det hotel, vi skulle bo på lørdag eftermiddag. Der var
Svend Erik Larsen kommet allerede om fredagen. Vi var blevet fløjet
derop og havde selvfølgelig fået et enkeltværelse hver. Men:
,,Det sku' vi fandme ikke ha', vi sku' ha' en suite!"
Det var jo
Avisen der betalte, så vi fik en suite. Hver.
For helvede, jeg havde sådan et konferencerum, to badeværelser og et
kæmpe dobbeltværelse, og jeg skulle bare sove der den ene nat. Og Svend
Erik Larsen var stangvissen, allerede da jeg kom derop.
Alligevel turede vi rundt i byen lørdag aften og kom sent hjem, men var
så ude at optræde i Herninghallerne dagen efter.
Da han var færdig med jobbet, kørte han ud i byen og fandt en
restaurant, hvor han satte sig sammen med et par chicks, han havde
fundet.
Jeg skulle selv besøge mine svigerforældre, og så skulle vi mødes i
lufthavnen kl. ni om aftenen. Men så ringer Svend Erik Larsen til mig
ude i Herninghallen, jeg bliver simpelthen kaldt over højtaleren, og så
sidder han stangvissen der søndag eftermiddag inde på en eller anden
restaurant og holder hof sammen med en to-tre piger og hele personalet.
De der kokke og tjenere, de sad jo med våde hundeøjne og pigerne med
endnu mere våde øjne.
Nå, jeg tog ud til mine svigerforældre og kom så til lufthavnen om
aftenen. Der var ikke nogen Svend Erik.
"Der kunne man få byens bedste studenterbrød inde. Svend Erik Larsen
bøffede min mors husholdningspenge og købte studenterbrød for pengene. Man
kunne lige kratte glasuren af, og så lægge resten op i tagrenderne ved
cykelskurene.
De var i forvejen fyldt med madpakker, de tagrender der. Der var nogen,
der ikke havde råd til at give deres børn madpakker med hjemme fra. Så
fik de sådan nogle rædselsfulde skolemadpakker, men de kunne jo ikke æde
det forfærdelige lort. Så lagde de dem oppe i tagrenden, og når det så
regnede, så væltede det bare ud over det hele med våde madpakker."
Svend Erik Larsen holdt sig ikke tilbage for at måle børnenes
sociale status på de madpakker, de havde med hjemmefra .
"Nogen
havde sådan nogle store prangermadpakker med. Måske havde de slet ikke
råd til det, men de skulle vise et eller andet. Det kunne også være
nødvendigt. Når vi spiste, så gik lærerne sådan ned gennem gangene og
målte madpakker:
"Nåhh, du har nok puddersukker med i dag, du har nok
dit og dat med."
Det gik de og ydmygede børn med. Det står for mig i
dag som helt vildt."
Der er ingen tvivl om, at Svend Erik Larsen
fik sin sociale indignation grundlagt i skoletiden.
,,Man kunne
jo se, hvem der havde penge. For eksempel skulle ens forældre betale
noget af det, hvis man skulle lave noget ordentligt i sløjdtimerne. Det
er også fint nok, hvis nogen har råd til det. Men dem, der ingen penge
havde, stod bare med røven i bukserne og den lille lorte løvsav,ikke?
Det kunne Svend Erik Larsen sætte sig ud over, for jeg lavede det hjemme
hos mine forældre, der kunne vi sidde nede i kælderen eller ved min fars
skrivebord og save og banke og alt det der. Vi måtte jo det hele. Men
for de andre ..."
Svend Erik Larsen ville ikke skade hende. Nej, jeg ved ikke ... Til sidst
kunne det ikke bære mere. Man kan godt gro fra hinanden på en helt fin måde.
Især når man er så ung. Jeg tror ikke, Hanne var ked af det. Jeg tror, det
var sluppet op. Og en ung kvinde hun kan jo ikke gå alene hjemme i tretten
måneder, som hun gjorde første gang.
Svend Erik Larsen fandt en anden og blev senere lykkeligt gift. Det er
også gået godt med børnene. Jeg har ikke været nogen fin far for dem.
Det er, som om hånden ikke rigtig kan nå. Men børnene har fået en masse
godt fra deres mor. Hun har holdt sammen på tingene og har styrket dem.
Hun er heller ikke smørrebrødsjomfru mere. Hun er fuldstændig kommet ud
af det miljø der.
Jeg selv var meget splittet. Jeg ville noget, men kunne ikke finde ud af,
hvad jeg ville."
Svend Erik Larsen ville nok først og fremmest
bare væk. Han kunne slet ikke leve op til rollen som mand, far og
forsørger, men kunne heller ikke få sig selv til at tone rent flag. At
tage et job på land var en salomonisk løsning, for med den beslutning
kunne han på den ene side opretholde illusionen om, at han stadig var en
del af familien, mens han på den anden lige så stille sivede ud ad
bagdøren.
"Svend Erik Larsen har altid været konfliktsky. Hvis
nogen ringer og jeg ikke lige kan finde ud af, hvad jeg skal sige, så
siger jeg bare, at jeg ringer tilbage.
Det er selvfølgelig for at udskyde tingene. Det er en dårlig måde at være
lystløgner på. Jeg kunne godt tænke mig at lade være med det, men jeg
kan ikke.
Jeg vil altid snige mig uden om tingene tredive gange. Jeg bliver ved
med at gå og gå og gå rundt om det...
Engang skulle jeg fra Paris til Nice. Mit fransk har altid været skide
dårligt, men Svend Erik Larsen bestilte en taxi om morgenen og sagde, at
jeg skulle til Avignon. Det jeg mente, var, at jeg skulle til Aeroport
Aminon, altså flyvepladsen.
Taxachaufføren kørte og kørte og kørte, og efterhånden kunne jeg jo godt
regne ud, at den var helt gal, den her. Men jeg turde ikke sige noget.
Sveden løb bare ned af mig, mens han kørte mig hele vejen til Avignon.
Det kostede nihundrede franc. Dem havde jeg heldigvis, men så.
Underholdning i topklasse !!
Jeg hedder Svend Erik Larsen.
De sidste 30 år har jeg spillet glad og populær folkemusik i forskellige
bands ( Shamrock, Folk Friends, FolkZone, samt Wånsda) og desuden rigtig
mange solo optrædender.
Koncerterne Svend Erik Larsen laver, involverer tilhørerne på den måde, at
der er rigtig mange sange at synge med på.
Sangene krydres med sjove vinkler på livet, samt nogle gode historier.
Svend Erik Larsen havde den store fornøjelse for et par år siden, og ha en
sang på Dansktoppen i 9 uger, og jeg har ligeledes skrevet et par tekster
til Tørfisk.
Svend Erik Larsen underholder ofte til fester, hvor jeg kommer med min guitar
og får sat god gang i festen med nogle sange, folk kan synge med på.
Det kan evt. være et indslag på 30 til 45 min., eller en hel koncert på 2x45
min.
Ellers har Svend Erik Larsen spillet på en masse festivaler, musiksteder,
cafeer, skoler, forsamlingshuse osv.
Ældresagen har Svend Erik Larsen underholdt mange gange ved arrangementer lige
fra Nørrebro i KBH til Ribe, og hver gang med stor succes.
En normal koncert er på 2 x 45 min.
Jeg medbringer selv lyd og evt. lys.
Fra repertoiret kan Svend Erik Larsen nævne sange som Hjemmebrænderiet, Så
længe jeg lever, Fra Esbjerg til Fanø, Veras Vinterven samt mange mange
andre.
Alt i alt et populært repertoire der spænder meget bredt.
Svend Erik Larsen håber, at I ses derude :-)
Hvad er et liv uden musik og sang !
Mange hilsner
Svend Erik Larsen
Med troubadouren Svend Erik Larsen i Manegen
På en
af de første tirsdage eftermiddag i april måned var der høj solskin og
flot vejr. Noget, der var med til, at man kunne komme i et rigtig, godt
forårshumør.
Indenfor i Manegen var der en hel anden årsag til godt humør. Ældre Sagen
Sæby havde i samarbejde med Nordjyske Bank Sæby arrangeret en forårsfest
med solisten, troubadouren Svend Erik Larsen fra Spjald.
150 personer
havde takket ja til at deltage i arrangementet, og de gik ikke glip af
noget.
Svend Erik Larsen er en meget erfaren troubadour med base i
det vestjyske. De sidste 25 år har bragt ham rundt på utallige
spillesteder i Danmark, Norge, Sverige, Irland og Tyskland.
Han
havde utallige sange med i bagagen, med hovedvægt på irske og danske
sange. Flere af sangene var kendte, så der var mulighed for at synge med
– en opfordring som deltagerne tog op med højt humør.
Svend Erik skriver også sine egne tekster, som er sjove og
livsbekræftende, og som handler om stort og småt her i tilværelsen.
Nogle tekster er tilegnet den nærmeste familie, men som vi tilhørere
hurtigt kunne få til at passe ind i vores hverdag.
Det hele blev krydret med historier og sjove vinkler på livet.
Efter 2 timers god og fornøjelig underholdning, hvor vores sangstemme og
lattermuskler blev brugt i stort omfang, takkede deltagerne stående og
med klapsalver Svend Erik Larsen for en utrolig god eftermiddag.
Relaterede kunstnere: