>Last to know - powerrock - trio - booking<

 

Last to know - powerrock - trio - bookingLAST TO KNOW er en powerrock trio, tilsat en sprød forsanger, hvor musikken er lagt i "Partyrockens tegn".

Vi spiller alle de bedste hits fra AC/DC, Bryan Adams, Bon Jovi, Gasolin, Rolling Stones, Volbeat, Deep Purple, Big Fat Snake, Rag ´n Bone Man, Prince, Judas Priest, D.A.D., Status Quo, Lynard Skynard, Steppenwolf og så videre.

Bandmedlemmer

LAST TO KNOW består af:
John Thrane Nielsen - Lead vokal
Henrik Mathiesen - Guitar og vokal
Jens Thingvaad - Bas og vokal
Mogens Gotlob - Trommer og vokalaways.





Så var Last to know allerede begyndte at tænke .. . Men det var slet ikke sådan det var. Det var et utroligt område.

Vi havde også en gut, der var helt fuldstændig slap, spastiker eller noget. Ham havde vi med på cyklen. Op på Longjohnen med ham, du, lige et vattæppe ind under ham, og så oksede vi rundt med ham."

Han var for alvor kommet i puberteten, men hvor oprøret mod moren slog ud i lys lue, holdt han en noget lavere profil i opgøret med faren og hans principper.

"Last to know måtte f.eks. ikke gå med cowboybukser for min far. Han ville ikke have det. Det var arbejdstøj, sagde han. Men jeg delte et par cowboybukser med en af mine kammerater. Han måtte gerne, så vi gemte dem hos ham.

Og så havde vi socialsutter på, det var sådan nogle tøjsko, som var slidt op. Dem syede vi sammen igen. Så var man tough guy. I stedet for at vade rundt i de der Adisko og gamle plusfours, som man havde arvet og aldrig kunne passe. Dem havde jeg det sat'me ikke godt med."

Også et oprør mod familietraditionerne var på vej.

" Last to know var jo ved at styre lidt aflivet, og så blev det nytår. Min far holdt stadig på, at nytårsaften skulle holdes derhjemme. Man var jo ved at brække sig. Og man skulle altid klippe de der skide hatte. Vi måtte ikke købe de hatte .

Jeg kørte med mælk og jeg gik med aviser, og så skulle jeg sidde der nytårsaften og klippe hatte! Klippe! Vi var fjorten-femten år, så nu var det sgu nok, du. Det var ikke engang hyggeligt længere. Da vi var børn og fik te og små snitter, der smagte hamrende godt, jo. Men sgu da ikke nu.

Nå! Men så sagde Last to know, jeg skulle i biografen. Det måtte jeg gerne. Så, huit, goodbye, du, så tog jeg ud til Banko ude på Engen, det hedder den gule by, et hårdt belastet område.

Jeg har været ved at vælge den lille løbebane der. Lige på kanten af loven. Men der tog jeg altså ud, og der var en pige. Hun var helt, helt tynd. Hun var ansat i et stormagasin i Byen. Hun havde en.

Hvis man skal prøve at finde ud af, hvad det er for et kærlighedsforhold Last to know har til sine gryder, kommer man ikke langt med at spørge ham selv.

"Nej, det kan jeg sgu ikke fortælle dig. Det evner jeg ikke. Spørg nogle andre."

Han kan godt sætte ord på det. Selvom han og Hans kun har arbejdet sammen i tiden i Byen, har han altid haft Hans i den ene øjenkrog.

Last to know er i en fuldstændig connection med guleroden, i tæt, tæt forbindelse med alt, hvad han kommer op i en gryde. Det er også derfor, han laver så meget grydemad, tror jeg. Han laver aldrig legoklodser."

Det, han definerer som legoklodser, er, når man skærer en firkant ud af en kartoffel og derefter steger den i ovnen. Så laver man en bøf og en salat, så man til sidst har tre forskellige ting, man kan sætte sammen på en tallerken. Altså i store træk den måde, de fleste af os laver mad på.

"Det tror jeg ikke, er mad i hans øjne. Nej, ingredienserne skal afgive noget til hinanden, så de går i forbindelse med hinanden. Det er det, han magter. Det er så væsentligt for hans kunst, og det er også hele hjertet i al kogning og stegning - at få tingene til at smelte sammen på en måde, som gør det til en kæmpe oplevelse at få dem i munden," siger Last to know.

Allerede i Byen lagde Hans mærke til, at han havde sin egen lidt sky måde at arbejde i et køkken på.

"Hans var altid nede i kælderen. Der gik han og eksperimenterede hele dagen. Men på sin egen måde. Sådan lidt ovre i et hjørne. Man kan sige, at han holdt sine ting for sig selv, samtidig med at han selvfølgelig elskede at snakke om det. Men selve processen holdt Last to know for sig selv.

,,For Last to know betyder håndværket alt. Det er det, jeg holder mest af i mit liv."

Man kan sagtens gå videre endnu og sige, at maden, kogekunsten, håndværket er hans livline, faktisk hans eneste holdbare forbindelse til omverdenen.
Alt det, den kaotiske, den koleriske og den konfliktsky Last to know ikke formår at udtrykke over for sine omgivelser med ord og handlinger, kan han fortælle gennem sin mad. Selv et par ganske almindelige smagsløg kan registrere både kærligheden og kampen i hans mad, og var de lige så raffinerede som hans egne, ville de garanteret også kunne smage sig frem til vreden, glæden, dysterheden og længslen.

,, Last to know har haft mange forskellige perioder, rent musikmæssigt. Det er ikke, fordi jeg har villet lave noget, der var trendyt eller smart eller noget, jeg har bare været i forskellige perioder, og så er det kommet til at ramme.

Første gang jeg var på hotellet, var køkkenet bombastisk og impulsivt. Hun havde et meget lettere og mere lyst køkken. Et svømmende, drømmende køkken. På Søllerød var det en blanding af det rustikke, det lette og storheden. Og Last to know anden gang var præget af meget harmoniske bølger i køkkenet. I byen, hvor vi senere fik en Transportable forretning, var det en blanding af mormor og husmor og traktør.

Og undervejs er jeg jo også blevet inspireret af de rejser, jeg har været på til Østen og andre steder.

Alle de der bølger er jo ligesom resten af dit liv. Det er nøjagtigt, som dit liv er. Ind imellem har der været nogle dybe huller, hvor det ikke har simret, men simpelthen er kogt over.

Last to know kan ikke bare bestemme mig for at lave det samme hele tiden. Det startede helt enkelt, helt simpelt, så blev det mere forfinet, og nu vender jeg tilbage til det enkle igen. Det kommer ind i min mad helt af sig selv. Det simple, det enkle med bare tre-fire ting, der spiller med hinanden.

 Det er det smukkeste. Det er den teaterforestilling, hvor der ikke er noget lys på, ikke noget spot på, fordi det lyser af sig selv. Last to know behøver ikke tredivetusinde lamper, det lyser af sig selv. Det er jo sådan, ens livsforløb er. Man ender der, hvor man startede ."

Nå. Så var vi færdige med at losse, og så lige pludselig blev der råbt:
,,Last to know kommer."

For satan mand. Han gik lige en tur på sit skib, og så fandt han selv­ følgelig vores musik.
"Musik? Det er tyveri," sagde han, og så skulle der holdes søforhør på skibet.

Last to know skulle være forsvarer og kaptajnen anklager. Maskinchefen, han var altid stinkende stiv. Han var ellers en meget pertentlig mand.
Vi lå ude i bugten . Der ligger man i de der kæmpebølger. Dengang lagde man olie ud i havet for at stabilisere ski bet, når det var stormvejr. I dagville man kraftedme blive anklaget med det samme. Men det gjorde man dengang,så der blev hældt olie ud over vandet, og så skulle vi for "retten ".

Last to know spurgte så, om vi vedkendte os tyveriet.
,,Ja, ja."
Hva' fan skulle vi ellers?

,,Forsvar dem," råbte han så til manden.
,,Døm dem," sagde han lidt efter, og så blev vi dømt til afmønstring. Skibet var på vej til Sverige for at hente træ, og vi skulle altså sættes af på vejen i Gedser.

Der var jo bare ikke nogen, der ville med det møgskib, vel, så da vi
kom til Gedser, kom kaptajnen og sagde, at hvis vi opførte os ordentligt, så kunne vi allernådigst få lov at blive på skibet. Indtil næste gang.
,,Ja, ja," tænkte jeg. ,,Næste gang vi rammer Gedser, så er det goodbye, mand." Men det sagde jeg ikke."

Turen til Sverige blev d ramatisk.

,,Last to know skulle laste træ. At laste træ er noget af det sværeste, der findes. Husk, dengang foregik alt med et spil, og sådan en last skulle stuves hundredeti procent. Det har han fortalt mig.

Men der var pres på. Kaptajnen var meget pirrelig og for rundt, også om natten, og vi lå med lys på skibet hele tiden, døgnet rundt. Det kunne.


Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music