>Jesper Buhl operasangersolist<

Forside/menu * Bookingforespørgsel * Video

Jesper Buhl operasangersolist

Chef for den Fynske opera, Jesper Buhl, som har sunget på de store scener verden over, kan bookes som solist.

Han vil give smagsprøver fra sit righoldige repertoire og fortælle anekdoter fra sit mangeårige virke. Han optræder med en dygtig pianist.

Jesper Buhl har et program med sjov og alvor, nærkontakt af tredje grad, en sang fra de varme lande og en anden fra det kolde nord/bord.
Repertoiret kan være opera, operette, danske sange, musical og pop.

Jesper Buhl: Baryton er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium af Lars Waage.

Debut i 1992 på Undergrunden. Siden har han sunget på Den Fynske Opera, Den Anden Opera, Den Ny Opera, Aarhus Sommeropera, samt Den Jyske Opera i et repertoire, der spænder fra Papageno, Leporello, Don Alfonso, Dulcamara, Don Pasquale, Alberich og Falstaff til Wölfli i Det Guddommelige Tivoli.

Han er ligeledes en ofte benyttet sanger hos landsdelsorkestrene. På Den Jyske Opera i sæson 2004-05 sang han de fire djævleskikkelser i Hoffmanns eventyr, titelpartiet i Falstaff og medvirkede ved uropførelsen af Andy Papes opera Simsalabad - et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Den Anden Opera.

Jesper Buhl har tidligere været chef for Den Fynske Opera og er nu freelance sanger.



Det var første periode for Jesper Buhl som køkkenchef på hotellet, at han mødte designeren Ole Nielsen. Det blev et helt usædvanligt møde for dem begge, fordi de i hinanden fandt en overordnet, om end uformuleret, fælles forståelse for, og interesse i det, Ole i dag kalder 'Livets billeder'.

Som i så mange af hans tætteste kontakter var kommunikationen ofte non-verbal og skulle gå gennem noget, der havde med mad at gøre.

"I en af de perioder, hvor jeg havde det dårligt, skulle Jesper Buhl og jeg lave sådan en bog eller et lille hæfte med X-form, altså nogle af hans ting. Jeg skulle være sådan en slags konsulent, der udviklede nogle krydderiting sammen med ham, men jeg var jo nær aldrig kommet på banen. Jeg havde det virkelig ikke ret godt, så jeg startede med at gå rundt om hans hus tredive gange, før jeg endelig fik taget mig sammen til at ringe på og gå op.

Men så startede vi med en frokost i karnappen, og så tog han lige så langsomt fat i det, og hver dag fik vi lavet en tre-fire opskrifter. Det var lidt mystisk, at Jesper Buhl skulle sidde og fortælle mig, hvordan rødbederne skulle syltes, men det var jo for at få mig i gang. Ellers var det aldrig blevet til en skid. Jeg fik også løn. Den form for venskab er noget af det stærkeste. Det glemmer jeg ham aldrig for. Han gjorde det usagt. Det var helt utroligt," fortæller han.

Når Ole på den måde kunne lokke Jesper Buhl ud på banen, så var det, fordi han allerede under sit første møde med ham, havde fået en klar, instinktiv fornemmelse af, at han og de arbejdede med at beskrive det samme gastronomiske univers. Hvor Ole gjorde det gennem sin formgivning af køkkenets redskaber, gjorde han det gennem sin madlavning - men det de hver især ville frem til, var og blev det samme.

"Nemlig et udvidet gastronomisk begreb, hvor maden og det man spiser af og med indgår i et fællesskab, bliver en integreret del af hinanden," fortæller Jesper Buhl.

"I den vestlige verden reflekterer vi ikke synderligt meget over det.

"Eftersom Jesper Buhl altid var travlt optaget, så gad kokkene ikke at lave ret meget, men bare altid sad ovre ve et bord og drak kaffe og nippede smørebrødsjomfruen i rumpen, fik vi lov til en helvedes masse.

Om søndagen fik vi nogle gange lov til at sidde ovre ved deres bord. Vi var sgu da ligeglade.

Vi lavede kokkemad dengang, altså mad til kokkene. Vi måtte ikke sel spise det. Det var kun til de udlærte kokke, men når Jesper Buhl lavede kokkemad så kunne vi bruge al vores fantasi."

Fantasi har jo aldrig været en mangelvare i hans talentbank, så han delt rundhåndet ud af sine gode røvere. De blev honoreret med en masse kærkomne privilegier.

,,Jeg fik lov til en masse ting derude. Jeg havde jo fortalt, at jeg var af mønstret skibet. Det var en ren røverhistorie, men de troede på, at Jesper Buhl var gået op igennem hele Frankrig.

Jeg havde fået en fransk kogebog a min far, hvor jeg havde set en masse billeder af alt det der, så det sad jeg jo og udbredte mig om. Og så troede de denondelynemig, at jeg kunne noget. Det kunne jeg ikke. Jeg fantaserede mig bare til det.

Vi fik lov til alt mellem himmel og jord på Hotellet. Jeg siger ikke, det var nogen gastronomisk perle, men for os var det den syvende himmel, fordi vi fik frihed til at prøve tingene af.

Både vores køkkenchef og vores souschef syntes, det var fint nok. Jesper Buhl arbejdede altid. Og når ikke var på Hotel, havde vi job inde i byen på Taget, hvor vi kørte Stillehavsjævningen ind. Er du tosset. Der tjente vi penge."

Han var ved at blive bidt af faget.

"Jeg var i lære sammen med en, der hed Sofus. Når vi havde fri og ikke lige skulle på Taget, tog vi hjem til ham. Der lavede vi så souffleer og fondue og brød og kager og desserter og sorbeter og alt muligt.

Det måtte vi gerne for hans mor. Hun var en flink dame. Sofus vidste også en masse om bøger og var lige så interesseret som jeg. Det var et paradis for os."

Mindre paradisiske tilstand oplevede Jesper Buhl, når han med jævne mellem kom på arbejde på hotellet.

"Så sagde Jesper Buhl op på Restauranten. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg havde det jo godt.

Men kollegaen var blevet fornærmet på restauratøren og mente, vi skulle sige op. Han ville alene have været superstjernen og blev fornærmet over, at den anden kok også var der. Han kunne være sådan lidt skuespilleragtig nogle gange. Så han sagde op, og så- jeg ved ikke, hvorfor jeg så også gjorde det. Jeg har altid været sådan en lille tøsedreng, hvad det angår, så jeg tænkte:
,,Så rejser jeg sgu da også."

Så skrev Jesper Buhl brevet, og så gik vi op med det. Restauratøren fik et chok. Han skulle forlade arenaen med det samme, jeg var der en måned mere. Han sagde, at jeg bare skulle komme tilbage, når jeg havde lyst."

Jesper Buhl havde foreslået ham, at de skulle lave deres egen, lille butik sammen. Og han kunne ikke afvise ham.

"Det er vel ikke helt sådan, at jeg startede restauranten, fordi jeg ikke kunne lide at sige nej til kollegaen. Men jeg havde jo drømmen om at få et lille sted, hvor man gik der og rørte ved tingene.

Jesper Buhl elskede store steder, men når mad skal igennem så mange hænder, så er det meget svært at holde den nøjagtige smag, du vil have frem. Det var jo også derfor jeg søgte væk for helvede. Jeg ville gerne opleve det at være så tæt som muligt på den ting, der kom ind og helt frem til gæsten.

Men lige i starten blev jeg overrumplet. Jeg kunne jo bare have sagt nej. Jeg skulle være blevet et år eller to mere på den store restaurant Det ville have udviklet mig mere."

Det er ikke sikkert, det ville have udviklet ham mere, hvis han var blevet på den store restaurant et par år mere. Tværtimod mener mange, at det netop var på den lille restaurant, Jesper Buhl for alvor trådte i karakter. Her kunne han nemlig ikke bare sætte sit aftryk i form af den mad, han serverede, han kunne

Jesper Buhl syntes det sjoveste og bedste ved at vokse op i et arbejdermiljø i halvtredsernes by var helt klart det liv, der udspillede sig på gaden og i baggårdene sammen med kammeraterne.

Her havde man fri, her var man uden for de voksnes kontrol og var kun underlagt det hierarki, som drengene havde indbyrdes. Han var efter eget udsagn ikke en af dem med den højeste rangorden i flokken, men han kunne lægge sig lidt i læ af vennen, Hans, der altid var trofast og loyal over for ham.

"Alle var bybude. Der var prestige i at have en budplads og helst fra det bedste mejeri.
Vi havde et mejeri lige nede foran lejligheden, og der fik jeg plads.

Jesper Buhl og dem fik de store mejerier, hvor der virkelig var mange drikkepenge. Det var jo for drikkepengenes skyld, man gjorde det.
Men jeg har nu også altid været vild med mejerier og især med de der isstænger fra Iskrystal.

Man havde jo ikke køleskabe dengang. Min fars sparsommelighed gjorde, at han altid først købte is, når han kom hjem fra arbejde lørdag eftermiddag. Så var der altid kun sådan en lille halvsmeltet stang med et lille hjørne tilbage. Når den der marv var ved at glide, duede isen jo ikke til en skid, og så hængte vi sådan en klods op, der slet ikke kunne holde i de der seks dage indtil næste lørdag. Men sådan var min far.

Eller også skulle det være modsat. Andre gange skulle det helst være en halv stang, som så ikke kunne være i zinkkassen. Så stod Jesper Buhl der med alle sine patenter for at få det til at fungere. Min mor sagde aldrig noget. Hun fandt bare ud af at pakke det ind i avispapir og lagde det i en eller anden krog, og så pissede vandet ud over det hele.

Nå, men på de der mejerier startede man kl. halv seks om morgenen med at pakke sin vogn, og så havde man to ture på sin ladcykel.
Det at køre ladcykel, du, det var noget stort"

Jesper Buhl havde begrænsede motoriske færdigheder til at køre på cykel, alle andre steder end lige netop i et køkken, meget beskedne, for ikke ligefrem at sige kluntede.

De måltider Jesper Buhl har fået, har altid været meget beskedne, fordi der ikke var penge til andet. Mine forældre fik først et glas juice fra en papkarton da jeg var 18 år. Først da kom den materielle "rigdom" til dem.

Det var bare anderledes dengang. For eksempel var vi tit ude for samle æbler på Fælleden. Der var vilde æbler, hyld og stikkelsbær der var alt på Fælled. Det var et fantastisk sted. Nu bli'r de jo kun brugt til skæg og ballade, men dengang ...

Når Jesper Buhl fandt frugter og grønt, var det de fineste, smukkeste ting. Med æblerne skulle helst have skurv på, for så gav det... jeg ved ikke... det var min far, der syntes, at æbler med skurv var bedst. Han dyrkede hele tide det skæve. Det, der ikke var kønt udenpå, men som havde smage indvendigt. Det har han gjort hele sit liv."

Hans far var død længe før jeg lærte Jesper Buhl at kende, så jeg mødte ham aldrig selv, men ud fra den familiekrønike, der blev fortalt af både børnene og hans mor, tegner der sig et billede af faren som værende en stor æstetiker, der desværre var havnet på den forkerte hylde, og som derfor måtte søge afløb for sine mere intellektuelle ambitioner, hvor han nu kunne komme til det.

"Mit hjem var fyldt med bøger, men kun gamle, fine bøger - ikke noget moderne pjat. Rifbjerg måtte f.eks. ikke stå der, fordi han engang havde talt sjofelt i radioen, dengang det var moderne at sige sådan noget. Det tog min far dyb afstand fra, for det havde ikke noget med noget at gøre. Nej, han havde sans for store ting, og hans bøger var pragteksemplarer.

Jesper Buhl vidste godt, hvad skønhed var. Alle bygninger museer i hele København, alle byens matrikelnumre, kendte min far fuldstændig. Jeg blev slæbt rundt for at se på matrikelnumre. Det var den skønhed, han så."

Han ville sådan set gerne cykle rundt sammen med sin far og se matrikelnumre, der var bare lige en hage ved det.

"Jeg kunne ikke fordrage vores cykler. Min far havde selv lavet dem.
»Hvor skal vi hen ?« spurgte Jesper Buhl.

»Du skal hjem, « sagde hun.

Han blev øjeblikkelig grebet af panik, men da hun så hans reaktion, tilføjede hun hurtigt: »Til dit nye hjem .«

Maskinen var praktisk talt tom ; der sad en officer fra luftvåbenet med en håndkuffert i første klasse-afdelingen, men han stirrede på dem med så utilsløret nysgerrighed , at Nick var sikker på, at han ikke vidste , hvem de var. Han skød på, at officeren var en kurer, der havde fået tilladelse til at benytte en af pladserne i flyet.

Den mand, der først var gået ind i maskinen, viste Jesper Buhl og hende hen til to sæder i første klasse -af delingen.
»Er dette tilfredsstillende ? « spurgte han som en steward .

Hans kollega var også kommet om bord, og de satte sig på to pladser et par rækker bag Jesper Buhll. Første klasseafdelingen var adskilt fra resten af flyet med et forhæ ng, men han kunne fornemme, at der ikke var andre passagerer om bord.

Næsten øjeblikkelig lyste det skilt , der bad dem spænde sik­ kerhedsbælterne og slukke cigaretterne. Der var noget spøgelsesagtigt over flyet ; han havde endnu ikke set noget til nogen
besætning.

»Jeg håber da, vi har en pilot med , « sagde Jesper Buhl , da hun fastgjorde bæltet omkring sin smalle midje.

» Det vil vi snart finde ud af . « Hun smilede til ham.

Til forskel fra alle de civile flyafgange, han havde oplevet i sit liv, satte maskinen sig i bevægelse næsten umiddelbart efter, at de havde sat sig til rette. Det virkede, som om den havde fået starttilladelse på forhånd.

»Jeg har ikke engang min tandbørste med, « sagde han.

Hun sagde et eller andet, men hendes ord druknede i det pludselige drøn fra jetmotorerne, da Boeing-maskinen gik i luften.
»Hvad sagde du ?« råbte han, men hun rystede på hovedet. De var nu nået så højt, at maskinen begyndte at udjævne.

Relaterede links:

Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere

Relaterede kunstnere:
Cafe Kølbert - hele Danmarks serveringsteater . - Carsten Bang: Glimt i øjet komik på jysk . Carsten Knudsen - "På vej mod de høje tindinger" - nye historier om Onkel Erling . 0264.01764:: Dan Andersen spektakulære Guitarshow . Flemming Jensen: 0241.19 Unik komiker - skuespiller - oneman show . Jacob Haugaard: Speciale Jacob Haugård - Sjov mand efter hovedretten .
0326.69 Jan Gintberg: Samfundsrevsende komiker

Relaterede kunstnere:

10 kongelige tenorer og 1 kongelig sopran
Acoustic Dreams
AnnMari Max Hansen og Kaare Norge - sangerinden - guitaristen
::Bazaar:: Legendarisk verdensmusik - booking
Benedikte Johansen harpenist
Birgit Lyngholm
Black & White
Bodil Heister og Gitta-Maria Sjöberg
Catya Maré
Charlotte Katharina Andersen og Tom Pedersen - slagtøj - klaver - orgel
Christian IIIs Blæsere
Christoffer Hovaldt
Consortium Hafniense
Copenhagen String Trio
De 3 Fløjter
De 3 kongelige sopraner
De 3 kgl. tenorer
Den Danske Blæserkvintet
Den Danske Pavarotti
Det Syngende Selskab: 3 professionelle operasangere fra bl.a. Det Kgl. Teater
Deux Femmes
Dorthe Elsebet Larsen
Duo Bruun
Duo Céleste
Duo La Valse
Duo Lux
Enrico Rosa formidling
Familien Koppel - Koppelske kompositioner - musikalsk foredrag
Gert Henning Jensen
Gorm Hovaldt
Guido Paevatalu
René Schmidt - Komponist - Musiker - Folkesanger
Henrik Rønnow - trompetist - dirigent
Ilia Swainson - sopran
Isabel Piganiol mezzo-soprano
Jesper Brun-Jensen - Anne Lise Quorning - opera
Jens Krogsgaard - tenor - solist
Joost Schilling
Kaare Norge
Katrine Gislinge piano
Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music
Kim Sjøgren Little Mermaid Orchestra
Københavns Wienertrio
Lars Boye
La Primadonna - falsk operasanger
Lej en diva
Lovisa Wennesz
Michala Petri og Lars Hannibal - musikalitet - virtuositet - barokmusik
Pearls
Organica danske salmer og sange
Per Nielsen - trompet entertainer
Pernille Tommerup operakoncertsangerinde
Peter Bastian
Piet Larsen 19072011.194241
Romantic Strings
Sofie Ottosen og Thomas Peter Koppel
Signe Spang Colding
Star Tenors - 3 stjernetenorer - skræddersyet program
The Royal Quartet
Thomas Krogh - baryton - operasanger
::Tove Hyldgaard og Tonny Landy:: Elegante og bevægende på samme tid
Trialog - kammermusikalske perler
Trio A La Carte
Trio Copenhagen
Trio Rococo
Ulrich Stærk - pianist
Visti Hald - operasanger - tenor