>TpyuO47qT4huT44q7<

Forside/menu

Det bedste marked i mands minde. Sådan lyder meldingerne fra markedsudvalget efter en fantastisk søndag. Ingen kan huske, at markedet tidligere har været så godt besøgt - der var trafikpropper på indfaldsvejene, og overalt var der parkerede biler.

Allerede ved 10-tiden i går formiddag begyndte tilstrømningen til markedet i et omfang, der ikke tidligere er set. Der meldes om god handel. Mange kræmmere fik næsten udsolgt i går og tog derfor hjem, selv om markedet først slutter i dag.

Inden markedet lukker i aften ventes mindst 100.000 at have besøgt det. - Bedre kan besøget ikke blive på markedet, siger en tilfreds formand fra markedsudvalget.

Det var undertiden svært at komme frem i markedsgaderne, og der var lange køer ved toiletterne.

Markedsudvalgets formand havde også det helt store smil fremme. Det er også mange år siden, vejret har været så godt som i går. Solskin hele dagen er noget både markedsudvalget og de mange handlende sætter pris på.

Endnu er regnskabet ikke gjort op, men der spåes om et overskud på omkring en million til de omkring 30 foreninger, der står bag markedet.

Det store trækplaster i går var Hilda og Keld Heick. Begge gange, de optrådte på markedsscenen, var der tæt pakket af tilhørere på den store plads. Der blev vugget og sunget med på "Ved landsbyens gadekær", John Mogensen-numre og mange andre, populære sange. Blandt andet sang Hilda og Keld Heick nogle af numrene fra deres nyeste cd.

 Også Brønderslev Folkedanserlaug og Brønderslev Line Danseklub Walk The Line samlede mange tilskuere til deres optræden. Da linedanserne optrådte, stod folk ikke kun på Lille Torv, men også i alle de tilstødende gader.

Og i går var det Hoop, der sørgede for underholdningen i teltet. Selv om der var varmt, var der stuvende fuldt under teltdugen.

Også I dag bydes der på optog for børnehaver, børnehaveklasser og dagplejen, der får gratis ture i tivoli-forlystelserne.

I eftermiddag spiller Hanging Out i teltet, inden Kandis tager over.

Traditionen tro markeres afslutningen på markedet i aften med festfyrværkeri.

Der bliver noget for øjne og ører når tøjforretningen, sammen med to lokale frisører, fredag den 27. september inviterer til et stort opsat og anderledes modeshow med masser af underholdning i Kulturhus.

Blandt andet kan nævnes en nyhed, hvor det nu kan købes tøj i smarte og aktuelle modeller og stil til store mænd i størrelser fra 2xl til 6xl samt et nyt mærke på pigesiden i store størrelse, hvor stilen også henvender sig til den lidt yngre del af kunderne.

Samme aften vil to lokale frisører give deres bud på det vigtigste over hovedet - frisurerne.

Aftenens modeshow leveres flot indpakket i spændende kulisser tilsat masser af lys og lydeffekter. Efter modeshowet vil der være gensyn med aktørerne fra Revyen, der kommer på scenen med godbidder fra årets forestilling.

Aftenen slutter med herlige countrymusik og -sang leveret af countrysangeren Wenche.

Billetter til denne aften sælges i et begrænset antal til meget rimelige priser fra lørdag den 7. september.

Salget foregår efter først til mølle princippet, så det gælder om at være hurtigt ude.

Udover at billetterne fungerer som adgangstegn til denne aften, så er der til hver billet hæftet en bingoplade, som i løbet af aftenen kan bruges i forbindelse med et par raske bingospil med flotte præmier

Relaterede kunstnere: