>Bjørn Tidmand Dansk popsanger<

Booking forespørgsel

Bjørn Tidmand er dansk popsanger, der i begyndelsen af 1960'erne fik sit gennembrud som solist og har holdt sig på toppen inden for sit felt i over 40 år siden.

Biografi
Bjørn Tidmand er født i København og startede i Københavns Drengekor, der på det tidspunkt var ledet af Mogens Wøldike. Senere begyndte han at optræde på byens restauranter og natklubber, mens han havde en række jobs i til at sikre sig en rimelig indtjening. Han kom allerede i 1957 med i et tv-program, og i 1959 indspillede han sin første plade i form af singlen "Seksten et halvt" (dansk udgave af "Only Sixteen").

I 1963 kom det store gennembrud med sangen "Brænd mine breve", og samme år deltog han i dansk Melodi Grand Prix med sangen "Amiga mia", der blev nr. 2. Året efter vandt han Grand Prix'et med "Sangen om dig". I de følgende år var han en af landets mest populære sangere med sange som "Nu tar jeg til Dublin", "Du skal ikke gi mig roser" og ikke mindst landeplagen "Lille sommerfugl". Senere fulgte numre som "En lille gylden ring", "Mini-midi-maxi girl" og "Rosen er rød min ven", der alle gav ham gode placeringer på Dansktoppen. I 1970'erne var Bjørn Tidmand blandt andet vært på et tv-program sammen med Gustav Winckler, og stadig i 1980'erne udgav han sange, der blev hits.

I alle årene har Bjørn Tidmand været en flittigt turnerende sanger i større og mindre arrangementer, og han har blandt andet været konferencier til parkunderholdning i Botanisk Have og i Tivoli Friheden i Århus i en årrække

Især glæder Bjørn Tidmand sig over at underholde det voksne publikum, som altid gerne Ta'r en tur med til Dublin og synger med om "Pigen som bor på landet". Fra sit seneste repertoire vil mange kunne nynne med på "Der er intet i verden som min pige".

Der er garanti for glæde og godt humør, når Bjørn Tidmand møder op med sin guitar og vækker de gode minder.

Bjørn Tidmand har aldrig følt behov for at undskylde, at han laver bred pop.

Bjarne Reuters erindringsroman ’Når Snerlen Blomstrer’ handler om Brønshøj, Birgit, Bjørn og Beatles.

Vi skriver 1963, men alligevel bliver der i bogen ved at dukke en anden person op, nærmest som baggrundsmusik. Han hedder også Bjørn, men Tidmand til efternavn.

Og sangen fra erindringens jukeboks hedder ’Brænd mine breve’. Den sang var alle vegne det år som en påmindelse om, at nok var vi nogle, der sagde yeah, yeah, yeah til det hele, men der var trods alt flest, der gik til frisør og hørte musik af den slags, vor mor ikke skruede ned for.

Her kan du købe vise cd'en Horisonter