|
 Foredrag
af Rushy Rashid:
Grundloven,
demokratiet, kvinders valgret …og lillefingeren
2015
stod i kvindernes tegn, for vi fejrede 100-året for danske kvinders
ret til at stemme. Hør hvilken betydning danske kvinders kamp for
lighed har haft for journalist og forfatter Rushy Rashid. I dette
foredrag fortæller hun, hvordan hendes brune øjne ser på vores
“rød-hvide” Grundlov. Og hvorfor hun også i 2015 kæmper for vores
grundlovssikrede rettigheder hver eneste dag. Hun kommer ind på
betydningen af at bestemme over ens eget liv og krop. Det handler
også om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed … og om en lillefinger!
Rushy Rashid arbejder i dag som radiovært og journalist på “Rushys
Roulette” på Radio24syv. Hun er desuden forfatter til trilogien: “Et
løft af sløret”, “Bag sløret” og “Du lovede, vi skulle hjem…”. Hun
er født i Pakistan og har boet i Danmark fra hun var 9 år gammel. De
næste 20 år forsøgte hun at balancere mellem det pakistanske og det
danske. Men et valg blev uundgåeligt, og i dag er det danske
demokrati det solide fundament i hendes liv …tilsat pakistansk
respekt og et pift af chili.
Etnisk pigeliv –
kulturmødet kontra kultursammenstødet – Et foredrag, der går tæt på
pigerne
Om at bevæge sig mellem dansk kultur kontra den
kultur forældrene har medbragt fra hjemlandet, er ikke en diciplin,
man nogensinde bliver mester i. Men når man kender minefelterne kan
man navigere uden om de værste konflikter og samtidig komme
helskindet igennem det.
Dette foredrag giver en grundig
baggrundsviden om det liv, mange etnisk piger lever. Om tørklæder,
religion og de nye kønsroller. Om fester og fyre. Om
forventningernes pres kontra den barske virkelighed. Om at
prioritere sine kampe.
Rushy Rashid sætter også fokus på, hvad vi
som samfund skal forstå, acceptere og kritisere, når vi taler om
kulturmødet kontra kultursammenstødet.
Egnet til skoler, gymnasier og for mentorer i institutioner, der
ønsker at blive klogere på pigerne med anden etnisk baggrund.
Kultur- og sygdomsforståelse for sundhedspersonale – med
særligt fokus på patienter med en anden etnisk baggrund.
Korrekt og præcis kommunikation er afgørende, når man som
patient henvender sig til sundhedssystemet. Men hvis ikke
behandleren kender sin patient og det udgangspunkt og referenceramme
patienter taler ud fra, kan det være svært at forstå de bagved
liggende årsager til de symptomer, man kan få øje på som behandler.
Dermed kan man som behandler ikke yde den maksimale hjælp til stor
frustration for begge parter.
Dette foredrag forsøger at give
behandlere i sundhedssystemet en grundlæggende indsigt i de gængse
problemstillinger, der gør sig gældende, når man har at gøre med
patienter med anden etnisk baggrund end dansk – særligt patienter
fra muslimske lande.
Følgende emner tager jeg under kærlig
behandling:
Den anderledes sundheds- og sygdomsopfattelse,
religionen kontra tradition, kønsopfattelser, behandler-patient
forhold, familiens betydning, blufærdighed og ”etniske” smerter.
Du lovede vil skulle hjem….!
”Du lovede, vi
skulle hjem …!” er den tredje og sidste bog i Rushy Rashids trilogi
om en pakistansk families liv og levned i Danmark. Hendes egen
families Danmarkskrønike.
I ”Du lovede, vi skulle hjem …!”
fortæller forfatteren og journalisten Rushy Rashid Højbjerg om sine
forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom
hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970`erne. Om deres drømme om
et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp
for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den
danske kultur – og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne
vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i
dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine
egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem –
med læger, hospitaler, handicaphjælpere … og endestationen:
Plejehjemmet.
Foredraget henvender sig mest til socialrådgivere,
behandlere, plejepersonalet og alle andre der har en berøringsflade
med den første generation af indvandrere.
Mangfoldighedsledelse – hvor svært kan det være?
Etnisk
ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling…
Der er masser af redskaber og politikker til måden at lede dansk
erhvervsliv på. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i
én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse
ledelsesmetoder?
Mangfoldighedsledelse er på hastig fremmarch i
USA og Europa og er også ved at slå igennem herhjemme. Men der er
stadig en del myter og fordomme om mangfoldighedsledelse, blandt
andre at det er en filantropisk form for ledelse, der koster
virksomheden tid og penge.
Rushy Rashid har som dansk-pakistaner
gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede
som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for
det samme. Men i sit arbejde i IKEA/Danmark som
mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede
virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede
hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for
politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.
Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det
multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden
får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld,
småbørns-forældre osv.
I foredraget/oplægget (der alt efter ønske
og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang
til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale
principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er
så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give
visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.
Få en introduktion til fremtidens ledelsesform – og bliv
inspireret/udfordret af én, der kommer lige fra en virksomhed, hvor
mangfoldighedsledelse er på vej fra teori til praksis.
Børn og unge:
Splittet mellem 2
kulturer
“Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke
kommer fra Danmark” – Hvor hører man til som barn ” i forældrenes
hjemland eller i Danmark” Hvordan er det at vokse op med forældre,
der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk”
Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske
samfund eller de danske normer” Og hvornår er man egentlig
integreret” og
Den danske skole kontra den
pakistanske
Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op
til forældremøderne” Hvorfor er det så svært at få de unge ”
specielt pigerne med til de sociale aktiviteter på skolen. Hvad kan
læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever ” Hvad er de
grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole” Er
der elementer fra det pakistanske der kan bruges i Danmark”
Kvinder:
Livet bag sløret
Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? “Er de
virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig” –
“Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske
kvinder til at frigøre sig” – “Hvordan ser det pakistanske
familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til
Danmark?” – “Hvad med den anden og den tredje generation af
indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de
at gå egne veje?”
Samfundsdebat:
To kolde fra kassen!
-et pakistansk nedslag ned
i den danske kultur
To marsmænd landede lige midt i Dansk
Folkpartis årsmøde, da de var sendt ud for at undersøge den blå
planet, Jorden.
Rushy Rashid landede lige midt i danskheden, da
hun som ung pige kom til Danmark med sin familie.
Få en
førstehåndsrapport fra hendes personlige nedslag i den danske
kultur. Om den danske skole. Om hvordan hendes far – den pakistanske
købmand – og dermed hende selv så på danskeren og det danske
familieliv? Om det danske særkende og de særlige danske værdier. Om
hvad hun altid har undret sig over, og om hvad hun har lært … efter
at være blevet dansk gift!
Vi definerer tit os selv ved at spejle
os i andre. I foredraget ”To kolde fra kassen” giver Rushy Rashid
sit bud på dansk kultur set med andre øjne … nogle mørkebrune af
slagsen. Og så fortæller hun resten af historien om de to marsmænd.
Fra pakistaner til paki-daner
Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor” Hvorfor bruger jeg
ordet paki-daner” Men udgangspunkt i min egen personlig udvikling –
fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde ”
handler dette oplæg om integration og assimilation. Og om hvordan
integrationen tackles i det danske samfund og hvordan kommer det til
at se ud i fremtiden” Er der håb forude eller ser vi en øget
polarisering og isolering af de forskellige grupper” Har Jante en
pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i at integrationen
ikke lykkes for nogle familier frem for andre”.
Tvangsægteskaber:
Retten til at vælge og fravælge
Baggrund:
Rushy Rashid Højbjerg har ellers
haft mange forskellige job gennem tiden, også selvom hun aldrig har
fået en uddannelse – noget hun betegner som sit største nederlag.
– Jeg har det skidt med, at jeg ikke er det gode eksempel, der
har sørget for at få papir på det jeg kan. Men når det er sagt, så
er jeg samtidig også et eksempel på, at man ikke behøver at styre
den lige vej, fortæller hun, men understreger, at hun kun har kunnet
klare sig, fordi hun er ydmyg overfor enhver opgave og ikke er bange
for at lære de ting, hun ikke kan på forhånd.
Hun virker
selvsikker, og har mange succeser bag sig – men alligevel kan hun
ikke lade være at tænke over at en eller anden dag går det pludselig
op for folk, at hun egentlig ikke kan noget.
Jobbet som
Diversity Coordinator, er hun nu yderst kvalificeret til. Hun skal
lave materiale om og holde kurser i mangfoldighed. Hvad forskelle og
ligheder betyder på en arbejdsplads, og hvordan man får det til at
fungere. Og når hun skal formidle budskabet kan hun i høj grad
trække på sine erfaringer fra job som journalist og foredragsholder.
Faktisk kan hun kun komme på to ting i det nye job, hun har haft
svært ved at vænne sig til. Det ene er arbejdstiden. For når man har
arbejdet som sin egen chef som freelancer i 3-4 år, så kan det være
svært at vænne sig til en arbejdsdag fra 9-17. Og det andet er
mangfoldigheden. For efter at have arbejdet med fokus på etnicitet
og integration, kan det være svært pludselig også at skulle tænke i
aldersforskelle, handicaps og andre livssituationer.
– Men
jeg lærer hver dag, siger hun med et stort smil. – Og jeg synes, det
er fedt at være et sted, hvor der er energi, og hvor jeg føler, jeg
er med til at gøre en forskel.
Tre gyldne
karriereråd:
Tag de chancer, der byder sig
Man
skal kende sine begrænsninger for at vide, hvor man skal satse på
for at blive bedre.
Alt det man ikke kan, kan man sagtens lære –
bare man er åben og motiveret.
|
