>Maise Njor - forfatter - foredragsholder - booking<

 

Maise Njor - forfatter - foredragsholder - bookingMaise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter. Har, udover romanen “Den forkerte giraf”, udgivet bøgerne “Der var engang en mand” og “Mit liv som mundlam”, som handler om at sige fra mens tid er, men før det har hun bl.a. skrevet “Michael Laudrups tænder”,”C.H.O.K” og “Livet for let øvede” (med Fay Weldon). Seneste udgivelse – marts 2018: “Alle veje fører til moR” – korrespondance mellem to generationer (skrevet sammen med datteren Asta-Maja Njor Boisen).

Maise Njor er mor til tre døtre og en uartig hund, bor i Ordrup nord for København og er freelancer.

Foredrag af Maise Njor:

Kærlighedsbangebuks!/Den forkerte giraf
Hvordan tør man tage imod kærligheden, når man er blevet svigtet af den en eller flere gange? Hvordan ved man, at den er der? Tør man vise sin gamle krop for en ny?! Er man i tiden som alene blevet for sær til, at nogen kan elske en? Har kvinder en tendens til at opstille alle mulige lister over, hvordan en ny mand skal være – og ødelægger det ikke i virkeligheden chancen for at få sig en kæreste? Maise Njor taler med udgangspunkt i bogen ”Den forkerte giraf ” om sin egen rolle som kærlighedsbangebuks. Først da hun droppede sine forbehold og lister over ”den perfekte mand”, fandt hun ham. Og bedst som hun forsigtigt følte sig frem, gik det op for hende, at:

Man kan ikke få det hele, hvis man kun giver det halve
Kærlighed er ikke det samme fra gang til gang
Man kan tænke så meget over livet, at man glemmer at leve det
Hør Maises egne erfaringer i dette foredrag, som både byder på grin og en lille smule sørgmodighed. For skilsmisse er ikke sjovt – men at møde en ny kæreste kan godt være ret muntert …

Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra!
Kender du det, at nogen overfuser dig, og du ligger vågen om natten? Først klokken 02.32 kommer du på det helt rigtige svar – men da er det for sent! I dette foredrag giver Maise Njor – som har skrevet bogen ”Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra” – nogle bud på, hvordan man lærer at sige fra over for kollegaen, veninden, chefen, svigermoderen, ekspedienten og alle de andre, man kan risikere at møde i sin hverdag, og som har det med at overfuse andre igen og igen. Lær at sige fra over for disse mennesker. Øv dig på de særeste måder – men sæt foden ned. For overfuserne går ikke væk, og du vil støde på dem igen og igen. Og den eneste, der lider, er dig.

Fay Weldon, Sanne Salomonsen, finske koneløftere og alle de andre!
Maise Njor fortæller om sit forfatterskab. Fra debutsuccesen ”Michael Laudrups Tænder” over Sanne Salomonsens biografi og en rejsebog med fotograf Tine Harden, til mailkorrespondancen med Fay Weldon, romanen ”Der var engang en mand” og den nyeste bog, ”Den forkerte giraf – om indisk togdrift og kærlighed”. Gennem oplæsning og anekdoter giver Maise Njor et indblik i, hvad der driver hende og hvorfor det er så sjovt at skrive. Og et par ”bag scenen”-historier om mødet med Fay Weldon, en tur til Finland og verdensmesterskaberne i koneløft, oliebrydning i Tyrkiet og en tur i Sanne Salomonsens tourbus. Maise Njor har efterhånden samlet en fanskare blandt kvinder, men det behøver ikke at udelukke mænd – tværtimod! Mænd er meget velkomne til dette foredrag, som handler om at følge sin nysgerrighed, eventyrlyst – og troen på, at det hele nok skal gå, selvom man ikke altid føler sig helt tilpas i voksenlivet …

Skriv om dig selv!
Måske har du lyst til at skrive om dit liv. Eller fortælle en historie til dine børn eller børnebørn om din barndom. Eller noget helt tredje. Hvordan kommer man i gang? Hvad er vigtigt, og hvad er for meget detalje? Hvordan skriver man, så andre har lyst til at læse det? Hvordan spinder man en sjov krølle på sin fortælling og gør den vedkommende for andre? Maise Njor har skrevet klummer for bl.a. Berlingske Tidende, Eurowoman og Alt for Damerne, mail-bøgerne ”Michael Laudrups Tænder” og ”C.H.O.K” (med Camilla Stockmann) og ”Livet for let øvede” (med Fay Weldon) – alt sammen med udgangspunkt i hendes eget liv. Med eksempler fra egne bøger og klummer fortæller hun, hvordan du med humor og enkle greb får skrevet det, du gerne vil – så andre har lyst til at læse det. Alle deltagere har mulighed for efterfølgende at indsende en historie (max. fire sider) og få den læst og kommenteret af Maise Njor. Max. 20 deltagere pr foredrag.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music