>Steen - Mads - Strengedrejerne<
Steen Svanholm - Akustisk Close Up - Comedy Show
.
Booking forespørgsel

Ikke bare stand-up—men dobbelt op!
Når Steen og Mads fra Strengedrejerne går på scenen starter en interaktiv
leg, hvor alle kan være med. Det eneste som kræves er, at man har lyst til at
grine.
Steen og Mads kombinerer komik og musik, vanvid og elegance, sprogsans og
erfaring, timing og improvisation og charme og show
Steen og Mads er det perfekte valg til firmafester, konferencer, halfester,
festivaler, spillesteder og private fester, og kan bestilles både med et
musikalsk og festligt indslag og som konferenciers.
Det var da fedt, Steen!
Steen har verdens længste CV.
Siden han blev født i 1968 har han arbejdet med næsten hvad som helst.
Han er uddannet skolelærer med en efteruddannelse som sanglærer, og har udover
lærergerningen blandt meget andet arbejdet som scenetekniker, instruktør,
korleder, bestyrelsesmedlem, domsmand og dukkefører!
Som kunstner har han arbejdet med sangskrivning, komik, musik, skuespil,
revytekster, oversættelser, arrangementer, dokumentarfilm og en lang række show–
og cd-produktioner.
Steen synger, spiller klaver, guitar og bas og kan lave de underligste lyde med
sit fleksible mundtøj.
Ved siden af samarbejdet med Mads er Steen frontfigur i Trio Cornelis, der som
navnet fortæller spiller sange af troubaduren over dem alle Cornelis Vreesjwijk—
som Steen synger på svensk!
Steen var manden bag etableringen af Strengedrejerne i 1990, og han har skrevet
de fleste af duoens tekster og melodier.
Ja, det var ikke så skidt—Mads!
Mads er en atypisk entertainer.
Han er uddannet jurist, og han har haft en lang karriere i Justitsministeriet og
Kulturministeriet, hvor han til sidst var kontorchef i 4 år.
Han har dog aldrig helt kunnet holde sig fra den udøvende kunst, og har altid
spillet, sunget, optrådt og skrevet sideløbende med sin ”civile” karriere.
Mads synger og spiller bas og guitar, og han er duoens organisator, der står for
kontakten med kunderne og den altid grundige planlægning.
Ved siden af samarbejdet med Steen har Mads etableret firmaet state of the arts,
der arbejder med kunst, kultur og oplevelser på basis af fusionen mellem kreativ
og ledelsesmæssig kompetence.
Desuden optræder han både som solist og med ”Fætterband” med sit eget
showkoncept Verdens Bedste Sange.
Steen og Mads har optrådt for et halvt tusind firmaer,
foreninger, offentlige institutioner, spillesteder, festivaler og privatpersoner
over det ganske danske land.
Blandt mange, mange andre har de optrådt for
DA
Danmarks Statistik
Handelsskolen i Julianehåb
Hewlett Packard
HK
Magasin
Mercedes Benz DK
Navision
Profil Optik
SID
Social– og sundhedsskolen
Storebæltsforbindelsen
Transmedica
Unibank
Steen og Mads var i 7 år fast navn på sommerprogrammet i Tivolis Vise Vers Hus.
De har lavet 2 CD´er og en række shows i Kulturhuse, cafeer og på sommerhoteller
i samarbejde med blandt andre Tom McEwan og Jesper Klein, og de har lavet
radio-shows og optrådt i TV.
Relaterede kunstnere:
Jytte Dreyer
. Puk Elgaard - Temaet er "Karriere" .
Gitte Jørgensen
. ::Brian Hansen