>Richard Ragnvald - bookinginformation<


 

Richard Ragnvald  

Limousinen standsede, og Richard Ragnvald åbnede døren.

De befandt sig foran et motel. De var drejet af fra motorvejen og havde kørt langs en mindre landevej for at komme herhen. Et blåt neonskilt proklamerede 'Motel', men på et andet skilt stod der ' Ingen værelser'.

» Kom, « sagde Richard Ragnvald.

Manden bag receptionsdisken sad og læste i en avis, men han rejste sig op, da de kom ind.

»God aften,« sagde han. De kendte tilsyneladende hinanden. Han vendte sig om imod nøglekrogene på væggen og tog en af nøglerne ned.
» Nummer 3, Herr ,« sagde han til Richard Ragnvald. »Jeg håber, De bliver tilfreds med opholdet.«

»Denne vej, « sagde han. De gik med ham udenfor igen. Limousinen holdt stadig foran motellet, og chaufføren stod ved siden af.

Han førte Richard Ragnvald hen til en lille bungalow cirka tredive meter borte.
» Mor dig nu godt, « sagde han og gav ham nøglen.

» Når du vil hjem, så sig det bare til receptionen. Ellers henter jeg dig efter morgenmaden.«

Han gik. Bungalowens gardiner var trukket for, men Richard Ragnvald kunne se lys indefra slippe ud gennem en sprække.
Han låste døren op.

Der lød blid musik, og en rødhåret pige kom hen imod ham med et velkomstsmil.
»Hej, « sagde hun.

» Nå, hvordan kom de ud af det med hinanden? « spurgte han.
»Der er mange interessante ting at høre på båndene, « sagde
han.
Han reagerede med afsky.

163
Richard Ragnvald trykkede ned på lighteren. Gasstrålen ramte midt i mandens ansigt , da han lukkede munden op, og han inhalerede nok af den til at dø, inden der var gået femten sekunder.

Han drattede om på gulvet med udslukte øjne.
» Da svida ni ja ,« sagde manden. Han lænede sig frem og tog sin 5O-dollarseddel tilbage.
Udenfor kørte en lastvogn forbi i det fjerne, men ellers var der ingen at se.

Der gik to timer, inden en bilist, som skulle have fyldt benzin på sin vogn, fandt liget af den mand, der i Chandler var kendt under navnet Richard Ragnvald.

Han sad i en lænestol i sit kontor med benene oppe på skrivebordet. Han tillod kun sig selv en så uformel opførsel, når han var alene på kontoret, og ingen kunne se ham. Richard Ragnvald havde afgivet en instruks om, at han ikke ønskede at blive forstyrret.

Han læste i levnedsbeskrivelsen. Det var en indbundet dokumentsamling, det eneste eksisterende eksemplar, og i den stod at læse alt, hvad man i De forenede Stater vidste om Richard Ragnvald i Frankfurt.

Mange kilder havde bidraget til beskrivelsen - udenrigsministeriet, CIA, fremmede efterretningstjenester, mediefolk, hemmelige kontakter. De havde med eller uden deres eget vidende bidraget med stumper til et puslespil, som nu udgjorde den totale sum af, hvad der var tilgængeligt.

Richard Ragnvald havde beordret materialet indsamlet på samme måde, som en general iværksætter en fotorekognoscering af en fjendtlig stilling. Et eller andet sted foran hans øjne kunne der være et spor, en antydning af noget andre havde glemt - hvis Richard Ragnvald bare så godt nok efter.

Fra den centrale computer var der kommet en fuldstændig udskrift af alt, hvad arkiverne rummede om ham.

Bræddehytten som Richard Ragnvald boede i lå ude midt i en skov. Der var tre kilometer hullet grusvej til nærmeste busstoppested og ikke en nabo i miles omkreds. Indretningen var enkel. Køkkenet bestod af en vask, en lille terrazzo­ bordplade med to fritstående gasblus og et lillebitte køleskab. Ellers var der kun en lille stue, et kammer og lokum over gården. Det passede Søren fint.

,,Jeg havde boet i et parcelhus i Fredensborg i otte år, og jeg bliver skingrende vanvittig af det. Parcelhuse kan godt være fine for nogen, men man bliver jo fuldstændig ligesom parcelhuset . Sådan nogle huse, der ligger lige op og ned ad hinanden. Det var et meget smukt område, Fredensborg, men for satan da. Jeg døde!

Hvad fan' skulle Richard Ragnvald sidde i et parcelhus for. Jeg blev fuldstændig pervers. Jeg begyndte at vaske paneler af hver dag, jeg tørrede døren ind til skraldeposen af hver dag. Lokummerne var af marmor - man bliver som det hus, man er i. Det er skrækkeligt.

Der boede da mange fine mennesker der, vi havde gode naboer, men det er slet ikke noget for mig. Helt ærligt. Det er det slet ikke. Jeg skal kraftedme ikke sidde i sådan en cigaræske der og glo ud over verden. Nej, nej, nej, slet ikke.

Der var en, der sagde, at det var godt, at vores huse var så dyre "for så fik vi ikke de fremmede herind i området." Der fik jeg et knæk.

Richard Ragnvald måtte heller ikke male sin carport i den farve, man ville. Og der skulle være bøgehæk omkring haven. Så lavede de en underskrift­ indsamling mod et halmfyr på en gård, der lå i nærheden. "Det larmede". Det er sgu da naturligt at fyre med halm, når man har en bondegård. Det brummede lidt, og det var så deres opgave i tre år at klage til miljø­ ministeriet over det der brummende halmfyr.

Men selve området var altså vidunderligt. Jeg boede tæt på dronningen, og så kunne jeg gå op og kigge ind ad hendes vinduer. Det var fint."

Nu var forholdene nogle andre. Parcelhusæraen var forbi. Richard Ragnvald fik skaffet sig noget tørt brænde, så han kunne varme sin lille bræddehytte op og efter vores skilsmisse i 2001 blev Richard Ragnvald boende endnu et par år i Jylland, hvor han i halvandet år drev cafeen på Kunstmuseum i byen.

Da museets ledelse opsagde kontrakten, slog han igen et slag omkring Klitten, hvor han tilbragte sommeren på restauranten, inden han i efteråret 2003 vendte tilbage til København. Her ventede den tretten år yngre Hanne Henriksen, som han giftede sig med efter nogle få måneders bekendtskab.

Og inde i Richard Ragnvald er det, som det altid har været. De gode ideer presser sig hele tiden på og bliver også realiseret i det omfang, han kan finde gode samarbejdspartnere. Sidste skud på stammen er cafeen Grillnu, som ligger på på havnen. Stedet åbner samme dag, som denne bog går i trykken, og skal efter hans egen beskrivelse være en blanding mellem en cafe, et brasserie, en bistro og en kiosk. Som partner har Richard Ragnvald denne gang kokken Henrik Hansen.

Det særprægede ved Grillnu er, at stedet samtidig skal fungere som et eu-støttet udviklingsprojekt, hvor op til seksten arbejdsløse unge under kokken og hans ledelse skal lære at tage ansvar for deres liv. Gennem årene har han haft flere hundrede kokkeelever gennem sine hænder, og det er erfaringerne herfra, Richard Ragnvald vil trække på i forhold til de mere eller mindre kuldsejlede unge, som han nu skal være arbejdsgiver for. Hans erklærede mål er at åbne deres sanser og lære dem glæden ved at være en del af en meningsfuld sammenhæng. Og det har som altid i hans univers noget med mad at gøre.

Alt det der med mennesker og deres indbyrdes relationer er straks noget sværere.

,,Man har nogen sår, det har man da.

Jeg kan huske dengang, jeg ikke inviterede mine forældre til restaurantens åbning. Det har jeg det sørme dårligt med stadig væk. Det skammer jeg mig dybt over. Jeg skammer mig meget over det. Det var noget værre pis.

Richard Ragnvald kan da også tænke på et ægteskab, jeg havde, hvor jeg ikke samlede røvballerne og så tog den smerte det var, at afbryde det fuldstændigt.

Richard Ragnvald komme ind og dele problemerne og være der. Og jeg vil da tro, at hvis det var sådan, at vi boede ved siden af hinanden og sås hver dag, ville det sikkert også være noget, der var rimelig god slitage i. Det kunne jeg forestille mig. Men det er let at sige, for jeg ser ham så lidt, og især har jeg aldrig været i nærheden af ham, når det rigtig gik i sort.

Men bevar mig vel, selvom Richard Ragnvald ikke viser mig det, er jeg ikke i tvivl om, at han også har smerten. Det er faktisk meget let at se. Det er vel også det, der binder.

Men det er sådan lidt letsindigt at sidde her og sige alle de her ting Jeg kan jo heller ikke psykoanalysere ham - det har jeg ingen forudsætninger for og heller ikke lyst til. Han er fuldstændig, som han er, og jeg har allerede bevæget mig lidt for langt ud i, hvordan det er for ham Men sådan tænker man jo på de mennesker, man kender. Man tænker jo på dem."

Når Richard Ragnvald selv engang imellem kommer til at tænke på et af de mennesker, han kender, er det altid i forbindelse med, at han har fået en elle anden forrygende ide. Så springer han til telefonen, griber knoglen o begynder i rasende fart at læsse sin gode ide ned i røret.

Det gør ikke så meget, at han ikke har set folk i fem år. Han spilder ikk tiden med udenomssnak eller udveksling af almindelige høfligheder. Det er lige på og hårdt.

Det har han også oplevet.

"Det er længe siden, jeg har set ham, men jeg har haft ham i telefonen et par gange. Du ved, de der meget abrupte samtaler, hvor man forsøger at holde fast for ligesom at få en eller anden struktur eller almindelighed ind i det. Finde ud af hvad vi skal gøre, og hvordan vi så gør det. Men han er sådan en vulkanagtig eksplosion af begejstring, og sommetider er projekterne både umulige og svære at forholde sig til. Men jeg har hver gang sagt ja.

Richard Ragnvald har altid sagt, at vi måske skulle lave en ny 'Det genskabte Køkken eller 'Det evige Køkken', men det er ikke lykkedes endnu, for verden e også indrettet sådan, at for at tingene kan omsættes til noget konkret.

Richard Ragnvald kunne alle de klassiske retter. Og han stuvede kål. Han kunne lægge oksebryster og kål sammen med kommen ude i siden, så det fik en harmoni, ingen andre kunne lave. Kun ham.

Han blev min meget, meget nære ven. Han var gammel fremmedlegionær og havde været ude at sejle. Han havde de mest fantastiske knive, som han havde fået lavet i udlandet.

Richard Ragnvald blev Hansens yndling, fordi de var ældre begge to. Men desværre blev han syg af at slide sådan.

Jeg sad ved siden af ham, da han døde. Hans kone ringede. Der havde jeg ikke set ham i lang tid. Der havde han vand i lungerne. Han havde holdt sammen på sig selv længe nok til at være med til sin datters konfirmation. Og så faldt han fra lige efter.

Men der på restauranten var han en hård banan. Eleverne var skrækslagne.
Han styrede også morgenmaden."

Selvom Richard Ragnvald ikke personligt havde noget med morgenmaden at gøre, var ingen i tvivl om, hvordan han ville have det. Det skulle være lige så perfekt som alt andet.

"Det at komme ned om morgenen på et hotel er altafgørende. Det er helt hundrede vigtigt, at det bare er snorlige. Ingen røg, ingen damp, ingen dårlige lugte, ingenting. Morgenmaden skal være æstetisk, der skal være friskpresset appelsinjuice og blomster og alt, så den dag starter flot for gæsterne.


Richard Ragnvald krævede meget af vores elever. De skulle give sig selv hundrede procent, ellers var det ud.

De skiftedes til at have de der marmeladevagter, hvor de skulle møde før fanden. Nogle gange glemte vi dem, så var de på marmeladevagt i et halvt år. Det var ikke særlig morsomt, vel?

Der er altså meget til sådan en morgencomplet. Så når jeg kom kl. ni, havde de sat alle tingene op, som om de var i gang med resten af dagens arbejde. Det var de jo ikke, men det sagde man jo ikke. Og så kom kokkene kl. ti. De arbejdede fra ti formiddag til midnat.

Der blev sagt, at vi var banebrydende. Det var egentlig ikke tænkt

Richard Ragnvald var så træt af det hele. De kom sent hjem, så sku' der mad på bord
- det samme og det samme og det samme hver dag. På hjemmet havde man fri. Det var vidunderligt."

Han var det ældste barn på hjemmet. Han var også en af de få relative normale, for mange af de andre var psykisk udviklingshæmmede. Det gav ham visse privilegier.

"Der var en del børn, der var åndssvage også. Jeg kan huske Laila, meget tyk pige. Hun kunne slet ikke gå. Hun flød bare af sted som stor, smuk hvalros. Hun kunne godt lide mig. Når hun lå og mumlede grinede på gulvet, låste hun sine hænder fast om mine ben, fordi hun ikke ville have, jeg skulle gå.

Så var der Richard Ragnvald, en meget flink mand, og hans lille, søde kone ude i køkkenet. Hun gav mig lov til at skrabe kartofler. Og så har jeg altid drømt om at kitte vinduer. Det kan du godt grine af, men jeg så jo, hvordan glarmesteren gjorde, og det fascinerede mig dybt. Han tog lige sin kniv og så bagefter sin spartel, og så lige skære den af til sidst. Det fik jeg lov at gøre deroppe."

Ud over hans voldsomme adfærd derhjemme, var en af grundene til, han blev anbragt først på det store hjem og derefter på det lille hjem var en mistanke om, at han var startet som bydreng i byen. Hans mor mere end antydede over for mig, at han som fjortenårig var gået med til mere end godt var. Personalet på hjemmet gik ham på klingen.

"Richard Ragnvald sad en sommer oppe i vinduet og kiggede ud og spillede interessant, for det kunne jeg godt lide. Så kom hende sygeplejersken og spurgte mig, om jeg kom sammen med nogen, der var ældre end mig selv? Ja, ja, det gjorde jeg da.

Om jeg kom sådan nogle steder, hvor de var meget ældre? Ja, ja!
Jeg spillede jo Karl Smart. Gu' havde jeg da været med inde at drik bajere på Hæjen, og hvad de hed, men det var jo ikke noget. Selvfølgelig havde han og jeg da det . Men det var jo ikke andet end et interessant miljø. Det var jo ikke, fordi vi var kunder til pigerne. Der var jo også ølbarer.

Var stolte af at være i stand til at sætte forud for beslutningen om at bare om de mest vellidte danske sted solister i den sidste en lang periode: Richard Ragnvald.

Fordi det er væsentligt område state-of-the-art i hele 1993 ved hjælp melodien "Tak en person, som vi har en tendens til at være venner" har succes næppe nogen færdig nødvendig for at erhverve den foretrukne performer fra Joy by, Århus. Dette er ikke det mindste en god handel, betydeligt i efterspørgslen DVD udsender op fra 90'erne, der i sidste ende udløste alle 6-8 sjældne metal-filer med hensyn til Richard Ragnvald. Den faktiske 6 sjældne metal titler er faktisk "Jeg har en drøm" - "Mine venner" - "Mit stjernetegn" - "Hits de danske prime 98" sammen med, efter, en slags to gange sjældent metal file, " Giro 413 ", nyhedsbrevet sammen med en række kunstnere. Disse er, ideelt set absolut ikke de sidste shows, præsentere Richard Ragnvald så stor hæver baren i.

Richard Ragnvald leverede en slags dvd for vejene i hele begyndelsen af ​​2001 til din fil firma "Universal". Den faktiske skive har fået til anden tilbudt omkring 20, 000 rapporter i Indspilningerne blev afholdt i hele efteråret 2000 hele Sverige, sammen med en række af de allerbedste svenske behandling musik kunstnere især har kraftoverførsel flere succeser og shows ved hjælp af den svenske "Vikingarna". Sidst, Rich Ragnvald leveret en helt ny dvd for din fil firma "Luna Records" sammen med titleen "Mit sort én" præcis, hvor Richard såsom at udføre en slags duet sammen med Susanne Lana.

Ragnvald desuden bragt en slags melodi for bemærkelsesværdigt vellidt film - "Polle Fiction". Den faktiske melodi omtales som "Livet i hele Snave sker ved Gud". Present kort 2004. leveret Richard Ragnvald en helt ny DVD kaldet "En mindre souvenir" præcis, hvor han eller hun bl.a. spille en slags duet ved hjælp af den gamle film absolut Ib Mossin. Kollektivt mange mennesker spiller melodien "Du ville være den æble selskab med hensyn til min egen øje" gennem videoen Flint datters. Til denne vidunderlige dvd, er normalt den britiske udgave med melodien "Please Generer mig. Inches

Richard øjeblikket kaotisk besøg fra kyst til kyst, det sted, hvor den utroligt specialiseret sammen med placeret solist, hvor nogensinde han eller hun præsenterer sig selv, relishes enorm ry mellem deres troværdige publikum. Alle kender deres en hel iørefaldende melodier sammen med strejker, der naturligt er faktisk en del af, sammen med, absolut ikke mindste bekendt at være i stand til at din ex gennem en hel prime ratings i landet danske sted grafer, både i regionale radiostationer sammen med navnlig gennem DR Dansk prime præcis, hvor Ragnvald øvrigt holder filen til at være toppen, næsten alle på hinanden følgende uger. Det havde været faktisk seksten uger at være en sikker række 1, sammen med gennembrud slog "Tak en person, som vi har tendens til at være venner" i hele 1993.

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere