Forside/menu * Bookingforespørgsel
![]() ![]() |
Vi præsenterer….
Willys Kaffeklubs nye show hedder "Langt ude i skoven". Showet har været opført på Tørning Mølle.
En af linierne i julesangen ”Højt fra Træets grønne top” hedder: Hvad du ønsker, skal du få…….
I Willys Kaffeklub har vi her kort før jul fået, hvad vi ønskede. Da vi skulle rekruttere nyt medlem til Kaffeklubben, havde vi lavet en prioriteret ønskeseddel. Øverst på sedlen stod navnet Christian Bøtker.
For1 tredje2 år3 i4 træk5 præsenterer6 vi7 Willys Kaffeklub på8 Godset.9 Denne10 gang11 drejer12 det13 sig14 om15 showet16 ?Det blywer sjaw?, og17 det18 skal19 også20 nok21 blive22 festligt.23 Det24 er25 nemlig26 tale27 om28 Willy´ernes jubilæumsshow, idet29 de30 kan31 fejre32 sølvbryllup,33 da34 det35 her36 i37 2015 er38 25 år39 siden40, de41 første42 gang43 stod44 sammen45 på46 en47 scene48. Siden49 er50 de51 gået52 fra53 den54 ene55 succes56 til57 den58 anden59. Husk60: der61 er62 kun63 300 billetter.
Vi er stolte over at kunne præsentere Christian Bøtker som den nye kaffebror. Han opfyldte alle kriterierne: Han er en fremragende musiker, sanger og arrangør, han snakker sønderjysk, og han drikker kaffe.
”Han passer perfekt ind i den profil, vi gik efter,” udtaler Klaus Andersen. ”Derfor var vi glade for, at Christian ikke lagde skjul på, at han var begejstret for at få chancen for at blive musikalsk styrmand i Willys Kaffeklub”
”Ja,” supplerer Ole Sørensen, ”og de første prøver har tydeligt vist, at vi har valgt helt rigtigt. Christian er allerede trådt i karakter og herser med os, når vi indøver de nye numre til showet i februar….herligt!”
”Både musikalsk og menneskeligt er vi på bølgelængde. Vi arbejder godt sammen, og vi griner godt sammen. Det ser meget lovende ud, og vi glæder os til det nye show” siger Alex Bødiker.
Inden da har Kaffeklubben engagementer rundt i landet. Christian Bøtker debuterer den 24. januar 2009 i Thisted, hvor gruppen skal lave 2 x 45 minutters show på Hotel Limfjorden.
Velkommen ved kaffebordet.
Det er her Willys Kaffeklub er at finde, når de altså
ikke lige er ude at spille, eller er nede ved brugsuddeler Arnfred for at hente
en frisk pose kaffe og en stang wienerbrød. Kaffebordet er også din mulighed for
at komme til at kende de fire Willyer lidt bedre, selvom de ellers ikke er lette
at komme ind på livet af.
De fire erfarne skuespillere i Willys Kaffeklub har i efterhånden mere end 18 år kørt landevejene tynde over hele Danmark. De har underholdt i tusindvis af glade danskere med deres vanvittigt morsomme show ved et hav af arrangementer.
Willys Kaffeklub har også optrådt som Turbo-komikskuespillere i det løjerlige Shakespeare kompagni.
Willys Kaffeklub har optrådt overalt lige fra firma og foreningsfester, hvor referencelisten af tilfredse kunder er meget lang og over revy shows, hvor succesen også har været stor. Ikke mindst de senere års optræden v/ Kerteminde Revyen og Hurup Revyshow, hvor anmeldelserne af deres morsomme revyer har været helt i top - bl.a. uddelte BT ikke mindre end 6 stjerner ved Kerteminde Revyen i 1999.
Willys Kaffeklub med de tre skæve eksistenser fra Husum Krat og så ham Æ´Knejt fra Æ´konservatorium i Køfenhavn - er en sikker succes - med et show, som med fantastisk timing, sjove indfald og situationer, en meget stor musikalitet og vokalt arbejde i topklasse, er en ubetinget succes for enhver arrangør.
Willys Kaffeklub er meget fleksible med deres show og kan tilpasse det, så det passer til enhver festarrangør - lige fra solist indslag på 1 - 2 x 20 min. varighed til hele shows og forestillinger på 2 x 45 min. alt efter arrangementets karakter og antal publikum mv.
OLE SØRENSEN, sang - tekst - mundharpe - harmonika
ALEX BØDIKER, sang - tekst - trommer
Christian Bøtker, sang - tekst - okulele - guitar - klaver og keyboards
KLAUS ANDERSEN, sang - tekst - guitar - klarinet og sax
Eventyret om Willys Kaffeklub begynder en mørk, kold og snetung februarnat helt tilbage i 1990.
Bøtker skulle bruge lidt let underholdning til et enkebal på forsamlingshuset i Husumkrat, som han jo er en hård, men retfærdig bestyrer af. Han ringede fluks til Bødiker, som for år tilbage havde spillet vaskebrædt i et tyrolerorkester. Han sad midt i nogle tyske verber, men var straks med på idéen. Bøtker ringede videre til Lille Sørensen, som lige havde sat sig til det store sønderjyske kagebord. Lille Sørensen sang en kort overgang tenor i et finsk mandskor, der optrådte på Husumkrat Forsamlingshus, men da han hverken kastede med knive eller drak ren sprit, blev han smidt ud.
Han lovede at komme så snart han havde spist færdig og drukket sin kaffe.
Til sidst gik Bøtker op og bankede på Andersens dør. Han skulle bruge en guitarist, og selv om Andersen kun kunne 3 akkorder, så fyldte det jo altid i lydbilledet. Samtidig havde Andersen været en ivrig gæst ved mangen et enkebal, så han vidste ligesom, hvad der skulle til. Andersen sagde straks ja i erkendelse af, at han nok havde større chancer hos kvinderne, hvis han stod på scenen.
De 4 mænd mødtes så om syv kander kaffe og et enkelt krus the ( Andersen selvfølgelig!! ), et stk. blankt papir og 4 spidsede blyanter, og inden natten var omme var showet lavet. Trods de 4 medlemmers uhørte forskelligheder og trælse udseende blev enkeballet en succes. Musikaliteten var til at få øje på, men charmen var i top, og det er jo det, der ligesom får det til at hænge sammen, som Bødiker så åndfuldt formulerede det.
Willys Kaffeklub var en realitet.
Og siden det legendariske enkebal har Willys Kaffeklub´s lige så legendariske charme gået ud over rundt regnet 50.000 tilskuere til juleshows, sommershows, forsamlingshusturnéer, messer, firmafester, festivaler, ringriderfester, kvindedage, pensionisttræf, skolefester, sportsarrangementer, byfester, støttearrangementer, enkeballer, konferencer etc. etc………for slet ikke at tale om de mennesker, der uforvarende har været vidner til Willys Kaffeklub på TV i programmer som Dansk på Etteren, Mosquito eller Profit samt alle de sagesløse mennesker, der fra radioens højtalere er blevet tvunget til at lytte til klassikere som Varde Å, Nej da vel it do og mange andre numre fra Willys Kaffeklubs første, og sidenhen herostratisk berømte CD.
I 2009 lavede Willys Kaffeklub et show med hemmelighedskomik sammen med Slesvigske Musikkorps.
De 4 medlemmer i Willys Kaffeklub opnåede i 1999 den højeste udmærkelse i Husumkrat, da de blev gjort til Årets Æresbønder. Andersen synes godt nok, at det var en lidt tvivlsom ære, men da de senere på året tog til Kerteminderevyen, scorede 6 stjerner i BT og efterlod flere tusinde fynboer med kronisk latterkrampe, så blev han god igen.
Kerteminderevyen og de trinde, fynske piger var vejen frem, så atter i 2000 tog Willys Kaffeklub til den lille, grønne ø mellem Danmark og Jylland, som Andersen så poetisk udtrykte det.
Succes’en var endnu en gang hjemme: Fynboerne sad med åben mund, polypper og julelys i øjnene, anmelderne jublede og de første organiserede fanklubber skød op rundt omkring i landet.
Men ”tyv bor, hvor anden rapper” , som det gamle, jyske mundheld lyder, og
Willys Kaffeklub besluttede at prøve lykken andetsteds.
Huruprevyen havde kaldt et par år, maden dér er fed og god og pigerne ligeså, så
hele efteråret 2001 kørte kaffeklubben i deres gamle Hanomag fra ´63 til Hurup
for at fornøje de lystige nordjyder.
Og sandelig om de gæve medlemmer i Willys Kaffeklub - sandelig om ikke de i sommeren 2002 fik lavet endnu et forrygende show på deres gamle hjemmebane, Årøsund Badehotel, nemlig Halløj på Badehotellet 3.
Alt var ved det gamle, kaffen stærk, the'en tynd, vittighederne ligeså, men publikum havde det rigtig, rigtig sjovt, ja, nogle sagde endog, at det var det sjoveste show med kaffeklubben, de nogensinde havde set.
Ikke et øje eller sæde var tørt, og lille Sørensen var i så fornøjeligt humør, at han en aften uforvarende kom til at love gratis kaffe til alle .Folk - bortset fra københavneren - jublede, men Sørensen kom hurtigt til sig selv, da han så i øjnene, at han risikerede at løbe tør for kaffe, så han slog det hele hen med en gemytlig latter og en lille spansk dans, han havde lært på en chartertur til Husumkrat Badeland.
Fordi folk stod i kø for at besøge festlighederne på Årøsund Badehotel, ja, faktisk næsten 2500 glade mennesker og sønderjyder, så besluttede Willys Kaffeklub sig for at lave endnu en CD. Det var store ord og en for kaffeklubben ufattelig hurtig beslutningsproces, som selv Bødiker blev overrasket over....så den 8. november 2002 indbød de de allermest trofaste fans, samt Asger Reher til optagelse af en live-CD på Månen i Haderslev.
Det gik ikke stille af, publikum græd af glæde og stolthed over denne gæve kaffeklub, som formelig sprøjter det ene hit ud efter det andet....numre som Lille Leif og store Hannelore, Vi vil lugte af mand, Spanish Blues, Andersens sønderjydske A æ å æ ø u i æ å samt ikke mindst Ålt, som ligesom runder det hele af, har været på alles læber, og selv de rigtig store radiostationer i København har taget nogle af numrene til sig og spiller dem flittigt.....
Nu har Willys Kaffeklub aldrig brugt det med at hvile på laurbærrene, så der blev åbnet ny træningslejr med henblik på endnu en runde Halløj på Badehotellet. Igen var det Årøsund Badehotel, der lagde hus til, men unægteligt et noget forandret badehotel, idet huset var blevet udsat for en smuk og nænsom totalrenovering. Heldigvis lignede den gamle sal sig selv, og Sct. Hans Aften 2005 var premieregæsterne klar til det nye show, som viste en kaffeklub i højeste gear, nu som Husumkrat Frvillige Brandværn.
Jydske Vestkysten var også begejstret - så begejstret, at de opfordrede Willys Kaffeklub til at tage på en turné rundt i det Syd- og Sønderjydske. God ide, syntes Willyerne, men som Schmidt så kløgtigt gjorde opmærksom på: så'n naue er da forbunden med manne u'gifte'....Og hvad gør man så: Willyerne henvendte sig til et af de pengeinstitutter, som er mest aktiv indenfor kulturstøtte, nemlig Frøs Herreds Sparekasse, for at høre, om de ikke kunne hjælpe med et lille bidrag til at få formidlet kaffekultur ud i det sønderjydske land. Frøs var ikke sen, og en ny konstellation så dagens lys: Frøs, Jydske og Willys Kaffeklub. Jydske skrev lidt om turnéen, Frøs gav småkager til kaffen og Willys Kaffeklub leverede et show. Turneen i aug/sep 2006 blev en kæmpe succes med over 4.000 tilskuere i alt. Fra den 15. sept. og fem uger var det så tid til 11 shows i det dejlige kulturhus InSide i Hammel. Her fik Willyerne en enestående mulighed for at formidle ægte sønderjysk kultur til østjyderne.
Joo, de har i sandhed travlt, disse gæve medlemmer af Willys Kaffeklub, men ind imellem kan man stadig møde Schmidt i køkkenet på forsamlingshuset i Husumkrat lave stegt flæsk med persillesovs til bankogæsterne, se Bødiker sidde fordybet i den tyske grammatiks velsignelser, høre Lille Sørensen gå rundt og nynne for sig selv, mens han lykkelig iagttager kaffens vej fra bønne til sort guld og lytte til Andersens - forgæves - forsøg på at lære en fjerde akkord på guitaren.
Alt ånder fred og idyl i Husumkrat by.....
Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo
musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk
musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Partybands
Receptionsmusik
Rock og
Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere