 Steffen
Kretz er udenrigskorrespondent, nyhedsvært og forfatter.
Han har gennem en lang karriere hos DR dækket krige og konflikter
verden over, været udstationeret som korrespondent i Mellemøsten og
USA og været nyhedsvært og redaktør på en lang række af DRs
vigtigste nyheds- og magasinprogrammer.
Steffen Kretz har som den
eneste danske journalist interviewet en snes præsidenter og
statsoverhoveder fra Moammar Gadaffi til Dalai Lama, og han
producerede i 2005 DRs store international interviewserie, De Skrev
Historie, der siden er blevet udsendt i mange lande i verden.
Men frem for alt er Steffen
Kretz en fortæller, der forstår at formidle en fascinerende historie
med en rigdom af personlige oplevelser og samtidig levere det store
perspektiv, hvad enten det er i tv eller som foredragsholder eller
ordstyrer.
Steffen Kretz holder foredrag om
klima-forandringerne og er en efterspurgt ordstyrer ved konferencer
og debatter om bl.a. klima-udfordringen.
Foredrag
Steffen Kretz:
Mit job i verdens
brændpunkter Med udgangspunkt i sin bog “Brændpunkter –
reporter på kanten af verden” fortæller Steffen Kretz om livet som
udenrigskorrespondent i verdens brændpunkter. Hvordan forbereder man
sig på at arbejde i en krigszone, og hvordan bearbejder man de
voldsomme indtryk? Og hvorfor overhovedet rejse ind i et område, som
folk desperat forsøger at komme væk fra?
Ud af
krigens tåge: Om løgnen som politisk våben Steffen Kretz
dækkede i juli og august krigen i Gaza for DR på begge sider af
fronten og blev selv mål for et morter-angreb. Hør ham fortælle,
hvordan en journalist dækker en blodig krig, mens bomberne falder,
og hvilke overvejelser han gør sig om sin egen sikkerhed.
USA på vej tilbage USA er på vej ud af krisen –
men ikke uden skrammer. Med udgangspunkt i sin tid som korrespondent
i USA, fortæller Steffen Kretz om amerikanernes store modvilje mod
at betale skat og deres indgroede angst for et stærkt Washington. Om
en supermagt, der hastigt mister global indflydelse – men også om en
frihedstrang og en iværksætterlyst, som stadig gør USA til verdens
førende økonomi.
Isen smelter på Grønland – hvad nu?
Grønland er måske det sted på kloden, hvor konsekvenserne
af klima-forandringerne er tydeligst, og når isen smelter på verdens
største ø, har det konsekvenser for os alle. I kraft af sit job som
klimakorrespondent har Steffen Kretz besøgt Grønland og fortæller
her om sine oplevelser, og de erfaringer han har gjort sig på sine
rejser over alt i verden: Fra Nordpolen til Sahara, fra Texas til
Amazonas, fra Indien til Australien: Hvor mærkes opvarmningen
tydeligst? Hvordan påvirker det os, når indlandsisen smelter, og
ørkenen i syd spreder sig, når regnskoven brænder, og gletsjerne
forsvinder?
Korrespondent og ankermand
Steffen Kretz er i dag redaktør og vært for DR1s populære
udenrigsmagasin, Horisont. Han har tidligere været ankermand på
Søndagsmagasinet, nyhedsvært på TV-Avisen og korrespondent i New
York. I 2005 producerede han DR-TVs internationale interviewserie,
De Skrev Historie, hvori han interviewede ti verdensledere om deres
mest afgørende beslutninger. Steffen Kretz er også DRs udspørger i
de skarpe politiske valgprogrammer, Krydsild.
Kompetent ordstyrer Steffen Kretz er en rutineret
ordstyrer ved konferencer og debatter på dansk og engelsk. Men en
blanding af skarp journalistisisk sans og lune sikrer han, at
arrangementet bliver både relevant for deltagerne, underholdende og
giver stof til eftertanke.
|