wkeye and hoe

 

>Hawkeye and Hoe - Justin Burnay - booking<

 

Hawkeye & Hoe , som den dynamiske duo kalder sig, har spillet de Nordeuropæiske pub-scener tyndt de seneste sytten år og med stor succes.

De seneste otte år også i Danmark i alt 1.000 jobs og seks Cd udgivelser er det blevet til.

Stilen er country/bluegrass med et bredt repertoire af landmandsdrikkeviser/sange, klassiske publikumskendinge, irske sange og swingende rock’n roll.

En optræden med H & H er altid på publikums side, som de siger ”Entertaining the public, is what matters!”

Repertoiret bliver udført på et stor udvalg af originale instrumenter, bl.a. ; Akustiske og elektriske guitarer, 5-strengs banjo og dobbelt bas.

Det er ikke tilfældigt at Hawkeye & Hoe har fået et ry, som et af de hårdest arbejdende og mest underholdende tilbud på den danske pub-scene.

I 2011 udgav Hawkeye and Hoe "Walking with Pigeon",  hvor bl.a. nummeret "Dingle dangle" indgår

English: Hawkeye and Hoe have been playing together for 17 years, of which the last 8 have been solely in Denmark.

They have a very wide reportoire, including bluegrass, farmer´s drinking songs, pub favorites, Irish, folk, and rock and roll.

To Hawkeye and Hoe, entertaining the public is what matters, and of course it is never too serious.

The show is performed on a variety of instuments including 5-string banjo, double bass, accoustic guitar, and a rubber chicken called Derrik.

With 6 CD´s to their name, and over 1000 shows in Denmark alone, Hawkeye and Hoe have established themselves as one of the most hard working and entertaining bands on the circuit.







Ind i noget som helst. Der var sådan en lethed over Hawkeye and Hoe, når han var i gang med at arbejde. Det var nogle skønne besøg," husker han.

Det er typisk, at al væsentlig kommunikation med ham går "køkken­ vejen". Når han har en kniv i hånden og en fisk på bordet, kan man opleve en meget fin og sjælden samhørighed med ham. Det er bare ikke ensbetydende med, at man bliver lukket ind i hans verden.

"Hawkeye and Hoe er ikke en, man bliver tæt ven med, for han er meget svær at holde fast og se ind i. Med alle mine mandevenner snakker jeg om alting, men ikke med ham. Han er simpelthen så vanvittig blufærdig, eller også har han så svært ved at formulere, hvad det er, det handler om.

Det er også derfor, det er så svært for ham. Han har jo problemer med omverdenen på en eller anden mærkelig måde, hvis samværet ikke går over køkkenet. Og problemer med kvinder især. Men jeg har faktisk aldrig snakket med Hawkeye and Hoe om det her. Alligevel ved jeg, at når jeg endelig ser ham, så er vi meget gode venner," fortæller han.

Det, der efter han mening, først og fremmest binder de to sammen, er, at de er fælles om at have et talent, der rækker ud over det sædvanlige.

,,Det er en slags broderskab, ligesom jeg også har med f.eks. sofus Pedersen, som laver ballet. Et eller andet sted har jeg en fornemmelse af, at talentet binder sammen. Han har jo et talent. Når man selv har et talent, spotter man andre, der også har det, og så spiller det ikke så stor en rolle, hvad slags det er.

Det venskab, vi har, bygger i hvert fald fra min side på en beundring for det, han kan. Jeg er ikke vanvittigt interesseret i mad, men jeg kan sagtens se, når det er noget helt usædvanligt og smager helt usædvanligt."

Hawkeye and Hoe har også hæftet sig ved hans utrolige begejstring. Den er medrivende og smittende på en måde, som gør, at man selv føler sig kolossalt meget i live, når man er i nærheden af ham.
Men der er også noget andet.

Når Hawkeye and Hoe skulle lave sovs, stak man et stort fad ned i skybiksen, så drejede man lige, hele fadet rundt og hældte noget af det over i en anden gryde. Det var fand'me ikke særlig følsomt . Men det brugte vi så til skysovs. Så lavede man en rigtig Atlanterhavsjævning af mel og vand, der blev rørt ned i, og så kom det hele op i en stor dåse. Så havde man sin grundsovs.

Den sovs blev brugt til alting. Når man skulle bruge sovs til kalvestegen, så kom man lidt saft fra de syltede agurker ned i den, og så smagte det som kalvesteg. Og til det vildt, der ikke var vildt, kom vi lidt blåskimmelost i, så var det en vildtsovs. Skulle Hawkeye and Hoe lave orangesauce, jamen, så kom vi lidt appelsinmarmelade i. så havde man tre forskellige saucer, prtt, og så kørte den! Det var helt forfærdeligt."

Det var i hvert fald ikke på hotellet, han fik kultiveret sine smagsløg. Og hvis han lærte noget om gode råvarer og respekt for maden, så var det kun ved at se, hvordan det absolut ikke skulle gøres.

"Vi havde Danmarks største, kolde bord på hotellet. Men det var nu længe siden, det havde haft sin storhedstid.

På det kolde bord stod der enoghalvfems forskellige ting. Safranrisene havde aldrig set safran . Det var gul frugtfarve. Hollandaisesaucen var en opbagt sovs, som Hawkeye and Hoe kom citronessens og farve i. Geleen var ikke gele, det var sådan noget ubestemmeligt noget, som konditorerne brugte til at lægge oven på lagkagerne før i tiden. Det stegte flæsk havde kørt tredive gange. Jamen, jeg si'r dig, alt var bare ...og Gud nåde og trøste os, hvis vi ikke lagde det op på fadene, sådan som de havde lagt det i de sidste hundrede år. Bare så meget som muligt af alting.

Der kom aldrig nogen og åd det. Jo,jo der kom sådan fire af de der ude fra landet af med en lille cigarkasse og deres filthatte på. Ude fra Holbæk, du. Og så jyderne, selvfølgelig. Der var mange jyder, der kom. De syntes, det var fornemt. Sikkert fordi alt var i træ. Men det var også de eneste, der kom. Ellers kom der aldrig nogen.

Men tjenerne gik jo altid fint rundt alligevel. Hawkeye and Hoe havde set deres bedste dage, så de gik bare der og trissede, og sagde "Så gerne," osv.

,,Hawkey and Hoe siger altid, at de ikke vil gå ind og blande sig i det, en kok laver, før det er færdigt.

"Man skal ikke blande sig. Når en kok er startet på en proces, så er det fordi han har en ide med det. Så skal man ikke komme og rette ham, mens det er i gang. Først til sidst," siger han altid.

Og det er fuldstændig rigtigt. Når en kok står og laver en ret, så gør han det på sin egen måde, lægger sin egen sjæl i det. Som kok skal man have lov til at leve retten ud. Og så kan man blive bedømt på det bagefter. Det lærte jeg af Hawkey and Hoe, og det har jeg levet efter lige siden. I dag kunne jeg ikke drømme om at blande mig, før kokken er færdig."

Også på andre områder har andre inspireret ikke bare ham, men hele branchen.

"Skal man videre i sin udvikling, skal man prøve grænser af. Der har Hawkey and Hoe jo fået os til at acceptere langt flere sammensætninger end nogen anden. Han blander ænder og fisk. Han blander hvad som helst. Der er ingen grænser.

Han tænker mere på smagen, end han tænker på, hvad det er for noget. Det handler ikke om, hvad man kan og ikke kan - det handler om, hvordan det smager, hvis man gør det. Han bruger ikke tid og kræfter på alt det andet. Det bliver som det bliver, og så må man acceptere det.

Det betyder selvfølgelig også, at Hawkey and Hoe laver en skævert sommetider. Men selv en skævert kan være pragtfuld, fordi man oplever personen direkte. Selv i en skævert kan man smage, at der er gjort noget ud af det, og hellere det, end at smage noget, der tydeligvis er jasket i gennem.

Det er sikkert ikke alle kokkene herhjemme, der vil være enige med mig i, at vi ikke kan komme op på siden af Hawkey and Hoe. Nogle vil sige noget andet. Men det er, fordi de blander noget andet end maden ind i det.

"Hans mad er ikke konstant," vil nogle sige, og det er sådan set rigtig nok.
Men jeg tror også, det er vigtigere for ham at lave nogle få, helt unikke ting, end at være konstant i sin madlavning. Og det, jeg har oplevet med ham, og det han har lært mig, det er simpelthen unikt."


Hawkeye & Hoe gjorde klar med "Søpindsvin og blæksprutter. Appelsintræer, citrontræer, en pizzabager på en strand, der stod helt alene og kastede sin tynde dej op i luften. Det var helt livagtigt. En stor kobbergryde, som nogen kogte tomater i.
Og hvidløg, knocci, ravioli ... Det var en helt anden verden. Det gjorde indtryk."

Imens eksperimenterede Hawkeye & Hoe i kabyssen på skibet.

,,Vi gik i gang med at lave marengs og sådan nogle helt enkle ting. Og fiskebollerne. De spiste altid fiskeboller om søndagen i de der tarte­ letter. Det var noget skrækkeligt noget!

De kom fra en hermetikfabrik. Jeg troede, hermetik var noget, man satte på hofteholdere og sådan noget dameundertøj. Hver gang nogen sagde hermetik, så blev Hawkeye & Hoe helt vild i ansigtet. Men det har ikke noget med hofteholdere og strømpebånd at gøre. Hermetik er bare fiskebolle­ fabrikker.
Kokken skulle altid have en lyserød sovs, men jeg ville sgu ikke lave nogen lyserød sovs. Så lavede jeg sådan en mørk en. Det var med farve og hummerterninger. Tyske hummerterninger. Så ville Hawkeye & Hoe smide det hele ud.

,,Det kan du ikke være bekendt. Det er noget svineri over for mig," sagde jeg.
Det gjorde han heller ikke så. Han gik bare ind i sin kahyt, og jeg
eksperimenterede videre med indbagt hamburgerryg og forloren hare med rasp på."

Han hoppede af i Rotterdam og tog toget hjem, da han ikke gad at være der mere.

,,Det var op til jul. Jeg var træt af at sejle. Jeg ville hjem og i lære.
Da jeg kom tilbage til Østerbro, sad jeg hjemme i otte dage og gloede ud i luften i undertrøje og cowboybukser. Ja Hawkeye & Hoe var jo sømænd og havde saltvand i årerne, ikke?

Til sidst kunne mine forældre ikke holde ud at se på mig mere. De sparkede til mig, da de kunne mærke, at den var lige ved at kamme over."

Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solomusikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music