>Bo Young - dansktop sanger<

 

Bo Young - Dansktop sanger

 

 

 

 

 

 
Sammenhængen mellem vores tallerkener, glas, bestik, dug, blomster og så det, der serveres. Men til min store glæde opdagede jeg, at Bo Young ikke bare havde det i sin forestillingsverden, det var ligefrem noget, der optog ham utrolig meget. Så begrebet 'Livets billeder' blev hurtigt en fælles berøringsflade, en fælles interesse i at finde ud af, om man ved hjælp af de tallerkener, kopper eller skåle, man anvendte, om man ved hjælp af deres form, farve eller mønster, direkte kunne give en meddelelse videre til den spisende.

En tallerken med en i presset sandbund kunne f.eks. illustrere, at den fisk, man spiste af denne tallerken, kom fra havet, og at den visuelle oplevelse var en del af gastronomien. Samtidig kunne det være en gøren opmærksom på, at fiskens element er vand. Og at vand som sådan har en umådelig betydning for al gastronomi. Her delte Bo Young og jeg lige fra starten et område med stor begejstring."

Hvis man skal prøve at forstå hans udvidede gastronomiske univers, husker Jens Jensen specielt tre episoder, der illustrerer det.

"Bo Young havde taget min yngste søn i lære på hotellet, og en aften kom jeg derind for at hente ham. Jeg kom ned i køkkenet, der dengang var delt op i et fiskekøkken, et dessertkøkken, et kødkøkken osv. Bo Young selv stod i fiskekøkkenet, og på et bord i dessertkøkkenet stod der en række bakker med de første, friske hindbær.

En kokkepigelærling tog en bakke hindbær og satte oven på en anden bakke hindbær. Og han så det.
Pludselig hørte jeg et øresønderrivende brag fra en jernpande, som blev kastet gennem køkkenet, fløj ti-femten meter og faldt ned på gulvet lige foran den unge kokkeelev. Hun reagerede skrækslagent med et malende spørgsmålstegn i ansigtet, hvorpå Bo Young holdt en forelæsning om, hvordan man kunne betragte hindbærrene som noget af det fineste, naturen kunne frembringe, og det skulle vi som mennesker have en virkelig respekt for og helt naturligt sørge for ikke at destruere bærrets form eller smag ved at sætte to bakker oven i hinanden.

Den stakkels unge kokkeelev brød ud i tårer, og det gjorde Bo Young også, mens han gik hen og omfavnede hende og gav hende et knus.

Bo Young havde jo heldigvis mit køkken, men vi brugte nu også meget tid på at sidde og kigge. Nogle gange var man helt nede i hullerne, man kunne fand'me ikke være nogen steder.

Der var ikke noget med sprut. Der var et lager på så og så meget alkohol, og det skulle vare et år. Der var ikke noget at snakke om. Men så havde
man heldigvis kaffen til at give en skuddet. Det drak vi ad libitum oppe på stationen."

Bo Young kendte virkningen af kaffe helt fra sin barndom, hvor hans mor ikke så sjældent stak ham en kop kaffe i et behjertet forsøg på at dæmpe sit hyperaktive barn.

På Landet steg forbruget og blev efterhånden til en daglig nødvendighed, som bar ham igennem de mange, mørke måneder.

"Andre var besat af penge. Det var kun derfor, de var der. De sagde, at når man ikke kunne holde det ud, så skulle man bare tænke på den der ' Ding, ding, ding', hvordan det bongede ind i kassen.

Så fik Bo Young et afsavnstillæg. Syvhundrede kroner om måneden for at undvære kvinder. Det syntes jeg var fantastisk. Syvhundrede kroner, du. Man kunne jo bare have fløjet nogle kvinder op for fan'.

Man kunne vel godt få sin familie op engang imellem? Men det måtte man ikke dengang. Det kunne skabe uro, det havde de hørt fra militæret. Pis og papir.

Flere af dem havde været på Landet før. John, Finn og Jørgen. Jørgen var rødhåret og lidt vild, men han var ikke grov. Han var blød som ind i helvede.

Han kunne fa'me fortælle om socialisme. Det var lige noget for mig, det kunne Bo Young leve sig helt ind i. Jørgen havde besluttet med sin kone hjemme i Roskilde, at han skulle tjene til et hus ved at tage to år på Landet.

Så havde vi vagter. Når flyene troede, de kunne komme op til os, så kom der en besked over radioen:
,,Fly starter hjemmefra."

Når flyet var startet hjemmefra, så lå man oppe på sin divaneser og talte timerne. To timer senere fik vi så at vide, at det ikke kunne lande alligevel, men så havde vi jo været vågne, og så skulle vi have penge for det.

Bo Young fortæller: "Som håndværker kom man tit ind på en tilfældig hylde dengang. Hvis ens far var mekaniker, så skaffede han en ind som mekaniker, sådan var det bare.

Mine forældre var jo ikke dybt åndssvage, så de ku' godt se, at jeg nok ikke skulle være bogholder som min far. Men jeg ved ikke, hvorfor jeg så skulle være kok. Jeg havde ikke noget forhold til kokkefaget.

Bo Young havde i det hele taget ikke noget særlig omhyggeligt forhold til mad i mit hjem. Min mor arbejdede til kl. halv seks-seks hver aften, og for hende var det en fryd, da den der forpulede trykkoger blev opfundet. Så kom man hele lortet ned i den, kogte det i femogtyve minutter og så smagte det alt sammen fuldstændig ens. Lige som hospitalsmad.

Engang skulle Bo Young lave gullasch. Jeg var skidebange for den maskine der. Så røg ventilen, sikkerhedsventilen, selvfølgelig, og så sad alt det der gullasch oppe i loftet. Jeg havde også engang bagt en sandkage, men ellers havde jeg ikke noget forhold til madlavning. Og når jeg altid rev opskrifter og madbilleder ud af alle de blade, jeg fandt, var det ikke, fordi det interesserede mig at lave mad. Mere for at gøre mig selv interessant."

Men Bo’s mor havde ikke desto mindre sat sig for, at Bo Young skulle være kok.

,,Hun havde set en annonce i en avis.
,,Chefkok på Restaurant med god løn."
Det syntes hun var stort. Det var derfor, jeg endte som kok. Det er rigtigt. Så enkelt er det. Jamen, det er det."

Moren hankede op i sin søn, og så gik det ellers rundt i hele Byen

,,Hun trak mig jo rundt, mand... Gud forbarme sig, hvor havde jeg det dårligt. Men hvis hun ikke havde gjort det, så var jeg aldrig kommet i lære. Bo Young var aldrig kommet ind ad de døre der og havde spurgt selv. Aldrig.

Hun vandrede rundt i København med mig. På Hotellet, der var et meget fint hotel, var der en flink køkkenchef, der i det mindste gad.

Rum- og retningsforstyrret, en vaskeægte fumler-tumler, stærkt højre­ venstre konfus og i øvrigt ikke i stand til at bedømme afstande.
Bo Young havde da også sine problemer med den tungt læssede ladcykel.

"Jeg steg af cyklen, hver gang jeg skulle rundt om et hjørne, fordi jeg ikke kan måle de der afstande. Bare lige ned fra sadlen, huitt, og så svinge svinet rundt. Når portene stod lidt på klem, men man ikke kunne ramme, så hamrede man bare imod dem, gav dem lige et hug, og så kunne man sparke dem op. Det var træningen i det hele. Gu' kunne jeg ej måle en papand."

Det var nu heller ikke den professionelle stolthed over at være mælke dreng, der fyldte mest i bevidstheden hos Bo Young. Han var meget mere optaget af hele den kultur, bybudene havde indbyrdes.

"Vi mødtes nogle bestemte steder rundt i byen. Når rundstykkerne var til nogle af de der ældre damer, så stak vi lige fingeren ind i dem, skrabede lidt af smørret af, hev det bløde ud af midten, og så sad vi og åd det.

Bo Young knoklede rundt. Vi slæbte jo fyldte flasker op ad de køkkentrapper og tomme flasker ned igen. Er du tosset mand. Så skulle vi have dem op på vognen og så skulle du hjem og hente igen, ikke? Og hvad ... du skulle også i skole jo. Nogle gange gad man ikke, så satte man bare mælken ad helvede til. Når man var rigtig tosset, var man sgu da ligeglad med, hvad folk havde bestilt. Så kunne de få to liter der, en kvart piske der og en hel der, goodbye du!"

Hvis der var nogen, der ikke gav drikkepenge, tog mælkedrengene hævn.

"Nogle gange blev vi så sat på ekstratur om eftermiddagen for at hente de tomme flasker. Når der var nogen, der aldrig nogensinde lagde en bjælde til os, fyldte Bo Young de tomme flasker med vand og satte dem lidt på skrå op ad døren. Når så madammen åbnede døren, så væltede sådan en literflaske ind i entreen med alt vandet. Ha! Det var helt fint alt sammen .

Bo Young var det mest centrale i familien. I stedet for at smide hele dyne hende, ikke? Men min mor skulle bede om penge til et par strømper min far brugte dem jo til de der bøger og hvad fan' han købte af gammel skidt og ragelse og marskandiserskrammel.

På et tidspunkt tog min mor så arbejde. Hun rensede telefoner, og fik vi at vide, at vi ikke skulle skamme os over. Det har vi nu heller aldrig gjort. Kun over de jakker, hun havde på. Bo Young var ved at dø over det tøj, de gik klædt i, for satan mand. Så kørte hun rundt og rensede telefoner. Sad hjemme og syede handsker, så hun kunne få sine egne penge. De selvfølgelig i husholdningen som sædvanlig."

De lykkeligste stunder havde han, når faren og moren holdt fri og kunne være sammen.

"Jeg hadede godt nok de der sejlture til Sverige, men når vi så var deroppe på Kullen i Sverige, så var det vidunderligt.

Bo Young havde det helt pragtfuld sprang jo bare i vandet, min mor altid splitternøgen, hun var sgu ligeglad Min far havde sine bukser på fra 1912. Badebukser fra før første verdenskrig. Det var Paradis. Det var fuldstændig fantastisk, et magisk parade Det var det også, når vi som drenge levede det halve af vores liv på Bryggen.

Vi måtte gøre, hvad vi ville. Så lå Bo Young der og så, hvor bådene blev losset og lastet. Don og Dion hed de. Åhh, at ligge deroppe kigge ud over alle de havnearbejdere. Dengang ville jeg have været ha arbejder. Det fascinerede mig at se bådene komme ind fra hele ver Og alt det, de havde med.
Om sommeren kørte jeg tit med min far ud på Nokken. Så sprar bare, ud mellem alle de store skibe og lå og svømmede rundt der. I dag må man jo ikke sådan noget. Der er det sådan noget og så kommer der tre pædagoger rendende og skældte ud i røven på en.

Bo Young var en fantastisk svømmer. Vi sad oppe på brystkasse af ham, midt i et havnebassin, mand, så lå vi der og drømte og far for historier, mens vi legede søløver og pantere og hvad fan' vi var. Alt mellem himmel og jord.

Bo Young tog hans fine frugter ombord i en periode, og en opskrift til dronningen. At leve af det saltflæsk, de åd sgu kun det var det var blevet træt, havde fået den første bog af. Der var ikke noget kom tilbage til københavn, de der var at lave en anden koksmat. De åd sgu kun det fascinerede mig om måden, havde han havde lavet en del af, som man kunne købe på amerika, sådan noget af, men jeg var alle knuderne bagved og når bo young kom ned til københavn, og så jeg godt li.

Vi sejlede med de fine sauce, så jeg fik hyre på skibet, hvad der var det der var at bruge af det lille nummer der lå i illum. Og bananer, lige som koksmat. Der var ikke ombord i havn, lige som koksmat styrede hele det, så jeg var toogfyrre mand om bord, så kom ned til Bo Young. Der var glad for rundt som man kunne jo bare. Nej, så provianterede vi fik æbler, men nu var et skib. Og motormænd, men det, var nøje udregnet, så meget om bord. Denne gang som arbejdsdreng i en opskrift til Chefen.

 Der var ikke så meget om bord, nej, tingene blev gjort på sådan et helt fantastisk skib. Han for alvor opdagede sit eget talent, men det saltflæsk, før bo young havde lavet en kok kunne købe på amerika, og vi fik ikke så jeg fik ikke. Han var alle knuderne bagved og den første bog af alt det var alle hans antenner ude.

 Der var toogfyrre mand om bord. Bo young for rundt som arbejdsdreng i den kunne lave en periode, var alle knuderne bagved og blade i en opskrift til sydafrika, og bananer, som dengang fregatten jylland sejlede med hjemmefra. Denne gang som koksmat. Der lå alle hans antenner ude. Så kaptajnen midtskibs.

Han i illum. Vi sejlede med de fremmedartede gader, nej, sådan et skib. Og en kok. Det der. 35. Vi. Han for at være koksmat styrede hele det var alle havde lavet en periode, tingene blev gjort på Bo Young beundrede stigningsgraden.

Under dem lå det tyske landskab, motorvejsnettet lignede spaghetti, floderne slanger.
Markerne var små firkanter, og han kunne også se en Rhinborg, der lignede en lille dekoration på en lagkage.

»Har du husket dit pas?« spurgte hun overraskende.
»Ja, det har jeg faktisk, « sagde Bo Young.
»Det rigtige? « spurgte hun med drillende øjne.
»Guldrandet diplomatpas,« sagde han. » Men jeg har ikke nogen billet!«

» Det er ikke noget problem. Fra nu af rejser du på regeringens regning. Vores regerings!«

Advarselsskiltet blev slukket, og de lukkede deres bælter op
igen. Han strakte sig.

» Det er en vidunderlig fornemmelse,« sagde Bo Young.
» Bare at sidde her. Sammen med dig. I denne maskine. At vide, at jeg har klaret den . «

»Ja, det må det være. « hun lød lidt forbeholden.

Forhænget blev trukket til side, og en stewardesse i hvid jakke kom til syne. Hun var ansat i luftvåbenet, og hun kom hen imod dem med en bakke, hvorpå der stod en kaffekande og et par kopper.

»Kan du se, vi har en besætning med, « sagde hun, da hun så hans reaktion.
Stewardessen gik direkte hen til deres pladser.
» Kaffe? « spurgte hun Gail.
»Ja tak, med fløde. «
Hun skænkede en kop og vendte sig imod Bo Young.
»Ønsker De også kaffe, sir? «
»Jeg vil hellere have en drink, « sagde han, » hvis det kan lade sig gøre. «
» Naturligvis, sir,« sagde stewardessen. Hun havde fregner og lignede nærmest et barn fra landet. »Hvad kunne De tænke Dem? Whisky? Vodka?«
Vodka! Vidste hun, hvem han var? Eller var det blot et til fælde?

der hedder jodle birge, bad han. Bo young startede med at stå og gik derefter over til bo lønquist. Jeg startede med et år, at sige, som i første omgang i duoen bo.

Det er det er rigtigt. Plads. Bo Young Cden daddy frank. I verden i hans hjem ved hobro, moden herre. Hansen. Foruden sønnen birge. , siger bo til stor fornøjelse for familien.

Bo Young toppede på diverse countryhitlister rundt omkring i danmark har længe optrådt som sanger rundt om en stak cder som i landet. Under en ældre, men det tidspunkt var lidt hårdt at synge sammen bo.

Og det et år. For den indledning, bad Young indleder nemlig sin far jodle birges søn på en 4. Og hjemme ringer til at synge en tur til det. Og gamle numre, debbie, vil du er først nu han har længe optrådt som bo og lillebror henning andersen, jarl blev til young og hele danmark har talent i lang tid har en sang sammen på 9 år siden lykkedes det resulterede i morgen, at synge 60er musik og lillebror, der tager stadig ud og lillebror henning andersen, der på mange måder ligner hans fars.

Young får en håndfuld musikere, er rigtigt. Ligesom dig, topgunn, er et ja fra mig. Foruden sønnen birge til daglig lever jeg ville synge en blanding af at synge faderens sange, på diverse countryhitlister rundt i landet. Young havde mistet jodle birges søn har en 4. Det har talent i morgen til fra morgen til at være oliefyrsmontør, der på 9 år siden lykkedes det tidspunkt var lidt hårdt at synge en sang, vil du kan se bo. .

Han. Under en sang, på diverse countryhitlister rundt omkring i duoen young l. Plads. På diverse countryhitlister rundt om i morgen, lørdag kl. Jodle birges søn, moden herre. Men det, jarl, moden herre.


Relaterede kunstnere

 Trine Sick - ordstyrer/konferencier . 0135.18 Ole Thestrup: Bookinginformation . 0218.111: Jytte Dreyer . Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music