>Pia Fris Laneth - livsbetingelser - storyteller<

Lillys Danmarkshistorie - Et foredrag om kvindeliv i fire generationer

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike, hvor personerne på gulbrune billeder får mund og mæle. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn.

Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed.

Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser.

Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, enlige mødre og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed — og sjov.

Pia modtog i 2007 LO’s store kulturpris og KRAKA-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår.

Danske modstandskvinder - Film og foredrag
En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed.

Der er lavet metervis af film og skrevet side op og side ned om de tusinder af danske modstandsfolk, der satte livet på spil i kampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Men én gruppering har endnu ikke haft hovedrollen i film om den danske modstand — nemlig kvinderne. Og det på trods af, at mere end 700 kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren.

Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om angsten for Gestapo, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.

Pia Fris Laneth debuterede i 2012 som filminstruktør med den tre-delte dokumentarserie Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen. Serien blev sendt på DR til klapsalver fra anmelderne, og Laneth blev sammen med sin medinstruktør, Li Vilstrup, indstillet til Cavlingprisen. I forbindelse med foredraget vises et afsnit eller uddrag af flere afsnit.

Respekt - Fra filantropi til frivilligt socialt arbejde

Den fantastiske og godt gemte historie om Københavns Indre Missions kolossale betydning for den moderne velfærdsstat.

For hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben.

Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele otte ud af Vesterbros ti kirker blev rejst for penge, samlet ind af Kirkefondens lægfolk. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. Menighederne i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere.

Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken.

Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt historie.

Kirken og kvinderne - En succeshistorie

En succeshistorie om de kvinder og mænd, der ændrede dansk kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn.

»I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved,« lød vielsesritualet indtil 1912.

Dengang behandlede visse landsogne stadig barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner, før de trådte ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var maskuline domæner. Men i 1905 fik kvinder adgang til teologistudiet, og efter folkeligt pres gav Folketinget i 1948 kvinder lov til at blive præster.

Kun en enkelt biskop, Odenses Hans Øllgaard, ville præstevie de første kvinder. Resten var arge modstandere af hunkøn i pibekrave — og meget lidt begejstrede, da teologen Bodil Koch blev udnævnt til verdens første kvindelige kirkeminister.

Siden da har den brede strømning inden for Folkekirken radikalt ændret opfattelse af relationen mellem kønnene og af ægteskab, sex og familieliv. I dag er halvdelen af folkekirkens præster kvinder.
Det er en ligestillingssucces uden sidestykke – som menighedsrådene har banet vejen for gennem deres ansættelse af præster.

Foredraget bygger på Pia Fris Laneths essay En kjole, to køn. En fortælling om et samfund i forandring fra antologien: Kvinde, mand, kirke – folkekirken og den lille forskel. Udgivet på forlaget Anis i 2012.

Ligeløn - Hvorfor er det så svært?

En forrygende historie om kvinders indtog på det moderne arbejdsmarked — lige fra den gang, hvor Rigsdagen besluttede, at en lærerindes løn skulle være 2/3 af en lærers. Kvinder er mere nøjsomme af natur og har ingen forsørgerpligter, en dag skal de jo være husmødre, lød begrundelsen.
Lærerinderne var den første store gruppe offentligt ansatte kvinder. Snart fulgte sygeplejerskerne og mange andre social- og sundhedsgrupper. Konsekvent blev deres arbejde lønnet mindre end typisk mandearbejde.

Kampen for en retfærdig løn har siden vore oldemødres tid været snoet sammen med kampen for personlig myndighed, ligestilling i ægteskabet og borgerrettigheder.

Listen over sejre er lang, og det er også den perlerække af heltinder og helte fra fagbevægelse, kvindesag og politik, som Pia Fris Laneth trækker frem fra historiens gemmer og får nyt liv.

Men træer vokser ikke ind i himlen. Ganske vist kan kvinder i dag uddanne sig til højere løn – men ikke til ligeløn.

I historiens skarpe lys rejser der sig svære spørgsmål: Kan vi opnå ligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked? Hersker der stadig forestillinger om ’det svage køn’, som koster på lønsedlen? Og spøger forestillingen om den mandlige hovedforsørger stadigvæk?

Pia har holdt foredraget i mange forskellige sammenhænge og inddrager gerne bestemte fags historie.

Mødrehjælp i 100 år

Fra efteråret 2013 tilbyder Pia Fris Laneth et nyt foredrag: ændringerne i enlige mødres vilkår gennem mere end 100 år og Mødrehjælpens historiske betydning for synet på moderskab og abort.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der i dagligt fundet lig af spædbørn, dræbt af deres fortvivlede mødre. Mange enlige mødre satte deres spædbørn i pleje – og med god grund blev plejemødrene kaldt englemagere, dødeligheden var nemlig ufattelig høj blandt plejebørn.

Private organisationer byggede rekreationshjem til højgravide og nybagte mødre og hjalp på anden vis fattige mødre for at give dem et alternativ til at forlade deres børn eller slå dem ihjel.

Mødrehjælpen blev i 1939 en statslig organisation, som tog vare på læge- og jordmoderhjælp til både gifte og ugifte kvinder.

Samtidig havde organisationen ansvar for både faderskabssager og abortsager. Mødrehjælpen blev udskældt af læger i halvtredserne for at være give alt for mange tilladelser til abort, og lige så udskældt af unge kvinder i tresserne for det modsatte. Synet på abort var skiftet.

Den statslige Mødrehjælp blev nedlagt i 1976 – med Bistandsloven – men genopstod i 1983 som privat organisation med socialrådgiver Hanne Reintoft i spidsen. Unge kvinder fik stadig børn og havde brug for mere hjælp og støtte end det offentlige tilbød.

I dag er Mødrehjælpen et anker for masser af unge mødre, som her henter støtte til at komme i gang med en uddannelse og fuldføre den, til at komme ud af et voldeligt forhold, til at få styr på økonomien osv. osv. økonomiske analyser viser, at investeringer i enlige mødres uddannelse sparer det offentlige for enorme summer på længere sigt.

Mødrehjælpen har udviklet sig fra velgørende hattedamers filantropiske arbejde til et spændende bud på, hvordan private organisationer med både frivillig og professionel arbejdskraft og kommunale institutioner i fællesskab kan udvikle socialpolitikken i den moderne velfærdsstat.

En opkomlings historie - Fra foldeudpige i Ugens Rapport til Universitetet

Pia Fris Laneths meget personlige foredrag om at være mønsterbryder.

Synet af de mange kvinder i familien, som var slidt ned af arbejde på fabrikken, ved symaskinen og i rengøringsjob, gjorde forskellen. Det syn satte sig nemlig på lille Pias nethinde i starten af 1960’erne og gav hendes liv retning. Hun blev ikke bare socialt indigneret og feminist, men kastede sig også ud på en lang social rejse. Væk fra stenbroen med en tjenerfar og en ufaglært mor og ind på universitetet for at blive familiens første akademiker.

Siden har hun udfoldet sig som både journalist på Danmarks Radio og dagbladet Information og som forfatter af flere anmelderroste bøger.

Men inden Pia Fris Laneth startede på samfundsfagsstudiet i København i 1975, blev hun model. Nøgenmodel og foldeudpige i Ugens Rapport som 15-årig og international skønhedsdronning, Miss Young International, som 16-årig.

I et interview til Politiken forklarede hun: »I arbejderklassen, hvor jeg kom fra, gjorde man sig ingen illusioner. Hvis der var en hurtig vej op ad den sociale rangstige, så skulle man tage den. Alle kvinderne i min familie arbejdede hårdt, mange havde dårlig ryg eller åreknuder, og vi vidste godt, at man bliver grim af at arbejde. Her skulle jeg bare stille mig op og stritte med brysterne — hvad var problemet?«

Klatreturen op af den sociale rangstige har givet meget livsglæde, men også en følelse af hjemløshed, som Pia Fris Laneth deler med andre mønsterbrydere.

I foredraget kædes den personlige historie sammen med forskning om social mobilitet i Danmark: Trods SU og velfærdstat har akademikerbørn ni gange større chance for at få en universitetsuddannelse end børn af en ufaglært arbejder. Det handler om den bagage, man kommer med hjemmefra.

Husmødrenes historie - Fra idealkvinde til museumsgenstand

Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer.

I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Otte ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 30’erne, mens ’kun’ fire ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 50’erne. Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning.

Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne, de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat – og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig.

I 1960 var der 860.000 hjemmegående husmødre. I dag er der 17.000 og husmoderen sat på museum, husarbejdet blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet. Hjemmelavet mad er udskiftet med fastfood, antallet af fede danskere stiger og det samme gør antallet af mennesker med hjerteproblemer og sukkersyge. Samtidig er der gået status i at lave tidskrævende kokkefin mad af gode råvarer afsluttet med en lækker Blomsterberg-dessert.

Hvordan hænger det sammen?

Foredraget sammenfletter sundhedspolitik og familiepolitik med familiehistorier om mad til hverdag og fest, mistro til læger og tiltro til landsbyens kloge mand.

Da kvinder og tyende blev borgere - Fra stemmeret til statsminister

For godt 100 år siden fik kvinder og tyende stemmeret. Først til kommunevalgene i 1908, så til Folketinget i 1915. Det var en ordentlig øretæve til det patriarkalske system, hvor kvinder var underlagt mænd hele livet - først faderen, så husbonden og til sidst ægtemanden. Husbond herskede ikke kun over sin kone, men over hele sin husholdning, han havde ret til fysisk at afstraffe både sit mandlige og kvindelige tyende.

Mandligt tyende — bondekarle og håndværkersvende, der boede hos deres mester — fik stemmeret samtidig med kvinderne. Men Husbonds revselsesret over for tyendet blev først afskaffet i 1921. Og kvinder fik først forældremyndighed over børn født i ægteskabet i 1922.

De første 25 år, kvinder havde stemmeret til Folketinget, blev kun 7 kvinder valgt ind. Med teologen Bodil Koch i spidsen skabte Folkevirke i 50’erne en tværpolitisk oplysningsbevægelse, der fik engageret kvinder i politik.

Antallet af kvindelige folketingsmedlemmer tog et tigerspring fra 11 til 17 procent i 1971 — og i dag er næsten 40 procent af folketingsmedlemmerne kvinder, statsministeren og adskillige partiformænd er kvinder.

Vores formødres valgretsbevægelse mente, at kvinders bedre moral, kærligere sind og særlige erfaringer fra hjemmet ville gavne politikken til hele samfundets bedste.
Men er det gået sådan?

Modens historie - Fra snørekorset til jeans og habitjakke

Forfængelighed og frigørelse: Indtil omkring år 1910 var den moderigtige kvindedragt draperet omkring et korset, der snørede taljen ind til cirka 47 centimeter og gav et håndfast skub til at fremhæve barm, hofter og bagdel.

Det siger sig selv, at korsettet gjorde det svært at trække vejret og bevæge sig. Netop denne egenskab bidrog til korsettets langvarige succes: Man kunne se forskel på kvinder, der blev nødt til at slide for føden, og kvinder, der havde råd til at gå rundt og se godt ud i korset.

Efterhånden som kvinder fik adgang til uddannelser, job på det moderne arbejdsmarked og holdt deres indtog i sportsverdenen, blev korsettet løsnet, afskaffet og erstattet af bh'en og hofteholderen, mens kjolesømmen krøb op af benet og læbestiften blev hver kvindes eje.

Moden fortsatte med at spejle forandringerne i kvinders samfundsmæssige vilkår — brede skuldre i krisetider, kortere kjoler, når der skulle tages stormskridt på frigørelsens lange bane, bukser og habitjakke, da mændenes bastioner i politik og erhvervsliv skulle erobres.

Nu er det ikke længere korsettet, men viljestyrken i fitnesscentret, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads.

Er det kvindefrigørelse eller nye ofre på forfængelighedens alter?

Pia Fris Laneth - livsbetingelser - storyteller - 0235.1943
   

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Kopibands .
Musikere søges . Partybands . Receptionsmusik . Rock og Blues . Seniorunderholdning
. Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Lasse Rimmer:: Komisk føde til intellektet og de dybe lattermuskler . 0532.111 Leif Maibom: Flittig komiker - skuespiller - tekstforfatter . - Mads Keiser: - Sjove anekdoter om forholdet mellem mænd og kvinder . - Michael Carøe: crooner - ørefryd - entertainer . ::Mick Øgendahl:: Kompromisløs komiker . - MONRAD & RISLUND 2009: Pladderballe

Relaterede emner

Sherin Khankan - menneskerettighedsislam - frihedsslør
::Farshad Kholghi - Ikea-Mekkea - foredragsbooking::
Marianne Kibenich - gårdsangerforedrag - Københavnersjælssanger
::Henning Kirk - vokseværk i hjernen::
Clement Behrendt Kjersgaard
::Klaus Kjøller - netværksforedrag::
Annette Klingenberg - livskvalitetsanger
Troels Kløvedal Nordkaperkaptajn
--Dennis Knudsen - foredragsfrisør--
Henrik Koefoed - eventyrforællerindlæg - ørkenskuespiller
Gitte Koldtoft - mentalenergiforedrag - overbevisningsmuligheder
::Kjeld Koplev - jødisk humorforedragsholder::
Familien Koppel - Koppelske kompositioner - musikalsk foredrag
Søren Kragh-Jacobsen - reklamefilmproducer
Steffen Kretz
Henrik Krogh - forandringsfremme - sygefraværsoplæg
Lone Kühlmann provoforedragsholder
Runa J. Kähler - causerisvirp - vintertidekærlighed
Peter Kær - hulemandsoplæg
Alexander Kølpin - inspirationsvision - kulturintimitet
Tom König
Tonny Landy - anekdoteforedrag

Peter Langdal - engageret teamwork

Jerk W. Langer - sundhedskommentator - kosttilskudsoplæg
Brian Lange - Legionærforedrag
Pia Fris Laneth
Johannes Langkilde retorikmoderator
:.Paula Larrain.: Freelancejournalist - ordstyrer - konferencier - foredragsholder
Peter Larsen
::Thomas Larsen - journalistiske-arbejdsprocesser - foredragsbooking::
Lasse & Mathilde - Spor af Piet Hein
Hans Laurens - formuleringsforedrag - billedtaleworkshop
Led selv - selvledelse i bagklogskabens klare lys
::Kim Leine - bygdkultur - familietragedie - dødsridt -0215.26191::
Henrik Leslye - taskforceforedrag - teamåndmotivation
Flemming Leth - ombygningsoplæg
Jørgen Leth - cykelkulturforedrag
Michael Linden-Vørnle - rumbesøg
Jørgen Lindgreen - radiospilsforedrag
::Margeret Lindhardt - fællessangsforedrag::
Charlotte Lindholm - pengehumor - stresstæming
John Lindskog - skandaleforedrag - Bøje Nielsen
::Anne Linnet - kirkesangerkoncert::
Lise-Lotte Lohmann - bakkesangerinde - revyskuespiller
Bjørn Lomborg - levevilkårsforedrag
:.Luk lederskabet op - ledelse fra a-z - Nils Villemoes.:
::Niels Lunde-erhvervsredaktør-politikkommentator-foredragsholder::
Jesper Lundgaard
Lisbet Lundquist - hedetureforedrag
Morten Løkkegaard