>Carsten Knudsen kraftudfoldelseskomiker<

Det lå overhovedet ikke i kortene, at Carsten skulle blive musiker. Født i et hjem uden klaver. Og der var ikke blokfløjtespil i skolen.

Hvilke evner kunne det ikke have udviklet? På et tidspunkt blev Carsten nødt til at vælge imellem at blive til noget – eller spille musik.

Historien om De Nattergale er en selv-følgelighed. De store turneer – turnékuller, og andre sjove oplevelser.

Hør hvordan tekster blev skabt – og få et par gode råd med hjem til den private sangskrivning.

Du kommer også til at høre en sang eller to, som De Nattergale aldrig har udgivet.

Der er historier både fra det offentlige rum og bag kulissen. Carsten kommer også ind på, hvad han eksperimenterer med for tiden.

Varighed: 1-1½ time inklusive pause og spørgetid.

Der sidder en mand og spiser en friskbagt drømmekage. Med kaffe til. En mand med en mission. Han mener det alvorligt, det der med det sjove.

Så han vil gerne have, at du står med den i hånden, hans nye plade, som han har konstrueret sammen med en gruppe, der kalder sig Bermudatrekanten, sin ukulele, sin tuba, sin didgeridoo og sine mange andre instrumenter.

Plus den løbske fantasi, han har med sig fra Starup ved Grindsted, hvor han kommer fra, og fra de Nattergale, som han engang var en del af.

Navnet er Knudsen. Carsten Knudsen. Ude på en mission denne majdag, hvor han har kørt 300 kilometer for at fortælle om sig selv og den, du skal have i hånden, og hvor han ikke er helt udsovet. For han har sovet hjemme ved forældrene i Starup i nat i en seng, han ikke er så vant til, og så kan man jo altid trøste sig med en drømmekage og en god kop kaffe.

Det får han på Bertrams Pub i Kolding, kun afbrudt af en fremvisning af den didgeridoo, som han blandt meget andet laver alvorligt sjov med.

- Jeg har lavet 15 numre på den nye plade, et af dem er af Johannes Brahms, og de er alle meget forskellige. Jeg vil meget gerne forene generationerne, og derfor er numrene lavet i så mange stilarter, at der i hvert fald er et af dem, man kan lide, mener Knudsen gravalvorligt med et glimt i øjet.

Gertrud er væk
Væk er »The Little Snitter« og Gertrud Sand fra »The Julekalender«, som Viggo Sommer fra Ansager, Uffe Rørbæk Madsen fra Bjert og Carsten Knudsen fra Starup blev berømt på og fik mere end smør på brødet af. Nu er de bare sig selv.

- Jeg har selv smidt nogle penge i det her projekt, og jeg har siddet derhjemme i Risskov og skrevet det meste af det, lyder det hudløst ærligt fra en mand, man kun kan tage alvorligt.

Og titlen? Den er en slags brugsanvisning og en slags forklaring. »Du står med den i hånden«. Det er da rigtigt, ikk'? Og skulle nogle få andre tanker, må det være deres sag, siger manden for, bag og midt i det hele.

Serveringen er klar

Han er oven på nattergale drømme om kys under mistelten og foodprocessor i julegave klar til at servere 14 rablende mærkelige sange og sketchs for dine øregange, og sanserne skal absorbere så forskellige sager som swing, heavy metal, motown, reggae, hot'n sweet og vuggevise i titler som »Din røde kedeldragt«, »Splattermand«, »Hygge nygge nok« og »Kom og få et kick«.

En tur i fantasiland med en fætter fra Starup lige så lun som drømmekagen fra pubben i Kolding.

Gymnastikplade

Jeg har jo lavet en plade før som Count-Knudsen. Den var instrumental, og den var god at lave gymnastisk efter, praler Knudsen efter stolt at have vist sin didgeridoo, et rør uden ventiler, som han kalder instrumentet, frem i offentligt rum.

Han erkender, at han ikke er til festivaler, men mere til den mere intime optræden ved firmafester og lignende begivenheder, og her er der højsæson om vinteren.

Han gør næsten det hele selv, manden, der i modsætning til så mange andre er villig til både at erkende og at bære sin alder: 41 år.

- Jeg har vel aldrig forladt puberteten, og man siger om folk som os, at hvis vi gør det, er vi bare færdige, funderer han oven på den spiste drømmekage.

Carsten Knudsen kan mere end skrive sange. Han kan også skrive teater. Så det har han gjort til Gadesjakket i Odense, og der er mere, hvor det kommer fra.

Stykket spilles af ældre mennesker, som er så meget ældre, at de ikke har fysik til at turnere, men Knudsen har leveret sin vare.

Mange instrumenter

Det forsøger han også at gøre på sin plade, hvad enten han trutter i et rør uden ventiler på, betjener sin ukulele, trutter i tuba eller synger den skønsang, som andre end Gertrud Sand vil misunde ham.

Han optræder gerne for både dig og mig, selv om han er plaget af en stor ulempe i den forbindelse. Han risikerer at få en rygskade af at slæbe på alle sine instrumenter. Han kan nemlig ikke stå med dem alle i hånden.