>Bramsen og Svarrer - Rablende skørt, gennemmusikalsk og hæmningsløst festligt show<

Booking forespørgsel

Bramsen og Svarrer - Rablende skørt, gennemmusikalsk og hæmningsløst festligt show


”Det er rablende skørt, gennemmusikalsk og hæmningsløst festligt, folkeligt og fornøjeligt…Det er en kunstnerisk toppræstation med en fænomenal timing og et fabelagtigt sammenspil, og den enkle sandhed er, at man vrider sig af latter…”
***** Nordjyske Stiftstidende

Den mageløst morsomme og musikalske komikertrio BRAMSEN & SVARRER & AMSTRUP har placeret sig som et markant nyt navn indenfor dansk comedy.

Med udgangspunkt i et underfundigt mix af komik og musik har de århusianske Jan Svarrer, Ole Bramsen og Henning Amstrup (De Nattergale og Østjysk Musikforsyning), ført traditionen for musikalsk komedie videre i bedste stil og sat nye standarder for hvad man komisk kan få ud af musik.

I centrum er de indbyrdes kontroverser spundet omkring den selvtilfredse frontfigur, der konstant bringes på glatis af sine joviale musikere, - som ikke så nemt lader sig imponere af hans indbildske facon. Hvad der skulle have været et lille harmløst show, går derfor i stedet hen og udvikler sig til det rene kaos, hvor frontfiguren med alle midler forsøger at holde styr på en åbenlyst ukoncentreret kontrabassist, en komplet forvirret trommeslager og sit eget enorme ego.

Det er charmerende, gennemmusikalsk og originalt - og så morsomt, at ikke et øje er tørt!

Bramsen & Svarrer optræder også på engelsk!_________________________________________________________________________________________________________________

En overrumplende succes

Fulde huse i Nørregade.

På kulturnatten havde Folketeatret den udsøgte fornøjelse, at have Bramsen & Svarrer på programmet, Og det var en overrumplende succes. Der stod kulturnatgæster i kø ved vores indgang mere end en halv time før annonceret åbningstid. Vi, teatret, troede naivt at de fleste ville på rundvisning - men nej: De ville se Bramsen & Svarrer. Publikum strømmede ind i teatersalen og snart var de fleste af salens 550 pladser besat. Og så fulgte 1 1/2 time med solid, underspillet humor, der fik latterbrølene til at bølge, så det kunne høres helt ud på gaden, og morskabstårer til at vælte frem hos mangen en gæst. Vi her på Folketeatret vil give Bramsen & Svarrer vores uforbeholdne anbefaling. Du kan roligt tage både dine børn og din svigermor med til deres forestilling. Bramsen & Svarrer tager store som små, unge som gamle med storm.

- Klaus Bondam Teaterchef


Forrygende, festlig og flot underholdning

Underholdningen var virkelig i top. Bramsen og Svarrer leverede et forrygende, festligt, forrykt, fjantet og flot show, som virkelig fik smilende frem hos os. Dem bruger vi gerne igen!"

Susanne Boysen Jepsen, Project Manager , Corporate Branding, Grundfos Mangement

Hysterisk morsomt.

Hysterisk morsomt. Det var konklusionen på en eftermiddag i selskab med Bramsen og Svarrer, da ATP den 1. april fejrede 40 års jubilæum. Blandingen af musik og komik tog i den grad kegler hos medarbejderne på ATP. I dagene efter jubilæet kunne man på koncernens gange stadig høre folk skraldgrine ved mindet om Bramsen og Svarrers topunderholdning."

ATP

Hele salen hulkede af grin og ville slet ikke slippe dem!

"Bramsen og Svarrer var bare helt geniale lørdag aften, hele salen hulkede af grin og ville slet ikke slippe dem, 2 ekstra numre og stående klapsalver. Det var underholdning i topklasse, jeg har fået meget begejstret respons fra alle deltagere. Som en sagde, lad os få dem på TV hurtigst muligt.

 Danapak, Jørgen Jakobsen, Trykkerileder

Sublim underholdning fra start til slut!

Bramsen & Svarrer" gæstede Aalborg Teater og vi oplevede en overvældende interesse for showet, der hurtigt blev udsolgt. Og publikum blev ikke skuffede. Showet favnede alle, fra de helt unge til de ældre. Det meget velfungerende samspil mellem Ole Bramsen, Jan Svarrer og Henning Amstrup sikrede sublim underholdning fra start til slut. Med deres underspillede charme og intelligente humor fik de alle i salen med sig og på Aalborg Teater var vi meget stolte af at kunne tilbyde vores publikum et anderledes tilbud af så høj kvalitet. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra vores publikum og ser allerede frem til at kunne tilbyde dem et gensyn med "Bramsen og Svarrer" i næste sæson.

Ålborg Teater. Geir Sveaass - Teaterchef.

________________________________________________________________________________________________________________________

Det er folkelig komik med fremtiden for sig" - Information

Komikerparret Bramsen & Svarrer har gennem seks år begejstret publikum i alle aldre. Siden begyndelsen i 1998 har de to entertainere haft over 500 optrædener lige fra små teatre til store festivaler. I 2002 blev Bramsen & Svarrer udvidet med trommeslageren fra De Nattergale og Østjysk Musikforsyning, Henning Amstrup (af og til afløst af Marc Thierry) og alle tre turnerede i 2004 landet rundt med showet »Klovnetrio i jakkesæt«.

Og netop som en klovnetrio i jakkesæt udfolder Bramsen & Svarrer og Henning Amstrup sig i en ustyrlig morsom kamp mellem en lettere opblæst frontfigur og en noget ukoncentreret kontrabassist. Alt i mens den anselige trommeslager ganske uforvarende får sig placeret midt i konfliktens brændpunkt. Med noget besvær får trioen bevæget sig igennem repertoiret af skæve og komiske sange samtidig med, at bryderierne tager til, og der går mere og mere kuk i den.

Bramsen & Svarrer ’s skæve og nytænkende mix af musik og komik bygger på klassiske dyder indenfor komikken, pakket ind i noget nutidigt. Med udpræget komisk sans og musikalitet sætter parret det hele sammen til et originalt show, der kun sjældent er set så morsomt på vore breddegrader.

Som den ledende figur i showet har lange Jan Svarrer - med jazzguitar og frustrerede irettesættelser - sit mas med at styre showets gang. Bag ham og trommerne sidder spirvippen Henning Amstrup lettere forvirret og uforstående. Ved siden af og i den tunge ende af showet truer store og søvnige Ole Bramsen konstant med at spolere showet med sin kontrabas og højst useriøse indfald.

Når lysene slukkes vil du grine endnu…!

________________________________________________________________

Danmarks Smukkeste Festival med deres ustyrligt morsomme show " - Skanderborg Festival presseteltet

"Men nede i Bramsen & Svarrer’s kælder er der stuvende fuldt. Luften bølger af latter, publikum nyder timingen, musikken, den sproglige underfundighed – og komikken. Et vip med et øjenbryn, lang tavshed, en stille replik – og musikken går videre i højeste gear…" - Information

"Århusiansk duo med klasse. Skal man tale om et humoristisk højdepunkt denne aften, ligger dette musikalske makkerpar lunt i svinget med kaskader af latter... " - Checkpoint Charlie

"Men så kom Bramsen & Svarrer ind, greb deres instrumenter og fortryllede alle. På få minutter blev lokalet ikke alene til at være i, det blev stort smukt og umuligt at forlade. Musikken er morsom, instrumenterne komiske og teksterne fulde af ærkejysk lune. Det er folkelig komik med fremtiden for sig " – Information

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Troels Kløvedal - de 7 have . ::Torben Wiese - nytårsforsætterne - 0247.7902:: . Jane Rosengren - 26 timer - om peak performance . 029.1132 - Per Vers - Funky foredrag