>Jens Rosendal - Mit musikalske univers<

Jens Rosendal - Mit musikalske univers - 28122011194125

Musiker-Børsen booker Jens Rosendal til foredrag, hvor han fortæller om sine sanges sange, som selvfølgelig skal synges.

Jens Rosendal modtog for nogle år siden "Den folkelige sangs pris" for sit livslange engagement i den folkelige sangs tjeneste gennem digtning, foredrag og "sangtimer" i sognegårde og skoler.

– Den folkelige sang er jo hverken finkulturel eller artistisk. Her er der ikke mulighed for at vælge roller eller temaer som i andre kunstarter. Skal den folkelige sang være ægte, er du nødt til at investere dig selv i den - og det gælder både når du skriver og synger, fordi den gode folkelige sang benytter sig af hjertesproget, hvor vi er helt inde og røre ved alt det, der virkelig betyder noget for os som mennesker.

– Det er sange, hvor ordene, som der står i en af de gamle, "går fra hjerte og som til hjerte når". Derfor synger vi jo også altid, når vi er i knibe og livet gør ondt.

Jens Rosendal har bidraget med 13 sange i Højskolesangbogen, blandt andet Du kom med alt det der var dig (1989) og tre salmer i salmebogen, De dybeste lag i mit hjerte (28), Du, som ud af intet skabte (330) og Guds kirkes grund alene (334).

Jens Rosendal vil spille, synge og fortælle om sine sange og sig selv.

Han vil fortælle om sit arbejde med sange. ”Man kan ikke vente på inspiration, man må arbejde for den. Hvis man venter på inspiration, får man ikke lavet noget,” fortæller Jens Rosendal.

Jens Rosendal er uddannet lærer og har arbejdet som højskolelærer. Jens Rosendal har modtaget Den folkelige sangs Pris 1995, Ballum-prisen 1996, Johan Ottesens Pris til Danskhedens Fremme og Linde-Diplomet 1999.

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
Benny Holst - superligaen af danske sangskrivere . Dræsinebanden: 20 år på dræsinen . Erik Grip:: Folke- og visesanger - traoubadur - komponist . ::Irsk aften - drukviser - rebelsange:: . 0 Lasse og Mathilde: Demokratisk fordeling af det vokale arbejde . Povl Dissing:: 0220.322 En særlig visefortolker