Mobning er overgreb, og det skal vi ikke acceptere.
Brug klassens time til at tale om problemerne, arbejd på at løse konflikter og lyt til hinanden.

Skuespilleren Lars Bom får børn og unge til at lytte, når han fortæller sine egne oplevelser om at blive mobbet.

- De havde besluttet sig for, at jeg skulle ned med nakken. En morgen ventede de på mig 100 meter fra mit hus. Der startede angrebet. De råbte ind i hovedet på mig og puffede mig ned i asfalten. Da jeg kom hjem, kunne min far og mor ikke forstå, at min jakke var svinet til, men jeg fortalte ikke noget. Jeg troede, det ville blive værre, hvis jeg fortalte det til de voksne.

Elverne lytter med, når skuespilleren Lars Bom fortæller om det at være offer for mobning. Lars Bom, der er kendt fra tv-serier som ”Rejseholdet” og ”Strisser fra Samsø” vedkender sig gerne at have ”været inde i” DR tv´s store gule og til tider irriterende Bamse:

- Bamse kan være urimeligt dum og opføre sig tarveligt, men det er ikke det samme som at mobbe. Man er nødt til at kende forskellen. Mobning er ikke bare drillerier. Det er overgreb. Mobberne får én til at føle skyld, man mister troen på sig selv og bliver lettere at nedbryde. De tre drenge fra min klasse, som mobbede mig, var nogle jeg så op til. De var seje og stærke, og jeg ville gerne være venner med dem.
Lars Bom kalder det en slags selvbeskyttelse, der gjorde, at han knyttede sig til de tre drenge, der mobbede ham, efter at overgrebene var overstået.

- Jeg var ikke selv med til at mobbe, men jeg var vidne til, at de mobbede andre børn. For eksempel var der en dreng, der havde et sår på næsen. Hver gang såret var ved at hele, gik de hen til ham og kradsede hul i det.

Lars Bom flyttede skole til et sted, hvor han fik nogle gode år, men de dramatiske oplevelser som offer for mobning, satte sig alligevel spor:

- Jeg blev alvorlig og indadvendt og ville gøre alting perfekt. Men som skuespiller er noget af det vigtigste at lære af sine fejl. Det har jeg bragt videre til resten af livet. Det man gør forkert, må vendes til noget konstruktivt.

Gør plads til forskellighed siger Lars Bom til de voksne, som også er meget i problemet omkring mobning

En af konklusionerne er, at de voksne må være rollemodeller for børnene.

– De voksne skal for eksempel være parate til at hjælpe børn med konfliktløsning og ikke tro, at børn altid kan løse problemerne selv. De voksne skal heller ikke acceptere, at nogle børn taler nedladende. Det er vigtigt med respekt, at lytte, tale om problemerne og samtidig skabe forståelse for forskelligheder siger Lars Bom

Start med dig selv
Lars Bom nævner som eksempel, at nogle mennesker lader temperamentet løbe af med sig i trafikken, eller sender hadefulde beskeder på mobiltelefonen. Som om det er gratis at få afløb for aggressioner, så længe det er anonymt. Men de mennesker, der mobber andre, skal måske lære at tage hensyn til andres følelser.

- Fire år efter at jeg blev mobbet, mødte jeg min plageånd på et diskotek. Han sagde: ”Nå, hvis det ikke var for næsen, havde jeg aldrig kunnet kende dig”. Jeg var ikke så glad for min næse dengang, og han var ekspert i den slags nedværdigende bemærkninger. Senere har han stillet op til interviews og sagt:

”Nogle børn er grusomme, og du havde mig jo med til din fødselsdag!” Ja, fordi jeg var bange. Det viser, at han ikke har forstået, hvad overgrebene gjorde ved mig. Mobning er det værste, jeg nogen sinde har oplevet i mit liv. Børn er ikke grusomme, men dem der mobber, må lære at forstå andres følelser.

Lars Bom mener, at børn i højere grad skal være ”fredsbevarere” – ikke konfliktsky, men modige nok til at stille op og løse konflikter. I skolerne kan klassens time bruges til at tale om problemerne, og der kan være en mobbepatrulje, som opfanger mobning og kan sørge for, at de voksne får besked om det.

- Jeg hørte om en pige, der havde inviteret til ”Blå mandag”. Men alle i klassen blev væk fra hendes fest. Familien spurgte: Hvad har du gjort, siden de ikke kommer – og så følte hun sig endnu mere udstødt. Lavt selvværd og et ensomt liv kan føre til psykisk sygdom, angst, depression eller misbrug. I yderste konsekvens kan mobning føre til selvmord, hvis man føler, at ens liv er forfejlet.

Lars Bom konstaterer, at mobning i skolerne er halveret de sidste seks- syv år. Det hjælper at gøre noget ved problemet.