Ældreforsker, læge dr.med., seniorkonsulent og forfatter

Henning Kirk kan bookes til foredrag med nedenstående emner.

I foredragene gør han den nye forskning om aldring forståelig for alle. Solide informationer om hvordan man holder sig i gang.

Opskriften på 100 år.
Generne bidrager måske med omkring en fjerdedel. Resten må man selv klare gennem alsidig fysisk og psykisk aktivitet.
En positiv livsholdning er en stor hjælp, oplyser Henning Kirk.

Hjernen bag erfaring.
Et godt helbred og alsidige aktiviteter holder gang i de små grå. Kapacitet til at lære nyt – og at huske det hele, hjernens krav er enkelt: Use it – or lose it!

Seniorpolitik – uden aldersgrænser.
Det grå guld smides ud som skrot. Men der er mange muligheder for at udnytte seniorernes erfaring.
Man kan f.eks. starte med at fjerne aldersgrænserne! - synes Henning Kirk.

Godt nyt om gamle hjerner
Et aktivt liv styrker hjernens netværk. Så kan man stadig lære nyt og styrke hukommelsen højt op i årene. Opskrift: Motion og hjernegymnastik. Hjernens krav er enkelt: Use it – or lose it!

Hjerneøkonomi:
Hemmeligheden bag erfaring – og seniorernes nye muligheder
Det er et paradoks at hjernen fortsat kan vokse – selv om den bliver lidt mindre med årene. Det kan nu forklares ud fra ny biologisk og psykologisk forskning. Forklaringen hedder ”hjerneøkonomi”. Et vigtigt aktiv for seniorerne og fremtidens arbejdsmarked.

Henning Kirk er født i 1947. Han har som samfundsmediciner det meste af sin karriere beskæftiget sig med aldring, sundhed og forebyggelse. Som kliniker, som socialmedicinsk forsker og i administrative funktioner i Sundhedsstyrelsen og Forebyggelsesrådet. Fra start og i perioden 1989-98 leder af det tværfaglige forsknings- og formidlingscenter Gerontologisk Institut. Redaktør af fagtidsskriftet Gerontologi og Samfund 1985-97. Siden 1998 arbejdet selvstændigt som forfatter, foredragsholder og seniorkonsulent.

Forskningsarbejdet har især drejet sig om de historiske rødder til de negative ældrebilleder i sundhedsvæsenet og i samfundet. I 1995 forsvarede han doktordisputatsen "Da alderen blev en diagnose" (Munksgaard 1995).