>Benny Andersen - sprogarbejdsforedrag<

Benny Andersen forespørgsel om booking

Oplæsning - kun i begrænset omfang

Hvis humor kommer af indsigt i ens egne begrænsninger, er det et formildende træk ved danskerne, at vi har gjort Benny Andersen til nationalskjald. Han er ikke blot den mest læste, sungne og elskede moderne danske lyriker, hvis Samlede digte (1998) er solgt i over 120.000 eksemplarer - og så rummer de endda ikke hans populæreste tekster: viserne om den melankolske svensker Svante. Benny Andersen er en ironisk og kærlig portrættør, der med skæve synsvinkler og snoede ordspil lærer os selv at kende, spidder vores begrænsninger og selvbedrag og får os til at opdage livsmuligheder i sproget og verden.

Som alle digtere arbejder Benny Andersen først og fremmest i sproget. Men hvor mange søger et personligt lyrisk særsprog, finder han sit ved at omdigte hverdagssproget. Med musikalsk-humoristisk øre for forvandlingsmuligheder og overraskende pointer drejer han faste vendinger og ordenes vanetænkning af led, vækker døde metaforer til live, tager billeder bogstaveligt og kortslutter ord og betydninger, så nye opstår. "Det flimrer for mit livssyn", jeg har "skiftet omsvøb hver halve time", jeg "lader bedrifter gå min næse forbi", men "bærer med smil mit smil/mit halvmåneåg/hvorpå man hænger bekymringer til tørre" - jo, "man burde burde". Der er en bogstaveligt talt tankevækkende spænding mellem digtenes brug af det talte sprog og deres retoriske pointering med foretrukne virkemidler som barokke kontraster og treleddede varierede gentagelser. Fra sit ordlaboratorium giver Benny Andersen danskerne deres eget sprog tilbage i beriget form - genkendelsen bliver en erkendelse.

Den samme dobbelthed af kendt og forskudt, af identifikation og distance, præger typeskildringen i de mange ømt ironiske portrætdigte, der navnlig i 1960’erne blev hans foretrukne form efter debuten med små ironisk besjælede naturfabler, Den musikalske ål (1960). Som sine samtidige digter Benny Andersen om tilværelsens absurde misforhold. Men han gør absurditeten genkendelig, dagligdags fortrolig gennem skildringen af det lille jeg, der selvforskyldt kommer i klemme i livets svingdøre. Især digtsamlinger som Den indre bowlerhat (1964) og Portrætdigte (1966) og noveller som Puderne (1965) og Tykke-Olsen m.fl. (1968) giver stemme til små anonyme fremmedgjorte figurer, der forgæves søger at leve op til konventioner og egne fordringer eller at skabe kontakt til andre mennesker - den pæne, men nederdrægtige mand, livsfumlerne, "undgængerne", den moralske tømmermand - alle dem, der føler, at de "burde leve/ ikke mindst livet", men går i stå.

Benny Andersen har både H.C. Andersen og Søren Kierkegaard med i bagagen - "forgængere angriber altid bagfra", som han siger i et digt. I pagt med en lang tradition, men i original og moderne formulering forsvarer han individet mod dets selvbedrag og indre normtyranni. Vigtigere at blive til end at blive til noget. Og vigtigst at bevare barnet i den voksne.

Men Benny Andersen kan også hvæsse kniven i en skarp kritik, især i flere bøger fra 1970’erne og frem. Svantes viser (1972) er uden brod i det ironisk banale, sørgmuntre portræt af den Bellmann’ske Svantes nedslåethed og glimtvise opløftelser.

Udviklingen fra ironiske rolledigte til mere personligt reflekterende digte - ved siden af samfundskritikken - er tydelig allerede fra Personlige papirer (1974) og fortsættes gennem talrige andre samlinger fra Under begge øjne (1978) til Verden uden for syltetøjsglasset (1996) m.fl. Uden at give køb på den ømt skæve humor og den lavmælte perspektivsans nedtoner Benny Andersen den skarpe ironiske pointering. Digtene er ofte længere og mere ræsonnerende end før - Chagall og skorpiondans (1991) forsvarer "dans og dikkedarer". Det er et involveret jeg, der taler og i lige grad generøst og genert prøvende formulerer positive livsværdier i billeder af kærlighed og fællesmenneskelige vilkår. Det gælder i dobbelt forstand om at finde sig i verden - at komme til rette med den uden at miste sig selv. Sådan har den musikalske ål snoet sig gennem verden og fundet sig selv i den.

Sjælen marineret (2001), gør status over erfaringer, erindringer og drømme, der ikke har hærdet, snarere blødgjort sjælen. Flere digte gør status, taler om at sætte sig spor og kredser om affældighed, død og afsked – et sted advarer jeg’et Døden om at holde sig fra hans elskede: Det bliver over mit lig! Men samlingen bæres af kærlighedserklæringer til den elskede, og selv mareridtsdrømme (”Mine tænder mine tænder/ hvorfor har I forladt mig?”) eller et ”knoldet” humør og ”klø-ende klarsyn” falder til ro i en forsonlig tanke på livet, som det er.

Livsrejse med vigtige ophold – ny bog af Benny Andersen (2007)

”Livsrejse med vigtige ophold” er en rejse igennem Benny Andersens liv og forfatterskab, skrevet af ham selv igennem de sidste mere end 50 år. I veloplagte glimt genoplever Benny Andersen sin barndom og opvækst i Søborg og Vangede, fortæller om de farverige ungdomsår som professionel pianist og debuterende digter og skriver om sine inspirationskilder og sin digteriske praksis igennem sit lange forfatterliv. Vi hører også om Benny Andersens forhold til børn, til sproget og til ordenes magi, til forfatterkolleger som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Halfdan Rasmussen, samt til udvalgte fænomener som briller, gyngestole og hulslebne skøjter. Endelig kommer vi med Benny Andersen på rejse i det fremmede, fra den omflakkende musikers oplevelser i New Yorks Harlem i 1958 over et besøg i Kenya sammen med Povl Dissing i 1990 til de mange personlige indtryk fra Barbados, som blev Benny Andersens og hans afdøde kone Cynthias andet hjem i årene 1979-2001.

Blå bog:
Benny Andersen, forfatter, komponist, R.; f. 7/11 1929; søn af murerarbejdsmand Svend Aage Andersen (død 1986) og hustru Gudrun f. Carlsen (død 1992), gift 28/12 1981 med sygeplejerske Cynthia Rosalina La Touche A., (død 2001), datter af pressefotograf Cyprian La Touche (død 1981 og hustru Rita L. T. (død 1985). Gift med advokat Elisabeth Ehmer, datter af kæmner Kaj Aage Pedersen (død 1951) og distriktsjordemoder Karen Dagmar Pedersen (død 1995). Mellemskole-, real- og studentereksamen (Akademisk Kursus) 1948, restaurationspianist 1949-62. Medlem af Det Danske Akademi fra 1972.

Digtsamlinger:
”Den Musikalske Ål” (1960), ”Kamera med Køkkenadgang” (1962), ”Den Indre Bowlerhat” (1964), ”Portrætgalleri” (1966), ”Det Sidste Øh” (1969), ”Her i Reservatet” (1971), ”Man burde burde” (udv. Digte, 1971), ”Svantes viser” (1972), ”Personlige Papirer” (1974), ”Under begge øjne” (1978), ”Himmelspræt – eller Kunsten at komme til Verden” (1979), ”Tiden og Storken” (1985), ”Andre Sider” (1987), ”Chagall og Skorpiondans” (1991), ”Denne Kommen og Gåen” (1993), ”Verdensborger i Danmark” (digtudvalg, 1995), ”Verden udenfor Syltetøjsglasset” (1996), ”Kalender” (Hjerteåret, digte m. tegninger af Poul Holck, 1997), Samlede digte 1960-1996 (1998), Sjælen Marineret (2001). Selected Poems (engelsk digtudvalg, 1975), ”Das Leben ist schmal und hoch (tysk digtudvalg, 1977), Livet er ikke det verste man har” (norsk digtudvalg, 1983), ”Má velká doba byla malá” (tjekkisk digtudvalg, 1983), ”Livet är smalt och högt” (svensk digtudvalg, 1988), ”Cosmopolitan in Denmark” (eng. Digtudvalg, 1995), ”Svantes dziemas (Lett. Udg. 2000). ”Spredte digte” (2005).

Digte og prosa:
”Nomader med Noder” (1976), ”Barnet der blev ældre og ældre” (essays, 1973).

Novellesamlinger:
”Puderne” (1965), ”Kuddarna” (svensk udg., 1969), ”The Pillows” (eng. udg., 1983), ”Tykke-Olsen m.fl.” (1968, tjekkisk udg.: ”Tlust´och Olsen aj., 1989), ”Over Skulderen” (1983), ”Över Axeln (svensk udg., 1985), ”Selected Stories” (eng. novelleudvalg, 1983), ”Det er Spilleme ikke Kedeligt. Et Udvalg af Benny Andersens Yndlingshumor (1991).

Udgivelse af børnerim:
”Nikke Nikke Nambo” (1963), ”Lille Peter Dille” (1964).

Børnebøger:
”Snøvsen og Eigil og Katten i Sækken” (1967), ”Snøvsen på Sommerferie” (1970), ”Snøvsen og Snøvsine” (1972), ”Undskyld Hr., Hvor ligger naturen?” (1973), ”Snøvsen hopper hjemmefra” (1984), ”Lille pige med stor Effekt” (1989), ”Snøvsen ta´r Springet (1994).

Børnekomedie:
”Den hæse drage” (1969), ”Hyddelihat” (1986).

Radiospil:
”Snak” (1965), ”Lejemorderen” (1969), ”Orfeus i Undergrunden” (1977), ”Telefon” (1999).
TV-spil: ”Glassplinten” (1969), ”Faders Kop” (1970), ”Man sku´ være noget ved Musikken” (1972, filmmanuskript s.m. Henning Carlsen), ”En lykkelig Skilsmisse” (1975, filmmanuskript, s.m. Henning Carlsen), ”Kolde Fødder” (skuespil, 1980), ”På Broen” (roman, 1981), ”Oven visse Vande” (viser, 1981), ”Hymner og Ukrudt” (viser, 1985), ”Over adskillige Grænser” (viser, 1988), ”I al slags Vejr” (viser, 1990), ”Skynd dig Langsomt” (viser, 1998).

Priser:
Årets Æreshåndværker 2000. Æresmedlem af Danske Populærautorer 2002. Tildelt Carl Møllers Humoristlegat 1965, Louisiana-Prisen 1964, Arbejdernes Fællesorganisations Kulturpris 1965, Kritiker-Prisen 1966, Ministeriet for Kulturelle Anliggenders Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 1971, H.C. Andersen Legatet 1974, Boghandlernes Ærespris De Gyldne Laurbær 1975, Otto Rungs Forfatterlegat 1975, IFPIs Jubilæumspris 1980, ”Aarestrup Medaljen 1984, PH-Fondens Fødselsdagspris 1984, Modersmål-Selskabets Pris1985, LOs Kulturpris 1985, Ejner Hansen Fondens Hæderspris 1985, legat fra Volmer Sørensens Mindefond 1987, påskønnelseslegat fra Danske Populærautorer 1987, henri Nathansens Mindelagt 1989, BMFs Børnebogspris 1989, Kunst og Kulturhøjskolens Kulturpris 1990, Hovedstadens Oplysningsforbunds Pris 1990, Den Folkelige Sangs Pris 1991, Morten Nielsens Mindelegat 1992, Weekendavisens Litteraturpris 1994, Niels-Prisen af Niels Matthiasens Mindefond 1995, Værkets Kulturpris 1995, Dansk Forfatterforenings Jubilæumslegat 1995, Hartmann-Prisen 1996, LDF-Prisen (Landsforeningen af Danske Flygtningevenners Pris) 1997, Dansk AFS´s Interkulturpris 1998, Nordisk Populærautorunions Pris (s.m. Povl Dissing) 1999, Den Gyldne Grundtvig 2000, Foreningen Nordens Hæderspris 2001, Holberg-Medaljen 2001, Blicher-prisen 2003, Krebs´s Skoles Pris 2004, Lumbye Prisen 2004, Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens legat 2004.