>Trio Klezmer - traditionel klezmer - jidishe lieder<

Et forrygende bud på verdensmusik, der serveres på den mest spillevende facon.
Trio Klezmer har netop udsendt et nyt album med klezmermusik og jiddishe lieder.
Den nye CD hedder "ES SHEINT" og Channe Nussbaum, Mette Smidl og Øyvind Ougaard formår endnu en gang at formidle den dybe smerte og farverige glæde, der er så karakteristisk for den østeuropæiske musiktradition; KLEZMER.

Trio Klezmer
Med udgangspunkt i traditionel klezmer og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog.

Channe Nussbaum er i centrum. Ikke alene fordi hun er trioens sangerinde og sceniske frontfigur, men også fordi hun skriver en stor del af trioens materiale : Nye sange, der forener det bedste fra traditionen med et friskt pust af fornyelse.

Mette Smidl spiller rendyrket klezmer-violin, men på velvalgte steder tilfører hun et ekstra element, når hun slår sig løs i dén sigøjner-stil, der er et andet af hendes specialer og et markant bidrag til trioens særlige udtryk.

Øyvind Ougaard er en sand virtuos. I hans harmonikaspil forenes det traditionelle med elementer stort set alle musikalske genrer. Resultatet er en bund, der rummer såvel spillemandens råstyrke som nutidens rytmik og tonesprog.

Tilsammen Disse tre personligheder er gået sammen om at forfølge to mål : Dels at rendyrke traditionel klezmer og jidishe lieder. Dels at udforske nye veje ved at lade medbragte påvirkninger udfordre traditionen.
På debut-CD´en "Trio Klezmer" kan man høre resultatet.

På scenen arbejdes fortløbende videre. Udover videreudviklingen af det musikalske, giver trioens sceneoptrædener mulighed for at følge arbejdet med det verbale udtryk. Siden Marx Brothers har der næppe været nogen, der tog dén side af sagen så alvorligt (!)
Men til syvende og sidst er det musikken, der er det bærende element. Denne trio består af tre musikere, der definitivt kan deres kram. Og som tilskuer bjergtages man måske især af, at de hver for sig, og på hver deres måde, har musikken som en så naturligt integreret del af helheden, at det bliver personlighederne, der står frem og træder i karakter.

Udland
Trioen har været på adskillige turnéer i Tyskland, hvor modtagelsen har været meget positiv i såvel Berlin, som Bremen, Brühl og Bevern. Desuden er de almindelige koncerter her ofte blevet suppleret med fx workshops og skolekoncerter, en form for aktiviteter, som givetvis også vil være relevante her i Danmark.

Herhjemme
I vores eget Danmark har Trio Klezmer, takket være sit brede og varierede udtryk, fundet sin form på mange og forskelligartede scener. Der kan være langt fra en støjende café, via koncerstsalen, til kirkerummet. Men trioens musik, og fremførelsen af samme, er til enhver tid variabel og rummer en indbygget evne til at finde og anslå de strenge som har med musik og dertil hørende følelser at gøre.

"Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og klumpen i halsen melder sig. Man skal være en ualmindelig død cigar for ikke at lade sig rive med." - Georg Metz, Information
"Nu har hun - i Trio Klezmer - allieret sig med harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette Smidl, et par fremragende musikere, som til fingerspidserne forstår, hvad det hele handler om." - Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende.

Nyheder Trio Klezmer har på det seneste været vist primetime på DK 4 med 1 times koncert.
Channe Nussbaum er udkommet med en dansksproget solo cd " Hvis det ikke er kærlighed", den er blevet spillet en del på DR p4 Og Trio Klezmer spiller flere sange fra CD ´en.
tilbage

Titelnummeret "ES SHEINT" er komponeret af Nussbaum, der fandt en gammel tekst i en jødisk sangbog, skrevet af en overlever fra Holocaust. Nummeret er en hyldest til både de overlevende og de faldne. Udover denne markering vil Trio Klezmer stadig gerne lave fest og ballade, hvilket kan høres på mange af de øvrige skæringer på cd’en. Trio Klezmer spiller klezmer og jiddishe lieder i en moderne fortolkning med afstikkere over i sigøjner-musikken, hvilket bl.a. er båret af Mette Smidl, der har ungarske rødder og i mange år har spillet gipsy-musik ved siden af sin klassiske uddannelse. Channe Nussbaum er kendt både i Danmark og på den internationale scene for at synge den jødiske klezmermusik på sin egen helt nyskabende måde i et utal af bandkonstellationer; Spielniks, Trio Klezmer og Klezmofobia. Øyvind Ougaard er en fuldvoksen harmonikaspiller, der ved, hvad det hele handler om, og som mestrer sit håndværk til fingerspidserne.
Trioen har gennem de sidste 10 år med stor succes spillet en masse koncerter i både ind og udland, senest bl.a. i Littauen til en stor Klezmerfestival. Trioen har for nylig også været aktuel i et helt andet regi; De leverede i starten af 2010 den musiske side til opsætningen af stykket "Mesteren og Margarita" på Århus Teater, hvoraf en del af numrene fra opsætningen også er at finde på "ES SHEINT".
CD´en ligger klar. Teaterperioden er fuldendt med succes. Nu er tiden inde til at møde Trio Klezmer ved live-koncerter på landets musikscener. Og netop i live-situationen har trioen en helt særlig styrke.

Gå ikke glip af chancen for at opleve Trio Klezmer.
Channe Nussbaum: Vokal, Mette Smidl: Violin, Øyvind Ougaard: Harmonika

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Trio Klezmer - traditionel klezmer - jidishe lieder

   

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
:.Birthe Kjær.: 40 års jubilæum . Cafe Kølbert - hele Danmarks serveringsteater . Festmaskinen: 4 - 5 - 7 - 9 - 11 musikere - booking . Lars Herlow: Klassens Tykke Dreng - booking . Anne Marie Helger:: Komikøs - søllement - unplukket forestilling med Anne Marie Helger . Lars Hjortshøj: Bundsolid komiker - performer . ::Lasse Rimmer:: Komisk føde til intellektet og de dybe lattermuskler

Her kan du se en liste over vore kunstnere:

Almost Irish - Alexander, Lukas og Rasmus
Amaze gospel
AnnMari Max Hansen - Kaare Norge - sangerinden - guitaristen - Edvard Grieg
Ash Plant
Balalajkabanden
::Bazaar:: Legendarisk verdensmusik - booking

Benny Holst, Martin Andersen og Jacob Rathje
Bente Kure - Leif Ernstsen - folkemusikinfo - viseshowkoncert
Cantus Firimus - fedel - hurdy-gurdy
Christian Gleesborg
Christian Søgaard Trio - livfuldenergimusik
Dansk Bob Duo - musik og foredrag om Bob Dylan
De farende svende - gårdsangerviser
De glade sømænd - formidling af sømandssange
De Gyldne Løver
Den irske duo
Denis Mclaughlin
Draught Baileys
Erik Grip

Fanny
Fin Alfred
Fogey folk
Frank Madsen
Front Page
Full Circle irsk folkemusik Zourab Chatberachvili og Tom Gottenborg
Gårdsangerne Troldrosen
Gjøngegarden - mundering - kulturelle signifikans
Gny - middelaldermusik - folkelig tradition
Gravediggers - irskmusik
::Halfdanskerne - halfdan-benny-sange::
Harness - irsk folkesangshow
Helge Engelbrecht og Neighbours
Ib Grønbech oplevelsessanger
::Irsk aften - drukviser - rebelsange::
Jane Clark og Shane Donnellyane
Jason Dove - skotsk folkemusiker
John Pilkington
Joe Dooley guitar vokal
Kaditterkadat
::Lars Grand - harmonikavirtuos - entertainer::
Lasse og Mathilde
Latin Amigos cockktail
Latin Dance Band salsaskarphed
Lene Matthiesen Nørrelykke
Lullulla - middelaldermusik - Birgit Lyngholm - Mads Kjøller
Max Wolff
Mette Kirkegaard - sangerskriver - følsomhed - intensitet
Michael John
Michael Wedgwood
Mike Cubilla
Modvind
Ninas sange af Pia Scharling og Pernille Plaetner
Paul Winther - dansevenlig-folkrockmusiker
Peter Abrahamsen
Peter Caulton - solist-folk-country
Pia Raug
Povl Dissing
Rendestenens Liljer
Sam Aherne
Sine Bach Rüttel sangerindebanjospiller
Sonni - Brian - gårdsangsviser
Stine Michel - Frejas visere
Søren Krogh
The Islanders
The Mikes
Thorkild og Peter Vesth
Tie Break
Tom Donovan - irish folk
Trad Lads og Green Steps sprængfyldtenergisk irsk musik og dans
Tørfisk
Trio Cornelis
Unity
Vangsgaard og Pilkington