>Sine Bach Rüttel sangerindebanjospiller<

Sine Bach Rüttel sangerindebanjospiller

Kan man debutere mere end en gang? Hvis man følger ordets oprindelige betydning og Dansk Sprognævn, så kan man ikke. Men ingen regel uden undtagelse – denne undtagelse hedder
Sine Bach Rüttel.

For da det nye album ”Chasing the Dragon” kom på gaden den 16. marts var det nok tredje gang man møder ’Sine Bach Rüttel’ som CD-kunstner i eget navn. Men det er første gang man møder komponisten og sangskriveren ’Sine Bach Rüttel’, og det er i sandhed en fornøjelse…

På ”Chasing the Dragon” præsenterer Sine Bach Rüttel nemlig sit sande jeg og sine sande talenter. Talenter der ikke fik plads på de to første albums, der trods Music Award nomineringer var en slags musikalsk legestue for Sine, den fantastiske banjospiller, sangerinde og fortolker af andres musik og sange.

Med ”Chasing the Dragon” giver Sine endelig sig selv plads. 11 nye, medrivende og meget personlige sange skrevet, komponeret, sunget, spillet, arrangeret og produceret af kunstneren selv. Sange der finder rødder i den amerikanske muld, men som har en tydelig nordisk tone og et meget moderne tekstunivers. Livsbekræftende med sangene i centrum og hvor banjoen nok finder plads – men kun når der er plads.

Det er 7 år siden sidst og meget vand er løbet under broen. Men Sine Bach Rüttel har ikke spildt tiden – tværtimod, hun jagter stadig dragen…

Det er utroligt, hvad man kan nå på selv et ungt liv, når bare man har viljen, nysgerrigheden og talentet. Det er 32-årige Sine Bach Rüttel et strålende eksempel på.

Opvokset på en gård på det skønne Møn blandt dyr, natur og med en usædvanlig musikalsk familie omkring sig, begyndte Sine allerede tidligt at synge trestemmigt med sin mor og søster og lærte at spille banjo af sin far. Efterhånden kom musikken til at fylde så meget, at Sine opgav både gymnasieuddannelse og en spirende karriere som frilandsgartner for at flytte til Århus for der at starte sit første bluegrassband – da var hun bare 15 år.

Sine blev hurtigt en del af det århusianske roots-musikmiljø. Turnerede med sit band og spillede med alt og alle hun mødte på sin vej. Tiden gik hurtigt og i 1998 fik hun plads på ’
Den Fri Ungdomsuddannelse’, hvor hun deltog i et konservatorieforberedende kursus. I sin fritid turnerede Sine fortsat landet rundt i sin Ford Kassevogn.

Besluttede sig for igen at rive rødderne op og prøve lykken i København, og rullede i 2000 Ford’en (som hun også boede i) ind i hovedstaden. Målet var Musik-konservatoriet, men Sine havde dårligt fået parkeret bilen, før de afviste hende – de kunne ikke tilbyde en passende uddannelse for en banjospiller…

Heldigvis var der andre, der kunne se Sines talent. Inden længe blev hun fast inventar på Mojo-Bar i den indre by, hvor hun mødte mange nye musikalske venner. Sine Bach Rüttel blev snart et kendt navn blandt rootsmusikere i København. Her deltog Sine både i jams, bands og workshops, og blev pga. sit talent også inviteret ind som studiemusiker i forskellige sammenhænge bl.a.
på D-A-D’s ’Softdogs’ i 2002.

Men der blev også tid til selv at indspille musik. Det blev til de to DMA Folk nominerede albums:
’Lovin’ Only Me’ i 2002 og ’Crazy Rain’ fra 2004. Her fik Sine endelig mulighed for at dokumentere sit talent og slå sit navn fast – selvom materialet ikke var hendes eget men lånt fra andre. De to albums sendte Sine ud på landevejen og rundt i verden på turne til Skotland, Irland, England, USA, Island, Norge og Sverige.

Sine havde i det hele taget en fed tid med sin musik i storbyen, men så meldte rejsefeberen sig igen. Det var nu blevet 2003 og denne gang var målet Nordnorge og den lille by Hemnesberget. Her åbnede hun en fiskerestaurant, hvor hun foruden at stå i køkkenet, servere, rydde af og ekspedere også underholdte de fremmødte gæster med sin musikalske kunnen.

På alle måder en spændende og lærerig periode i Sines liv, men efter 2 år var det slut og hun drog hjemad igen. Fattig som en kirkerotte, men stadig fyldt med gå-på-mod. Tilbage i hovedstaden slog hun sig ned i et kolonihavehus og begyndte at arbejde med at skrive eget materiale. Målet var nu en rigtig debutplade.

Tiden gik hurtigt og samtidig med sangskriveriet fik Sine også tid til at opsøge gamle og finde nye venner. Det blev til optrædener og indspilninger med Arne Würgler, Steffen Brandt, Allan Olsen, Troels Jensen, Niels Hausgaard, Teitur og mange andre, der ønskede at gøre brug af Sines fænomenale banjospil.

Sines talent blev bare bedre og bedre, også som sangskriver. Så godt, at hun i det herrens år 2011 endelig kan debutere med sit helt eget album – ”Chasing the Dragon”.

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
:.Birthe Kjær.: 40 års jubilæum . Cafe Kølbert - hele Danmarks serveringsteater . Festmaskinen: 4 - 5 - 7 - 9 - 11 musikere - booking . Lars Herlow: Klassens Tykke Dreng - booking . Anne Marie Helger:: Komikøs - søllement - unplukket forestilling med Anne Marie Helger . Lars Hjortshøj: Bundsolid komiker - performer . ::Lasse Rimmer:: Komisk føde til intellektet og de dybe lattermuskler

Her kan du se en liste over vore kunstnere:

Almost Irish - Alexander, Lukas og Rasmus
Amaze gospel
AnnMari Max Hansen - Kaare Norge - sangerinden - guitaristen - Edvard Grieg
Ash Plant
Balalajkabanden
::Bazaar:: Legendarisk verdensmusik - booking

Benny Holst, Martin Andersen og Jacob Rathje
Bente Kure - Leif Ernstsen - folkemusikinfo - viseshowkoncert
Cantus Firimus - fedel - hurdy-gurdy
Christian Gleesborg
Christian Søgaard Trio - livfuldenergimusik
Dansk Bob Duo - musik og foredrag om Bob Dylan
De farende svende - gårdsangerviser
De glade sømænd - formidling af sømandssange
De Gyldne Løver
Den irske duo
Denis Mclaughlin
Draught Baileys
Erik Grip

Fanny
Fin Alfred
Fogey folk
Frank Madsen
Front Page
Full Circle irsk folkemusik Zourab Chatberachvili og Tom Gottenborg
Gårdsangerne Troldrosen
Gjøngegarden - mundering - kulturelle signifikans
Gny - middelaldermusik - folkelig tradition
Gravediggers - irskmusik
::Halfdanskerne - halfdan-benny-sange::
Harness - irsk folkesangshow
Helge Engelbrecht og Neighbours
Ib Grønbech oplevelsessanger
::Irsk aften - drukviser - rebelsange::
Jane Clark og Shane Donnellyane
Jason Dove - skotsk folkemusiker
John Pilkington
Joe Dooley guitar vokal
Kaditterkadat
::Lars Grand - harmonikavirtuos - entertainer::
Lasse og Mathilde
Latin Amigos cockktail
Latin Dance Band salsaskarphed
Lene Matthiesen Nørrelykke
Lullulla - middelaldermusik - Birgit Lyngholm - Mads Kjøller
Max Wolff
Mette Kirkegaard - sangerskriver - følsomhed - intensitet
Michael John
Michael Wedgwood
Mike Cubilla
Modvind
Ninas sange af Pia Scharling og Pernille Plaetner
Paul Winther - dansevenlig-folkrockmusiker
Peter Abrahamsen
Peter Caulton - solist-folk-country
Pia Raug
Povl Dissing
Rendestenens Liljer
Sam Aherne
Sonni - Brian - gårdsangsviser
Stine Michel - Frejas visere
Søren Krogh
The Islanders
The Mikes
Thomas Kjellerup
Thorkild og Peter Vesth
Tie Break
Tom Donovan - irish folk
Trad Lads og Green Steps sprængfyldtenergisk irsk musik og dans
Tørfisk
Trio Cornelis
Unity
Vangsgaard og Pilkington