Kan man debutere mere end en gang? Hvis man følger ordets oprindelige betydning og Dansk Sprognævn, så kan man ikke. Men ingen regel uden undtagelse – denne undtagelse hedder
Sine Bach Rüttel.

For da det nye album ”Chasing the Dragon” kom på gaden den 16. marts var det nok tredje gang man møder ’Sine Bach Rüttel’ som CD-kunstner i eget navn. Men det er første gang man møder komponisten og sangskriveren ’Sine Bach Rüttel’, og det er i sandhed en fornøjelse…

På ”Chasing the Dragon” præsenterer Sine Bach Rüttel nemlig sit sande jeg og sine sande talenter. Talenter der ikke fik plads på de to første albums, der trods Music Award nomineringer var en slags musikalsk legestue for Sine, den fantastiske banjospiller, sangerinde og fortolker af andres musik og sange.

Med ”Chasing the Dragon” giver Sine endelig sig selv plads. 11 nye, medrivende og meget personlige sange skrevet, komponeret, sunget, spillet, arrangeret og produceret af kunstneren selv. Sange der finder rødder i den amerikanske muld, men som har en tydelig nordisk tone og et meget moderne tekstunivers. Livsbekræftende med sangene i centrum og hvor banjoen nok finder plads – men kun når der er plads.

Det er 7 år siden sidst og meget vand er løbet under broen. Men Sine Bach Rüttel har ikke spildt tiden – tværtimod, hun jagter stadig dragen…

Det er utroligt, hvad man kan nå på selv et ungt liv, når bare man har viljen, nysgerrigheden og talentet. Det er 32-årige Sine Bach Rüttel et strålende eksempel på.

Opvokset på en gård på det skønne Møn blandt dyr, natur og med en usædvanlig musikalsk familie omkring sig, begyndte Sine allerede tidligt at synge trestemmigt med sin mor og søster og lærte at spille banjo af sin far. Efterhånden kom musikken til at fylde så meget, at Sine opgav både gymnasieuddannelse og en spirende karriere som frilandsgartner for at flytte til Århus for der at starte sit første bluegrassband – da var hun bare 15 år.

Sine blev hurtigt en del af det århusianske roots-musikmiljø. Turnerede med sit band og spillede med alt og alle hun mødte på sin vej. Tiden gik hurtigt og i 1998 fik hun plads på ’
Den Fri Ungdomsuddannelse’, hvor hun deltog i et konservatorieforberedende kursus. I sin fritid turnerede Sine fortsat landet rundt i sin Ford Kassevogn.

Besluttede sig for igen at rive rødderne op og prøve lykken i København, og rullede i 2000 Ford’en (som hun også boede i) ind i hovedstaden. Målet var Musik-konservatoriet, men Sine havde dårligt fået parkeret bilen, før de afviste hende – de kunne ikke tilbyde en passende uddannelse for en banjospiller…

Heldigvis var der andre, der kunne se Sines talent. Inden længe blev hun fast inventar på Mojo-Bar i den indre by, hvor hun mødte mange nye musikalske venner. Sine Bach Rüttel blev snart et kendt navn blandt rootsmusikere i København. Her deltog Sine både i jams, bands og workshops, og blev pga. sit talent også inviteret ind som studiemusiker i forskellige sammenhænge bl.a.
på D-A-D’s ’Softdogs’ i 2002.

Men der blev også tid til selv at indspille musik. Det blev til de to DMA Folk nominerede albums:
’Lovin’ Only Me’ i 2002 og ’Crazy Rain’ fra 2004. Her fik Sine endelig mulighed for at dokumentere sit talent og slå sit navn fast – selvom materialet ikke var hendes eget men lånt fra andre. De to albums sendte Sine ud på landevejen og rundt i verden på turne til Skotland, Irland, England, USA, Island, Norge og Sverige.

Sine havde i det hele taget en fed tid med sin musik i storbyen, men så meldte rejsefeberen sig igen. Det var nu blevet 2003 og denne gang var målet Nordnorge og den lille by Hemnesberget. Her åbnede hun en fiskerestaurant, hvor hun foruden at stå i køkkenet, servere, rydde af og ekspedere også underholdte de fremmødte gæster med sin musikalske kunnen.

På alle måder en spændende og lærerig periode i Sines liv, men efter 2 år var det slut og hun drog hjemad igen. Fattig som en kirkerotte, men stadig fyldt med gå-på-mod. Tilbage i hovedstaden slog hun sig ned i et kolonihavehus og begyndte at arbejde med at skrive eget materiale. Målet var nu en rigtig debutplade.

Tiden gik hurtigt og samtidig med sangskriveriet fik Sine også tid til at opsøge gamle og finde nye venner. Det blev til optrædener og indspilninger med Arne Würgler, Steffen Brandt, Allan Olsen, Troels Jensen, Niels Hausgaard, Teitur og mange andre, der ønskede at gøre brug af Sines fænomenale banjospil.

Sines talent blev bare bedre og bedre, også som sangskriver. Så godt, at hun i det herrens år 2011 endelig kan debutere med sit helt eget album – ”Chasing the Dragon”.