>Benny Holst - superligaen af danske sangskrivere<

Forside/menu * Booking forespørgsel

Benny Holst - superligaen af danske sangskrivere

Benny Holst
Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny Holst den gode historie og må regnes med når superligaen af danske sangskrivere skal opstilles.

Med 36 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver, guitarist har Benny Holst nu samlet sine favoritmusikere og udgivet albummet ”Himlen må vente”, det første siden 1981.

Pressen skrev bl.a.:"...Benny Holst har leveret ét af de senere års mest roste, helstøbte come back-albums på den danske rytmiske scene".

Martin Andersen
Med sin elektriske violin i særegen klasse lægger Martin Andersen i høj grad en iørefaldende stil i orkesteret.

Pressen skrev bl.a.:"...i dag er han vokset til en gudbenådet solist" og "Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed. Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer og knipser på i forrygende tempo. Han er så energisk, at han har svært ved at holde sig i ro, når det fordres af ham. Men så er der lidt at kigge på for publikum, mens guitarerne stemmes. Med det smarte pedalsystem ved Martins fødder, formår han at finde netop den lyd der gør sangens stemning allermest intens. Fingrenes dans på violinstrengene, de fejende flotte strøg med buen, de lukkede øjne og den elastiske krop, får os til at tænke på ham som et musikalsk geni."

Jacob Rathje
Jacob Rathje er guitarist, samt sanger. Han hører til den nye generation af danske roots-musikere. Blues, folk, country er hovedingredienserne i Rathje’s guitarspil.

Pressen skrev bl.a.: "Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer. Det er tydeligt at han har det samlede overblik og han matcher de to andre perfekt."

Pressen skrev:

Bragende god Benny Holst


Den gamle arbejdersanger og hans unge musikervenner nærmest væltede Knudsens i aftes.

Koncerten var en fin opvisning i superbt sammenspil. Benny Holst danner på turneen trio med den fabelagtigt dygtige violinist Martin Andersen og den yderst fingerfærdige guitarist Jacob Rathje.

Benny Holst er tilbage, hvor han slap for adskillige år siden. Han har ikke udgivet noget album siden 1981, i 2004 kom han så igen med succesalbummet Himlen må vente, hvorefter Holst har fulgt op med turneer næsten lige siden.

I går aftes havde Club Four/Four, Jazz 78 sikret sig en koncert med Benny Holst. Og hvilket scoop.

Benny Holst ligner sig selv fra dengang, man gik til koncert med ham. Håret og det karakteristiske overskæg er blevet lidt gråt og ansigtet en smule mere fyldigt, men stemmen, den lettere nasale, og dog så stærke og indtrængende røst ligner sig selv.

Gnisten lever

At gnisten også stadig er der, i fuldt mål endda, beviste Benny Holst for et fuldt hus på Knudsens i Holstebro i aftes. Han er fortsat til barske ballader og følelsesfulde sange om den til tider svære tosomhed. Han kan stadig levere den gode historie, og han glemmer ikke at sige tak, heller ikke til de kvinder, han har kendt gennem sit liv.

- Og hvad har jeg så nået indtil nu? Jo, det er blevet til to ægteskaber, børn og børnebørn - plus alt det løse, funderede Benny Holst, for hvem "det løse" også har betydet meget, hvilket han gjorde rede for i et par af sine sange, så øjenkrogene blev lidt våde.
Heller ikke sin mormor, Julie Petersen, glemmer Benny Holst. Han er opdraget hos sin mormor, som kunne mange sange og skillingsviser og som er den indirekte årsag til, at han blev sanger og sangskriver.

Lært af mormor

Benny Holst gav derpå en de grufulde skillingsviser, han har lært af sin mormor, og sang også sin sang til Julie Petersen, som er blevet optaget i Højskolesangbogen.

Koncerten var en fin opvisning i superbt sammenspil. Benny Holst danner på turneen trio med den fabelagtigt dygtige violinist Martin Andersen og den yderst fingerfærdige guitarist Jacob Rathje. Koncerten var bundet sammen af mange smil mellem de tre musikere. De har det godt sammen, kan man mærke, og det smittede af på stemningen hos publikum, som, da koncerten var slut, havde svært ved at slippe trioen.

Musikerne var da heller ikke var karrige med ekstranumrene. Med en intenst sunget og spillet Amazing Grace toppede et brag af en koncert på Knudsens.
Aase Baden / Holstebro Dagblad

'Himlen må vente'

"Himlen lod ikke vente på sig lørdag aften for Benny Holst og hans trio. I hele seks kategorier var han nomineret med sit album 'Himlen må vente'. To gange måtte han gå op imellem bordene til publikums stående klapsalver og hente 'Årets Danske Album' og 'Årets Danske Vise Album' statuetterne. Med et gadedrengesmil og et citat fra en amerikansk kollega markerede Benny Holst lunt, kort og præcist: 'I'm back'.

Og det havde publikum allerede konstateret fra starten, da trioen spillede salen fuldstændig lydhør. Bennys trio, der udover ham selv på guitar og sang, har Jacob Rathje på guitar og Martin Andersen på violin, er tre generationer der formår at vise os, at alder intet betyder, når det gælder kærlighed og musik.

De tre er fantastiske sammen, det kan både høres og ses. Jer der ikke endnu ikke har købt 'Himlen må vente', skal ikke vente længere, det er årets album.
Rikke G. F. Carlsson / Dagbladet Arbejderen

Benny Holst her på grænsen til folkepension

"Men lur mig om ikke Benny Holst her på grænsen til folkepension tager røven på gud og hvermand ved stilfærdigt at udsende sit måske bedste album nogensinde, det førnævnte Himlen må vente, en tour de force inden for den afdæmpede, personligt henvendende og fuldstændig fedtfri sangskrivningskunst, der heldigvis er ved at få et comeback ovenpå 90’ernes form-over-indhold trip, der skam var sonisk spændende, men tekstligt noget magert.

I første omgang har det vakt opsigt, at Benny Holst både har oversat – lydhørt, tilmed – og fået lov (af mesteren selv!) til at indsynge to Dylan-kompositioner: »Til evig tid« (»Forever Young«) og »Rastløs« (»Tomorrow Is A Long Time«), men undskyld mig, hvis jeg snarere får gåsehud af den fyrige version af »Det er hvidt herude« eller de originalkompositioner, Benny Holst har skrevet til lejligheden; »Engle har bare tæer«, »Lagde du noget på tallerkenen«, »Lad der gå lang tid«, »Alt for høje mål« og »Nu står solen lavt ind« emmer alle af både klasse og visdom. Tal lige om lyden af erfaringens stemme – den er jo lige her!

Oven i det akkompagneres han af så eminente musikere som Jacob Rathje (strengeinstrumenter) og Martin Andersen (violin), supplereret med Thor Backhausen (tangenter), Jeppe Juel (Hammond) og blæserorkesteret Wonder Brass i en underskøn underspillet rolle, der klæder ensemblet godt.

Jeg bøjer ydmygt hovedet i respekt for dette underskønne sangværk, men holder mig ikke for god til at love denne Benny Holst en dragt prygl, hvis der atter skal gå 16 år, før vi atter skal høre nyt fra ham. Få dog fingeren ud og skriv nogle sange – det er faktisk derfor du er sat på Jorden, mand!”
Klaus Lynggaard / Information

Den sympatiske spillemand

”Efter en pladepause på ikke mindre end 23 år udgav Benny Holst karrierens vel nok stærkeste album midt i september. Den hedder 'Himlen Må Vente', og Ekstra Bladet kvitterede med fem stjerner og et stort interview med den sympatiske spillemand. Forleden fulgte Politiken så op med prangende omtale, men ellers er den livskloge og poetiske samling af sange blevet ignoreret de fleste steder, og Benny Holst har da heller ikke været inde og vende på top 100 endnu, hvilket indikerer, at han sælger under 200 skiver om ugen. Omkring udgivelsen af 'Himlen Må Vente' gav Benny Holst en formidabel koncert i København, og det forventes, at han stabler en større turné på benene i det nye år. Hold øje med den og køb pladen - du og Benny Holst fortjener det.”

”Den 64-årige københavner er imidlertid en af vor mest vedkommende og velbevandrede sangskrivere, og han har næppe lydt bedre end netop nu. Efter en pladepause på hele 23 år udgav han karrierens stærkeste album i september. Det hedder Himlen Må Vente og markerer Benny Holst som en dreven drømmer med en livsbekræftende appetit på tilværelsen. Hans poetiske sprog er rigt og sansefuldt og rummer en befriende umoderne humanitet, der klæder både tungsindige sange og mere lunefulde underfundigheder.”
Thomas Treo / Ekstra Bladet

'Det er hvidt herude'.

”Helt usædvanlig smuk og sikker er Benny Holst arrangement og fortolkning af St. St. Blicher og Th. Laubs 'Det er hvidt herude'. Sneblomsterne på ruden fremmaner Martin Andersens violin, og ikke mindst Benny Holst, når han spiller med Andersen og den flerstrengede Jacob Rathje gør 'Himlen må vente' til en så fin fornøjelse. En smidigt defineret folkemusik, der ikke lukker sig inde i en bås.”
Kim Skotte / Politiken

Tilværelsens skønhed

”Flere af teksterne kredser, som titlen antyder, om at erkende tilværelsens skønhed, i mørket af at den evige vinter snart sætter ind, og Benny Holst bakkes op af fortrinlige musikere, ikke mindst Martin Andersen, hvis violin synger smukt som en efterårsstorm. Og så er Benny Holst også en fornem Dylan-oversætter, viser Til Evig Tid og Rastløs.”
Ole Rosenstand Svidt / Gaffa

”Det er koldt herude".

”Det er koldt herude, synger Benny Holst på sin nye cd 'Himlen må vente'. Men tag ikke fejl, når først den kører på anlægget, så stråler varmen og livsglæden ud af højttalerne. Nu er han her med sin trio, der udover Benny Holst selv på guitar og sang, består af Martin Andersen på violin og Jacob Rathje på guitarer og banjo. De tre får hårene til at rejse sig på armene, med en tankevækkende melankolsk nordisk blues i bunden, som livsglæde, håb og hyldest rejser sig fra.”
Dagbladet Arbejderen

Ensted Folk og Viseforening

"Lørdag d. 17. september, dannede Stubbæk Forsamlingshus rammen om en musik-aften i mesterklasse. Arrangørerne var Ensted Folk og Viseforening og fremmødet var stort. Det var Benny Holst Trio der gæstede byen. Trioen er aktuel med cd’en ”Himlen må vente”. Benny Holst som mange kender fra 60’erne og 70’erne med sine socialrealistiske sange, er vendt tilbage med bravour. Hans musik udtrykker en varme og dybde, som man ikke hører så tit og teksterne beskriver, levende og hudløst ærligt ,livets skyggesider. Alt sammen leveret med humor og optimisme, også når det gælder tanker omkring døden og tabet af mange musiker-venner.

Med sig har Benny Holst guitaristen Jacob Rathje og violinisten Martin Andersen og samspillet mellem de tre, er i top. Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer. Det er tydeligt at han har det samlede overblik og han matcher de to andre perfekt. Så er der Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed. Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer og knipser på i forrygende tempo. Han er så energisk, at han har svært ved at holde sig i ro, når det fordres af ham. Men så er der lidt at kigge på for publikum, mens guitarerne stemmes. Med det smarte pedalsystem ved Martins fødder, formår han at finde netop den lyd der gør sangens stemning allermest intens. Fingrenes dans på violinstrengene, de fejende flotte strøg med buen, de lukkede øjne og den elastiske krop, får os til at tænke på ham som et musikalsk geni.

Det var en oplevelse af de store den septemberaften i Stubbæk og det hvælvede loft i forsamlings-lokalet var med til at give både musikere og tilhørere en hel unik lydoplevelse, som man ellers kun kender fra kirker og lignende. Tilbage er kun at sige Benny Holst Trio og Ensted Folk og Viseforening: Tak for denne gang."
Maibrit Friis Lund / Felsted

Benny Holst Trio præsterede en fin koncert med stærke, personlige sange til et instrumentalt akkompagnement, der ind imellem nåede mesterklassen.

"Sangeren, sangskriveren og guitaristen Benny Holst blev folkepensionist tidligere i år og kunne sådan set have levet resten af sine dage i en stille, upåagtet tilværelse med minderne om alt det, som han udrettede i sine unge dage. Det var også, hvad alle - inklusive ham selv - havde forventet, eftersom hans seneste LP blev udgivet i 1981, og han kun ved få lejligheder har optrådt offentligt i musikalsk sammenhæng. Der skulle ske dramatiske begivenheder i hans omtumlede liv, før han igen kom i gang. Følelserne kom lidt for tæt på, da Benny Holst blev ramt af såvel skilsmisse som død i den nærmeste kreds. Det fik ham i gang med at skrive igen, og et velment spark bagi fra gode venner sikrede, at sangene sidste år endte på CD'en "Himlen må vente" - ét af de senere års mest roste og helstøbte come back-albums på den danske rytmiske scene.

I aftes stod Benny Holst så omsider på Snurretoppens scene sammen med sine musikalske hjælpere, guitaristen Jacob Rathje og violonisten Martin Andersen. Hver for sig og sammen dybt professionelle og med præstationer, der ind imellem nåede helt op i mesterklassen.

Tæt stemning

Og så gik det ellers deruda' i en fin koncert, der trods sin alvorlige undertone aldrig virkede patetisk eller indadvendt. Tværtimod viste den gamle visesanger med den karakteristiske, næsten nasale stemme sig fra sin mest charmerende side og sørgede dermed for en tæt og gemytlig stemning i salen. "Vi må jo ikke glemme hyggen, " som Benny Holst gentog flere gange efter at have sunget om smerten, savnet og længsel efter noget mere.

Og hvilket repertoire har Benny Holst ikke at øse af. Selvfølgelig var næsten alle sangene fra den nye CD med - inklusive den gåsehudsfremkaldende version af St. St. Blichers "Det er hvidt herude" og hans fortolkning af den jævnaldrende Bob Dylans "Forever Young", som Benny Holst for fire år siden vandt førstepræmien for at have oversat til dansk. Men også den stærke hyldest til hans mormor, "Julies sprog" - som kan synges som nr. 123 i den seneste 17. udgave af Højskolesangbogen. Her finder man den centrale sentens: "...vi er fremmede for hinanden, det er vores kors - vi rager i blinde nu".

Vi fik også sangen om "Jenny" og "Café Neurosernes Paradis" fra hans halvfjerdser-repertoire samt den gamle vise med den gode, livsbekræftende titel: "Din rygmarv visner hvis du ikke danser med din bedstemor". Derimod havde Benny Holst - meget bevidst, formoder man - helt udeladt de politiske sange fra albummet "Den Første Maj" med tekster af Jesper Jensen, som for mere end tre årtier hørte til i venstrefløjens sangbog.

Big Chief

Inden vi runder af og takker for en fin oplevelse i Snurretoppen, er det nødvendigt at vende tilbage til de to musikere. Jacob Rathje kan sit kram og håndterede guitaren i fine solistpræstationer, samtidig med, at han leverede en smuk undertone til Benny Holsts følsomme og muntre sange.

Som violoinisten Martin Andersen sad der på scenen med sit lange hår og sfinks-agtige ansigtsudtryk under Benny Holst introduktioner til sine sange, kom undertegnede anmelder uvilkårligt til at tænke på Chief Bromden - den store indianer, der gør Jack Nicholson selskab i kultfilmen, "Gøgereden". Akkurat som ham har Martin Andersen store talenter, som ikke kan aflæses i hans stenansigt. Han har spillet elektrisk violin i rigtig mange år og var i sin tid fast makker med sangeren Jan Toftlund. Dengang var Martin Andersen en ung, lovende musiker - i dag er han vokset til en gudbenådet solist, der i passager smutter helt op i samme klasse som Finn Ziegler og Svend Asmussen eller for den sags skyld det legendariske musikikon Dave Swarbrick.

Benny Holst lagde ikke skjul på, at han er meget glad for sin trio. Det forstår man godt, for det var i høj grad deres fortjeneste, at hans sange fik et så vellykket udtryk ved koncerten i Snurretoppen. Og himlen kan godt vente lidt endnu med alle de sange, som Benny Holst skal synge for os inden da."
HFI / Køge Dagblad (anmeldelse af koncert i Store-Heddinge)

23 års ventetid slut / interview i Fyens Stiftstidende 10. okt 2005

Benny Holst udgav "Himlen må vente" efter at have spillet andres sange i årevis - nu turnerer han igen med eget materiale.

Selv om Benny Holst efterhånden har fået sølvstænk i sit gyldne hår, så er han stadigvæk rejsende i musik. Præcis som han har været siden 1968, hvor Benny Holst skrålede med på "Nøgne Øjne" sammen Povl Dissing og Beefeaters. Siden har han turneret Danmark tyndere end fjorten dage gammel kaffe. Og det sammen med utallige konstellationer af bands og teatertrupper, der har spillet alt fra samfundskritiske sange til Tom Waits-klassikere og John Mogensens jukeboks-evergreens. Netop som himlen er blevet meddelt, at den altså må vente en rum tid på gadedrengen og gavtyven, kaster Benny Holst sig hovedkulds ud i endnu en turné. Denne gang med sine egne sange. Helt ekstraordinært medbringer han for første gang i 23 år materiale fra et nyt album.

- Fordi jeg har levet så mange år af at være turnerende musiker, har jeg ikke skrevet mine egne sange. Efterhånden som årene er gået, har jeg desuden bildt mig selv ind, at interessen fra publikums side ikke længere var til stede for lige netop mine sange. Men det har modtagelsen af "Himlen må vente" sandelig modbevist, fortæller en oprigtigt glad Benny Holst.

Benny Holst har efter eget udsagn ikke gjort sig så mange tanker om det at udsende en cd med jævne mellemrum.
- Jeg kan da godt se, at det er vigtig at udsende et signal ind imellem, så folk stadigvæk ved, at man er i live. Jeg har dog aldrig spekuleret på at skulle udkomme med noget hvert år, og når man hører mange af de kunstnere, der gør det, synes jeg også, man kan høre på kvaliteten, at det skulle de ikke have gjort. Men når det er sagt, så skal der jo nok ikke gå 23 år, før det næste album kommer. Det er i hvert fald de færreste 88-årige, der er helt på toppen, griner Benny Holst.

De rene knægte

Hvis ovenævnte bliver tilfældet, er det heldigvis ikke noget problem for kompagnonerne Martin Andersen og Jacob Rathje, der er de rene knægte sammenlignet med frontfiguren.

- Jacob Rathje er "blot" 33 år yngre end mig, så han holder jo længe endnu. Hans spillestil passer glimrende ind i trioen. Det fornemmede jeg med det samme, da han afløste Troels Jensen for to år siden, fortæller Benny Holst. Han morer sig over, at de to guitarister er vokset op med de samme forbilleder, samt at spiller de samme ting til trods for aldersforskellen.

- Jeg har spillet med folk, som jeg slet ikke svingede med. Men Jacob og jeg er rørende enige om, hvilken retning vi bevæger os i. Så vi ender aldrig modsat hinanden i øst og vest. I stedet falder vores lyd sammen og bliver til én stor dejlig guitar, forklarer Benny Holst, der meget kollegialt husker at rose Martin Andersen på forstærket violin.

- Han har et utal af pedaler, som han bruger meget kunstfærdigt. Ærlig talt, så synes jeg vi er en meget sammentømret enhed, der spiller pissegodt, konstaterer Benny Holst. Trioen spiller hovedsageligt numrene fra "Himlen må vente" foruden enkelte af Bennys gamle, omarrangerede numre.

- Faktisk har jeg undervejs tænkt: "Gud, hvor lyder de godt! Har jeg skrevet dem", ler Benny Holst, der ikke just sprøjter nye sange ud.

Himmelske koryfæer

- Jeg har ikke disciplin til at stå op om morgenen og skrive. Det beskrev Anders Koppel engang meget rammende: "Benny, du er jo doven", og det han sgu nok ret i, indrømmer Benny Holst.

En af de sange, som Benny Holst dog har fået skrevet ud gennem de vilde lokker er "Engle har bare tæer", der blot var tænkt som en hilsen til de store jazzkoryfæer i himlen.

- Publikum har fået et helt specielt forhold til den sang. De har virkelig taget den til sig, fordi den har hjulpet dem med at forstå og lege med tanken om, at deres afdøde hygger sig i paradis. Et paradis, som jeg altså venter med at besøge, fordi der stadig er alt for mange gode tilbud hernede på jorden, til at jeg skal nogen andre steder hen, slår Benny Holst fast.
Simon Staun / Fyens Stiftstidene

Sange om samfundet: Længslen efter smukkere sange / uddrag fra artikel bragt i Information
22. okt. 2005

I en af Benny Holst sange fra debutalbummet Historien om Jenny fra 1978 fortælles der om Jennys bryllup. Det har hun selvfølgelig haft visse forhåbninger til, men det viser sig hurtigt, at det bliver bare endnu en drukfest. For sådan er det i hendes verden: Romantik og den slags har ikke borgerret. Den findes kun i dagdrømme og i virkelighedsfjern fiktion. Og måske i en fjern fremtid, hvor mennesker er født lykkelige og lever i samme tilstand til deres dages ende.

Det er på mange måder en dybt nedslående sang, fortæller Benny Holst, som de andre på albummet, men jo ikke på nogen måde usandfærdig. Desværre. Sangene demonstrerer, at livet i samfundets nedre lag på mange måder er forfærdeligt - men dog værd at synge om! Albummet er ukendt for de fleste, så vidt jeg da ved, og det var det også for mig indtil for ganske få år siden. Opdagelsen af det for mig, var nærmest rystende. Dels fordi et så fremragende album har kunnet forblive ubemærket så længe, dels for sangenes fortælling. Ganske vist er jeg ikke ukendt med de forhold, de beskriver, underklasseunge som man er, men det lykkes for Benny Holst af få pigen Jenny præsenteret så direkte uden antydning af sminke, at det simpelthen gør ondt.

Relaterede kunstnere:
075.951 Starpeople: Rasmus Fjeldsted . 0353.07 The Hitmen: . Le Freak: Happy disco - 0536.121 . 079.753 The Party: DK's fedeste coverband . Thomas Helmig Jam: 4 wuznip'e . Bakkesangerinder:: Bakkens Hvile . BaSix: a capella musik i international klasse . 0 Bjørn Tidmand: Dansk popsanger