>Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys<

Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys * Peter Abrahamsen 50 års jubilæum * Peter Abrahamsen og Thomas Clausen - sange til kirkens rum * Nu går våren gennem Nyhavn *

Booking forespørgsel

Peter Abrahamsen og Bell Pepper Boys

I over ti år har denne gruppe af veteraner indenfor ”underholdning med en vis kant” optrådt på scener hele landet over.

Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys har en central placering i dansk country-folk-miljø, ikke mindst fordi det har en evne til at sprede godt humør sammen med musikken, der er en blanding af danske sange og amerikanske country standards inspireret af Louisiana, cajun, blues og Zydeco kulturen. En aften med dette orkester sætter ikke alene gang i humøret, men også i bentøjet – det er svært at lade være at danse med.

Da Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys ofte spiller ved lejligheder, hvor der serveres cajun-mad, har det været naturligt for Peter Abrahamsen at kalde orkesteret Bell Pepper Boys. Bell Pepper betyder grøn peber og er en af hovedingredienserne i Cajun køkkenet.

Gruppens medlemmer er hver for sig veteraner på musikscenen og tilføjer alle med deres musikalske smag og kunnen et mix, som kan sammenlignes med de godt krydrede gryderetter, man får i det sydlige USA. Men orkesteret spiller meget andet end cajunmusik og holder man specielt af Peter Abrahamsen og Bell Pepper Boys’ særlige tone i countrymusikken, så kan man
glæde sig til standarder som You’ll win again, Goodnight Irene og Midnight Special, når orkesteret optræder.

"Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt". Sådan lyder oversættelsen af titlen "Borrowed & Blue" på Peter Abrahamsen og Bell Pepper Boys anden CD.

Hvis du ønsker at lytte til musikken med Peter Abrahamsen, er du velkommen til at kontakte mig på aage@musiker-boersen.dk eller 75 36 34 40.

Okestret består af:
PETER ABRAHAMSEN
: Sang og guitar, Orkesterets hovedperson og stifter har en lang karriere bag sig indenfor musikbranchen som både sanger, sanger-skriver, pladeproducer og igangsætter. Har en stor interesse og viden om countrymusik og cajunkulturen og har en sideløbende solid solistkarriere, hvor han for tiden fokuserer på de mere tænksomme sange og salmer, som vore danske digtere Aarestrup, Grundtvig og Ingemann rummer. I mange år har Peter desuden været et kendt navn på den politiske scene med blandt andet Carl Scharnberg sange.

LEIF ERNSTSEN: Harmonika. Er kendt i folkemusikkredse fra sit arbejde med bl.a. Almanak, Paddy Doyles, Bente Kure. Han underviser på den Rytmiske Aftenskole under Folkemusikforeningen Lirum Larum i Roskilde.

OLE BENDIX: Guitar, pedal steel guitar, dobro. Ole Bendix har spillet i en lang række country sammenhæng og er kendt på mange intime spillesteder, hvor han kommer med sit eget Bendix Band.

BO LIENGAARD: Bas. Er kendt fra Small Town Blues Band og Bendix Band, der gerne spiller på indre, intime scener. Bo har desuden spillet med Erik Grip.

KRISTIAN LASSEN: Trommer. Spiller ligeledes med i Bendix Band, og optræder desuden med Tamra Rosanes og Ester Brohus.

Foredrag med Peter Abrahamsen

Peter Abrahamsen foredrag

* Et langt liv i musikkens verden.
I sit foredrag kommer Peter Abrahamsen bl.a. ind på arbejdet fra idé til virkelighed – om den kreative proces og den svære vej ud til publikum. Om hans debut i 1958 og sange fra 70erne, 80erne og 90erne – fra Carl Scharnberg, Rudolf Niels og Oskar Hansen frem til i dag.
Der vil være oplæsning og eksempler på materialet.

Ny CD med Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys


HJEMLÆNGSEL indeholder blandt andet:

Hils fra mig derhjemme,
Vaya Con Dios (duet med Tamra Rosanes og Glymur)
Lili Marleen m. Aud Wilken
Heimweh (på tysk)
Skodsborg Station (vil sikkert interessere gamle elever fra Duevejens skole)
Jeg vil komme til dig
 Du gamle måne
 Hen til Kommoden og te' bavs
og mange, mange flere…

Peter Abrahamsen har udgivet Cd'en “Det er jo ikke verdens ende”, hvor bl.a. melodien "Oppe på bjerget" er med på.

Spil Dansk ugen 2015 markeres af sangeren og komponisten Peter Abrahamsen med tre optrædener i forskellige dele af Danmark.

Det sker i samme uge, som han selv ligger som nummer 1 på Dansktoppen med sin melodi netop til en af Danmarks største lyrikere Emil Aarestrups digte, ”Nu tændes stjernen”.

Peter Abrahamsen, der har følgeskab af pianisten Torben Kjær, spiller tirsdag den 27. oktober i Kulturhuset i Korsør onsdag den 28. oktober på Haslev Bibliotek, og torsdag den 29. oktober i Hagges Pub i Tønder med forstærkning af både mikrofonsangerinden Janne Lærkedahl og bassisten Bo Liengaard.

Også de ukendte digte
Alle tre steder har det danske naturligvis en central rolle, og Peter Abrahamsen har i år valgt at tage fat i den danske sangskat, som er skrevet af store, men desværre afdøde digtere. Det er Sigfred Pedersen, Kaj Munk, Jeppe Aakjær og så naturligvis Emil Aarestrup.

Alle fire har skrevet tekster, som vi alle kender, men det, der trækkes frem ved koncerterne, er også tekster, som er mindre kendte, og som Peter Abrahamsen har sat musik til.

To gange på førstepladsen
Netop i Spil Dansk Ugen ligger Peter Abrahamsen som nummer 1 på DR’s Dansktoppen med sin melodi til Emil Aarestrups digt ”Nu tændes stjernen”, som også kaldes ”Amaryllis”.

Det er fjerde uge i træk, at Peter er med, to gange har placeringen været på førstepladsen.

Det er ikke hver dag, digte fra det forrige århundrede finder vej til Dansktoppen. Peter Abrahamsen har sat musik til en række af Aarestrups digte, ligesom til Kaj Munks og Jeppe Aakjærs mindre kendte digte. Sigfred Pedersen sangene kender de fleste dog, så her kan der virkelig synges med.



















Generated on February 12, 2014 - 16:17:37

 

Relaterede kunstnere:
:. 0507.1901: Arne Schumann .: Vaneopførsel - foredrag . Ole Kåre Føli - bodysdsbehandling . Christine Feldthaus . :.Poul Hansen.: - Fodboldtræner

Her kan du se vores udvalg af bands:

A Fistful Of Dollars
Badlands - countrycowboyviolin - DK
Bendix Band
Bibi - Sniff - Couple Of Cowboys
Birger Steiwer countrysolistunderholdning
Blue Boots
Country Crew
Country Expressen
Country Ninette
Dark Horse Country Band
Desert Track
Flemming Fiol - sindsygsizer - rock-pop-countryformidling
Gigi and the Farmers
Granny's
Hans Henning - Solo
Hawkeye and Hoe

Ivan Johnsen Band
Joe Hansen Bros.
Karin`s Square Dance
Mac Biller Band
::Mister Jack and the Daniels - cowboyhatmusik::
Rattlesnakes

Tamra Rosanes - magisk stemning - stor countrystemme
Tender Experience
Traffic Jam
Winchesters