|
 Humor
og livsmod
Kultur og samfund
Fortælling og sang
Litterære portrætter
Børn, skole og opdragelse
Erik Lindsø er forfatter og kulturjournalist og en af landets
mest efterspurgte foredragsholdere og fortællere. Med udtræk fra
litteratur og filosofi, muntre historier og humorens bid sætter han
tilværelsen under lup. En række af hans livsbetragtninger er
udkommet i bogen ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre
steder”.
Erik Lindsø er redaktør af ”Grænsen – magasin for
mindretal, sprog og kultur”, hvis han da ikke er på farten med sin
trækvogn, hvori han har gode historier. Han har tidligere været
højskoleforstander på Rønshoved Højskole, redaktør af Højskolebladet
og programmedarbejder i Danmarks Radio.
Jeg sad fast ved højttaleren, mens han
fortalte,
og jeg måtte ringe og sige
til ham,
at han havde givet mig
migræne.
Det får jeg af store
oplevelser.
Johannes Møllehave.
Foredrag af Erik Lindsø
HUMOR OG LIVSMOD
Foredrag 1.
DER ER NU NOGET VED LIVET, MAN IKKE FINDER ANDRE STEDER
Livsbegejstrede
betragtninger
”Livet er en gave, og en gave pakker
man ud”, siger Erik Lindsø. Foredraget er Erik Lindsøs bud på,
hvordan man finder det gode liv – i hverdagen, i digtene, i
nærværet, i sangene, i stilheden, i fællesskabet med andre. Han
opsøger sinds ro og sjæls dybde.
I foredraget er de der alle
sammen: De langtidsskuffede. Mændene der er ”faldet lidt af på den”.
Nedrakkerne. Levebrødspessimisterne. De alvorstunge og de
livstrætte. Men heldigvis er de ikke alene. Foredraget rummer nemlig
al den livsoptimisme, som ingen kan leve uden.
Foredrag 2.
JEG BÆRER MED SMIL MIT SMIL
Humor som
livgiver
”Humor er det, man ikke har, når man vil
forklare, hvad det er,” siger Storm. P. Humor opstår i skæret af det
ved livet, som ikke kan forklares, men som opleves, når vi lader os
forbavse og overraske. I en tid, hvor alle skal have kompetencer,
vil Erik Lindsø med foredraget styrker forbavselseskompetencer.
”Humoristen lider af utidig ildhu, mens den kedelige plages af
rettidig omhu,” siger Erik Lindsø.
Foredraget er en rundrejse i
smilets og humorens univers – et mentalt kurbad, der tager fra de
livlige og giver til de kedelige. Undervejs møder vi Storm P., Dirch
Passer, Benny Andersen og Søren Kierkegaard.
Foredrag 3.
LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED
Kunsten at være
glædesspreder
”Nogle skaber glæde, hvor de går –
andre når de går,” hedder det i en af Erik Lindsøs replikker. Det
gælder om at høre til blandt de første!
Foredraget handler om
livsmod og den glæde ved livet, man ikke kan leve uden. Livsmod
kommer af det, man løbende får sat ind på sin glædeskonto.
Danskerne er kåret som verdens lykkeligste folk. ”Men vi er det hver
for sig,” lyder Erik Lindsøs kommentar. ”Det var bedre, om vi kunne
kåres som verdens gladeste folk. Der er nemlig forskel på lykken og
glæden. Lykken smeder man til sig selv, glæden kommer ved at dele
med andre”.
Foredraget er en litterær og filosofisk fortællende
rundrejse i livsglædens univers.
Foredrag 4.
HAN DØDE AF GRIN
En historie om Dirch Passer og den farlige
humor
Dirch Passer døde af vores grin blot 54 år
gammel. Den der kun får folk til at grine, ender med at føle sig
selv til grin. Foredraget er en bevægende historie om en af Danmarks
største komikere, der døde, fordi ingen ville tage ham alvorligt.
Vi har en tendens til at tro, at humoristen er sjov, fordi han har
en lettere gang på jorden end os andre. Men det forholder sig altid
omvendt. Humor er kun sjov, når der er en stor alvor bag den. Derfor
var Dirch Passer en stor humorist – en af de største. Vil man derfor
forstå Dirch Passer, må man forstå alvoren i hans liv. Det var de
mørke sider i ham, der gjorde ham i stand til at få os andre smile.
Foredrag 5.
HELLERE HEARTHUNTET END HEADHUNTET
Hvad er
livskvalitet?
”Ved at leve livet erfares det – ved
at elske livet forklares det”, hedder en af Erik Lindsøs replikker.
På den ene side: Hvorfor er nogle mennesker livsfornægtere? Hvorfor
siger nogle: Vil du være glad i dag, er det dit eget problem, der er
nok at være ked af? På den anden side: Hvorfor er nogle mennesker
ikke i tvivl om, at det at være til skaber livsglæde, livsmod,
fylde, energi og livslyst?
Hvorfor rakker nogle altid op, mens
andre rakker ned? Hvorfor føler nogle livslede, livstræthed og
livsfornægtelse, mens andre oplever selvindsigt, selvaccept,
selvagtelse, selvrealisering og selvforståelse.
To mænd på en
bænk betragter en kendis, der går forbi, med følgende ordveksling
mellem sig:
– Hvordan er han egentlig som menneske?
– Det ved
jeg ikke – som sådan har jeg aldrig mødt ham.
Foredraget er
muntre filosofiske og litterære betragtninger over en livskvalitet,
der opstår, når andre møder én som det menneske, man er.
KULTUR OG SAMFUND
Foredrag 6.
ET TØRKLÆDE KOMMER TIL BYEN
Muntre historier
om det gode kulturmøde
”Danskerne findes i mange
modeller, og stadig kommer der nye til,” digter Ebbe Kløvedal Reich
For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er
blevet formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet
fremmede, der forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom
tilflytteren. I storbyen kom fremmedarbejderen. I den globale
landsby kommer de mest uventede. Med jævne mellemrum må vi derfor
minde hinanden om, hvem vi er, og hvorfor vi hører sammen. I disse
år skal vi lære at høre sammen på nye måder.”
Erik Lindsø har
samlet på tankevækkende og morsomme historier om det gode
kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi
bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.
Foredrag 7.
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT…
Hvad vil det
sige at være dansk?
”Danskerne er verdens mest
beskedne folk. Også i den henseende overgår de alle andre,” siger
Piet Hein. Formuleringen af danskheden og dansk identitet er sat til
diskussion. Nogle mener, at indvandring og globalisering truer både
den danske egenart og det danske sprog. Men er det rigtigt?
Vi
hører ofte vendinger som ”de danske værdier” og ”det særlige
danske”. Hvad dækker det over? Er det noget, der er truet?
Hvordan har danskheden udviklet sig? Med tråde tilbage til 1864
giver foredraget giver et svar og en analyse af de sidste 30 års
kamp for danskheden med et bud på, hvordan vi praktiserer en
inkluderende, åben danskhed og ikke en ekskluderende, lukket
danskhed til. Hvordan lærer vi, at rumme de andre uden at opgive os
selv?
Erik Lindsø har som redaktør af ”Grænsen – magasin for
mindretal, sprog og kultur” et indgående kendskab til udviklingen af
dansk kultur og sprog.
Foredrag 8.
MEDIERNE OG DEN HALVE SANDHED
Et opgør med
mediernes tilværelsesforståelse
Journalistikken
kalder sig den fjerde magt – den dørvagt, der vil sikre, at den
lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke korrumperer, så vi ikke
folkeligt bedrages og føres bag lyset. Men hvad sker der, når
journalstik og medier selv korrumperer? Og hvordan hindrer vi, at
det sker? Journalistik og medier er de senere år blevet
sensationslystne, og letkøbt underholdning og show er det, der
sælger aviser og programmer.
”Vi giver jo blot folk, hvad de vil
have,” lyder det fra medieverdenen.
”Men medierne skal ikke give
folket, hvad folket vil have?” svarer Erik Lindsø. Foredraget
forklarer de tendenser, der præger medierne – og den udvikling, vi
står overfor. Hvilken mediedækning ønsker vi af det liv, vi lever?
Foredrag 9.
SKYND DIG LANGSOMT
Selv med 12 ure i huset har vi ikke tid nok
”Jo dårligere vi varetager den tid, vi har, desto mere vil vi
mærkværdigvis have af den”
” Når jeg kigger på uret, er det altid
mig, der er bagefter!”
Sådan lyder to replikker fra Erik Lindsø.
I foredraget giver han et signalement af vores tids tid.
Foredraget handler om den moderne tidsopfattelse – om god tid,
dårlig tid og samtid.
”Det bedste værn mod stress er at give
tiden fylde,” siger Erik Lindsø, der mener, at vores opfattelse ag
begrebet tid udtrykker vores livskvalitet.
”Det eneste man får ud
af at ligge i livets overhalingsbane er, at man når hurtigere frem
til endemålet,” forklarer Erik Lindsø, der mener, at vi står på
tærsklen til en epoke, hvor vi efterspørger god tid og stilhed – og
spildtid kan gå hen og blive et plusord. Som Saint-Exupéry siger i
”Den lille prins”: ”Det er den tid, du spilder på din rose, der gør
den værdifuld for dig.”
Foredrag 10.
TIL FÆLLES BEDSTE
Grundtvigs betydning i dag
”Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Grundtvig er
forankringens mester, og derfor er han aktuel som aldrig før. Vi
lever jo i en tid, hvor forandringsparathed er en spidskompetence,”
forklarer Erik Lindsø.
Hvorfor har det grundtvigske kernebegreb
om livsoplysning betydning i dag? Erik Lindsø giver svaret ved at
aktualisere Grundtvig ind i en moderne dagsorden med 1) kulturmøde
og globalisering og 2) demokratisk underskud og medielede.
Åndskræfterne er for Grundtvig de kræfter, der findes i tro,
digtning, musik og kunst, og som forklares på hjertesproget.
”Kigger man på politik og medier, er ingen i tvivl om, at
åndskræfterne er lidt af en mangelvare. Det overfladiske råder. Det
gør heller ikke noget – bare det ikke stikker for dybt! Grundtvig
hjælper os til at stikke et spadestik dybere,” siger Erik Lindsø.
Foredrag 11.
NYTTEN VED DET UNYTTIGE
Folkeoplysningens nødvendighed
”Fordi Danmark
bliver fattigere, behøver vi jo blive dummere,” var Frederik 6.’s
motto
Vi har en tradition for folkelig oplysning, som er en
væsentlig side af dansk folkestyre og dansk demokratiopfattelse.
“Oplysning være skal vor lyst
er det så kun om sivet,
men
først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet.
(Grundtvig)
Folkelig oplysning er oplysning fra folket til magthaverne, ikke
omvendt. Folkelig oplysning trives fortsat i det skjulte rundt om i
det danske landskab. Men traditionen er ved politisk at blive sat
overstyr. Samfundsdebatten reduceres til et anliggende mellem
medier, politikere og professionelle meningsdannere.
Hvad mener
vi, når vi siger folkeoplysning? Foredraget redegør for
hovedbegreberne i den folkelige oplysning med et bud på
folkeoplysningens rolle og placering i kulturmøde og globalisering.
FORTÆLLING OG SANG
Foredrag 12: LIVET ER IKKE DET
VÆRSTE, MAN HAR – OM BENNY ANDERSEN
Erik Lindsø er
forfatter og højskolemand og en af Danmarks mest efterspurgte
foredragsholdere – kendt for med gode historier og humorens bid at
sætte tilværelsen under lup. I sit mindeforedrag om Benny Andersen
demonstrerer han, hvilken livskraft den danske nationalskjald
efterlader til os. Foredraget er en lystrejse i Benny Andersens
hjertevarme humor, som den kommer til udtryk i hans digte og sange.
Nogle af sangene synges. Benny Andersen er aldrig nedladende, men
altid opladende. Han rakker aldrig ned, han rakker altid op. Han
kalder Rosalina for en livsfordobler og siger om hende: “En splint
gør ondt et enkelt sted, du gør godt over det hele”. Mens de fleste
holder døren på klem, men ikke Benny Andersen: “Jeg vil vente på dig
nat og dag, jeg ta´r hele døren af”. En tilhører sagde en gang til
ham: ”Det må være utroligt sådan at kunne ryste digte ud af ærmet”.
Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor mange ærmer jeg har
slidt op”. Benny Andersen er en sprogfornyr. Benny Andersen er en
øjenåbner. Med en unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har
givet ham en poetisk særstatus. Foredraget går på opdagelse i Benny
Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.
Foredrag 13.
LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD
Kunsten at
fortælle livet. Om livsfortællinger
Storm P. blev
en gang spurgt, da han stod og malede et portræt: ”Kan du ikke male
mennesker, så de ligner?” Storm P. svarede: ”Jo – men nænner jeg
ikke.” Sådan er det med historier: De vil os det godt. En historie
er aldrig så slem som virkeligheden.
Erik Lindsøs speciale er
livshistorier, og han har i mange år undervist i, hvordan man
anvender sit eget liv til fortælling.
” Det er vigtigt, at vi får
vores personlige historie med os. Det er nemlig i fortællingen, vi
får livet til at ende godt,” siger Erik Lindsø – og uddyber:
”Historien om livet er aldrig så slem som virkeligheden – den bærer
verdens formildelse i sig – den er trøstende.”
Der er i disse år
en eksplosiv interesse for erindringer og biografier.. Vi læser om
andres liv for heri at spejle vores eget. Historier knytter sammen
og skaber forbindelser.
Foredraget giver muntre og alvorlige
eksempler på livsfortællinger.
Foredrag 14.
HØJSKOLESANGBOGEN – FORTÆLLING OG SANG
Det er lettest
at holde et folk i skak, som slet ingen sange har
Højskolesangbogen er en bragende succes, der på fem år er solgt i en
halv million eksemplarer.
”Ingen andre lande har så mange sange,
som danskerne. Det er danskerne, der opfandt fællessangen. Sangen er
ganske enkelt Danmarks væsentligste bidrag til verdenskulturen,”
siger Erik Lindsø.
”Vi bruger sangene som et poetisk-musikalsk
supplement – en lyrisk kommentar – til skildringen af vores fælles
liv. Poesien kommer af det, vi har på hjerte – det vi ønsker, tror
og håber på – alt det, der skal mod til. Når vi synger poesien,
deler vi det største i livet med hinanden,” forklarer Erik Lindsø.
Foredraget kombinerer fællessang og fortælling. Nye og gamle sange
og melodier præsenteres med gode historier.
Foredrag 15.
DE LEVENDES LAND
En poetisk-musikalsk fortælling om Grundtvig
”Mit land, siger livet, er himmel og jord, hvor kærlighed bor”. En
fortælling i ord og toner om den poetiske Grundtvig. Erik Lindsø
optræder sammen med den professionelle blokfløjtenist Pia Sonning
Dahl.
Erik Lindsø fortæller, og Pia Sonning Dahl indrammer
historien med stemningsfulde toner fra forskellige blokfløjter.
Sammen fortæller de med ord, toner og fællessang en både smuk, sjov
og bevægende historie om den poetiske Grundtvig.
Grundtvig var
verdensmester i sangskrivning. Ingen har skrevet flere salmer og
sange end ham. For Grundtvig var det vigtigere at have noget på
hjerte end noget på hjerne. Han advarede imod at lade ”hjertet
overstemmes af hjernespind hos mænd”. Poesien er hjertesproget, og
kun på det sprog kan man udtrykke, hvad der betyder mest. Derfor er
Grundtvigs tanker om hjem og skole, folk og folkelighed, politik og
samfund, kirke og kristendom ofte udtrykt i digte og på vers, der
kan synges.
Forestillingen var 2 x 40 minutter.
Foredrag 16.
DE SIDSTE VIDNER
Krig og kærlighed. Beretninger fra
Østfronten
Hans Detlef var med i slaget om
Stalingrad. Broren Peter mistede en arm og et ben i slaget ved
Sevastopol. En russisk soldat redede hans liv, og to fjender blev
venner for livet. Peter og Hans Detlef har i dag rundet de 90 og har
begge fejret krondiamantbryllup. Kun kærlighed kan vinde en krig,
siger de.
Erik Lindsø har lavet interviews med nogle af de sidste
sønderjyder, der var med ved fronten på tysk siden i Første og Anden
Verdenskrig. Interviewene er blevet til en stærk og bevægende
skæbnefortælling om krig og kærlighed og modet til at leve på trods.
LITTERÆRE PORTRÆTTER
Foredrag 17. DET OVERFLADISKE MÅ IKKE STIKKE
FOR DYBT
En historie om Søren Kierkegaard
I 2013
fejrer vi 200-året for Søren Kierkegaard (1813-1855). I den
anledning er Erik Lindsø på farten med en tankevækkende og morsom
historie om Søren Kierkegaards forunderlige liv.
”Livet er en
gåde, løsningen står på bagsiden”, er Erik Lindsøs indgangsreplik
til Søren Kierkegaards liv og tankeunivers.
”I en Storm P.-flue
siger den ene: ’Jeg er ude af mig selv’. Den anden svarer: ’Så ring,
når du kommer hjem’. Den flue er meget kierkegaardsk. Hos
Kierkegaard handler det om at finde hjem til sig selv – at vælge sig
selv, som den man er”, forklarer Erik Lindsø videre.
”Kierkegaard
gør op med de fortravlede hastværkere – dem, der lever i livets
overhalingsbane, og om hvem det eneste, man kan sige, er, at de når
hurtigere frem til endestationen. Kierkegaard vil have os til at
gøre holdt ved liljen på marken og fuglen under himlen – der, hvor
vi kan finde sinds ro og sjæls dybde”, lyder det fra Erik Lindsø.
”Søren Kierkegaard blev kun 42 år, men han efterlod sig et værk, som
tager mere end et langt liv at tænke og skrive. Hans liv er
simpelthen en historie værd”, siger Erik Lindsø.
Foredrag 18.
LIVET ER SVÆRT, MEN MATEMATIK ER SVÆRERE
Om Storm P. og
fluernes livssyn
”Jeg er ikke nogen særlig morsom
mand, men når jeg ser ud over livet, så bliver dét morsom,” lød
svaret fra Storm P., da han en dag blev spurgt, hvordan det var at
være en morsom mand.
Foredraget er en historie om Storm P., hans
humor og livssyn, som det kommer til udtryk i de over 3.000 fluer,
han producerede fra 1939 til1949.
”Havde Storm P. været barn i
dag, var der givet blevet stillet et par diagnoser på ham, og han
var blevet vaccineret mod at have ild i røven,” siger Erik Lindsø,
der mener, at styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen.
Han så verden i børnehøjde.
”Hvad vil du være, når du bliver
stor, min lille ven?”
”Det ved jeg ikke – jeg vil først se, hvor
stor jeg bliver”.
I foredraget kommer vi tæt på Storm P’s liv og
hans liv med fluerne – de sociale fluer, de filosofiske fluer, de
oprørske fluer, de groteske fluer.
”Man er kun et menneske!”
”Men synes du ikke, det er rigeligt?”
Foredraget øser hjertevarmt
af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv
eksistens.
Foredrag 19.
DET FLIMRER FOR MIT LIVSSYN. BENNY ANDERSENS LYRIK
En generøs
verdensborger i Danmark
Benny Andersens er en
skarpsindig iagttager af livet i Danmark, og Erik Lindsø er en
skarpsindig Benny Andersen-læser.
I over 50 år har Benny Andersen
påvirket os gennem sin digtning – med et smil på læben. Benny
Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker
aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en
livsfordobler og siger om hende: ”Du er det modsatte af en splint.
En splint gør ondt et enkelt sted, du gør godt over det hele”. Mens
de fleste holder døren på klem, tager Benny Andersen hele døren af
venter nat og dag.
En tilhører sagde til ham: ”Det er utroligt,
som du kan ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du
skulle vide, hvor mange ærmer jeg har slidt op.”
Benny Andersen
er en sprogfornyr. Benny Andersen er en øjenåbner. En unik sprogsans
blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus,
og nogle kalder ham nationalskjald.
Foredraget går på opdagelse i
Benny Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.
Foredrag 20.
HELT EVENTYRLIGT
H.C. Andersens eventyr oplivet i fortælling
”Se så! Nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi
mere, end vi nu vide.” Sådan lyder H.C. Andersens anslag i eventyret
om Snedronningen.
I første udgave af H.C. Andersens eventyr stod
der på titelbladet: ”Eventyr fortalt for børn”. H.C. Andersen ville
have, at eventyrene skulle fortælles – ikke læses. Det var først, da
borgerskabet og anmelderne mente, at det var finere at læse end at
fortælle, at han strøg fortællingen. Men Andersen vidste, at eventyr
gør sig bedst som fortælling.
Erik Lindsø demonstrerer, at
eventyrdigteren har ret. Efter en kort introduktion til H.C.
Andersen og hans eventyr fortælles en håndfuld eventyr iklædt
moderne tolkninger undervejs.
”Med tro og tvivl, nåde og
kærlighed, samvittighed og selvforståelse rækker de gamle eventyr ud
efter os med ny klarhed og ny dybde,” siger Erik Lindsø.
Foredrag 21.
PÅ SPORET AF EN FLYGTNING, DER KRYDSEDE SIT SPOR
En historie om
Aksel Sandemoses liv og digtning
”Kampen mod
dumheden bliver ikke afskaffet næste fredag. Dertil er der for mange
spekulanter i menneskets angst.” (Aksel Sandemose).
Han havde
fantaseret om at brænde byen af. Hele byen. Benzin på. Han var ikke
nogen gnier i sine hævndrømme. Man da hævnen kom, var den med ord i
en bog – og med en grusom langtidsvirkning.
Han blev bandlyst fra
sin fødeby, men vendte alligevel tilbage kort før sin død til
forsoning og klapsalver. Byen hedder Nykøbing Mors. I 1933 tog han
byens navn fra den og gav den et nyt. Han kaldte den Jante –
slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I Jante fødtes ti
bud, og alle kender i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du
er noget. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt
årsagerne til, at vi handler, som vi gør – med livet som indsats.
Derfor var der kun to ting værd at skrive om: mord og kærlighed.
I foredraget fortæller Erik Lindsø historien om Aksel Sandemose og
Jante – om det mord, vi kan komme til at begå mod hinanden og os
selv.
BØRN, SKOLE OG OPDRAGELSE
Foredrag 22.
HAR DU FORTALT DIT BARN EN HISTORIE I DAG?
Fortællingens
betydning for børns udvikling
”Børn skal lære at få
et medmenneske inden i sig selv – ikke et modmenneske. Det er, hvad
al opdragelse handler om,” siger Erik Lindsø.
Foredraget handler
om den betydning historier og fortælling har for børns udvikling:
Eventyr, myter, sagn og børnelitteratur, men også de historier
voksne kan fortælle fra eget liv.
Børn har en uforlignelig evne
til at opholde sig i historier. Både historier, de hører, og
historier, de selv laver. ”Min 4-årige søn sad en dag stille under
bordet: ”Er der noget galt?” spurgte jeg – og han svarede: ”Ti
stille, jeg sidder midt i en historie,” fortæller Erik Lindsø.
Børn lærer verden at kende gennem de historier, de hører. Derfor er
fortællingen den mest eminente måde, hvorpå store følelser og etik
kan læres og formidles: Kærlighed, tro, håb, tillid, omsorg,
stolthed, glæde, forundring, åbenhed.
Det er gennem fortællingen
børn får grundlagt bevidstheden om en bæredygtig livsorientering.
Foredraget kommer med konkrete eksempler på, hvilke historier, der
skal fortælles.
Foredrag 23.
DER KAN IKKE BANKES NOGET SOM HELST IND I BØRN
Men der kan
klappes uendeligt meget ud af dem
En dreng på fem
år har været til sit livs første bryllup, og han sidder og fortæller
til sin bedstemor, som ikke har været med – lige så begejstret som
en femårig kan fortælle – om brudekjolen, blomsterne, maden,
musikken, gaverne, gæsterne, alt det hele. Bedstemoren vil sikre
sig, at barnet nu også har forstået, hvad et bryllup handler om, når
det foregår i kirken.
”Hørte du så også, hvad præsten sagde til
dem, da de stod oppe ved alteret og gav hinanden ringene på?”
”Ja, han sagde, at de skulle elske hinanden til den ene af dem døde
af det.”
Børn fanger tidligt i livet, at nogle ord er større end
andre ord, og at ord kan rumme noget, der er så dramatisk stort, at
det giver os skæbne. Ordet kærlighed er et af dem. Når børn opdager
sproget, opdager de verden. Når børn sætter sprog på verden, opdager
de voksne verden på ny.
En ældre herre står sammen med en dreng,
og de har flg. ordveksling:
”Hvad vil du så være, når du bliver
stor?”
”Det ved jeg ikke – jeg vil først se, hvor stor jeg
bli’r.”
I foredraget slår Erik Lindsø et slag for vigtigheden af
at forældre, familie, pædagoger og lærere både tilskynder børn til
at fortælle og lærer at lytte til deres historier. Det beriger alle
parter!
Foredrag 24.
LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING
At overleve med
en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur
”Børn vil ganske enkelt ikke ligne deres forældre. Nogle forældre
bruger de bedste år af deres liv på forgæves at ville ændre den
naturlov,” lyder en replik fra Erik Lindsø.
Der laves
undersøgelser som aldrig før af børn og unge. Og aldrig har vi haft
sværere ved at forstå dem. Hvorfor?
Med udgangspunkt i aktuel
forskning og historier samlet op undervejs tegner Erik Lindsø i
foredraget et portræt af Bamse og Kylling-generationen,
skilsmissegenerationen, samplergenerationen, de mest portrætterede
nogensinde, de ironiske, de ypperligste forbrugere, dem med eget
værelse fuldt udstyret og koblet op til hele verden. Kært barn har
mange navne.
Børn i dag mangler kun én ting, viser en stor
undersøgelse: Mere forældrekontakt. Og skulle nogen være i tvivl:
Mor er den bedste i verden.
Børn i dag vokser op i en periode,
hvor forældrenes penge til privatforbrug er fordoblet på 20 år.
Samtidig vokser op i en periode, der er gået fra fællesskab til
individualisering. Vi opdrager dem derfor til, at det vigtigste i
livet er deres eget projekt. Hvad betyder det for deres samfundssyn
og for det samfund, de skal skabe?
Foredrag 25.
I SKOLEN SAGDE DE, VI IKKE BLEV TIL NOGET SÆRLIGT
Men vi snød dem!
Der er fokus på de unge, der ikke er som de fleste – dem, der ikke
tager der uddannelse til tiden og hurtigt nok – dem, der fjumrer og
går omveje. Man kalder dem marginaliserede og for et
samfundsproblem, og vi uddanner en hær af vejledere til at ensrette
dem.
”Men nogle af de unge har taget ophold i marginalen, fordi
de er for kloge til at være blandt de regelrette”, siger Erik
Lindsø, der har omdøbt ’marginalen’ til ’reservatet for frugtbare
galninge’.
I dag tror vi, at børn skal lære det hele i skolen, og
vi frelser os i troen på, at de kan uddanne sig til resten.
Uddannelse er svaret på alting, siger politikerne. Men hvad er
egentlig spørgsmålet til det svar?
Det et dumt og ansvarsløst
samfund, der kun satser på individuel uddannelse. Vi har brug for
originaler og skæve eksistenser, det anderledes og det ubegribelige.
Erik Lindsø har samlet historier om unge, som ingen troede på, men
som i dag gør en forskel.
Foredrag 26.
FRI SKOLE – FRI TIL HVAD
Et dansk
dannelsesideal
Et foredrag om de frie skoler i
Danmark – tradition og fornyelse.
”Det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne,
og ret forstå, hvad tiden vi
lmen ikke
tro dens løgne”. (C. Hostrup, 1892. Nr. 183 i Højskolesangbogen)
Friheden bærer ansvaret i sig: Vi skal følge med tiden, uden at
flyde med strømmen. Derfor er en fri skole en forpligtelse på
værdier, som man vil kæmpe for – uanset tidsånden. Derfor siger vi
også, at ”vi holder skole”. Vi holder om, holder ud, holder ved,
holder fast, holder af – vores skole. ”Vi” er bagland, skolekreds,
bestyrelse og ansatte. Skolekredsen slår kreds om skolen, og en
skole er ikke stærkere end det svageste led i kredsen. Vi tror i
dag, at børn skal lære det hele i skolen. Men de skal også lære
”noget andet” – som danner dem og gør dem til borgere. Det er de
frie skolers unikke mulighed og største forpligtelse. Specielt i en
tid, hvor dette ”andet” ikke indskrives i under-visningsplaner og
ikke udløser taxameter og puljemidler.
Den grundtvigske tradition
rummer en modstrøm i sig. En fri skole skal være til både gavn og
fornøjelse. Som Grundtvig siger det: ”Det er undervisningens opgave
på en værdig måde at more det danske folk. De vrantne skolemestre må
aldeles forsvinde og erstattes af muntre fætre, der lade som de
logre med halen, men i grunden er meget alvorlige”.
|
