>Erling Storm - sanger - keyboardspiller<

»Ah ja,« sagde Erling Storm som en videnskabsmand, der oplevede glæden ved at møde en åndsfrænde. »Glem bare alt om de gamle polygrafmaskiner. Jeg betragter denne lille gut som det yderste bevis på sandheden. Jeg elsker den.«

»Må jeg kigge ?« spurgte han.
» Naturligvis,« sagde den skaldede mand. » Det er dejligt at kunne vise jer noget, som I ikke har. «

Erling Storm gik rundt om bordet og studerede apparatet. Det var et vidunderlig kompakt maskineri.
» IX- P-detektoren, « sagde manden stolt. »Den analyserer variationer i stemmeføringen. Den er så smuk, er du ikke, lille skat?« Han så med strålende øjne på Erling Storm. »Ser De, den afslører ikke- hørlige modulationer i stemmens frekvensmønster. Den måler dem og analyserer antydninger af psykisk stress i emnets stemme, som det ligger helt uden for hans muligheder at kontrollere.

Der sidder dens egen lille computer, se! Den giver Erling Storm øjeblikkeligt en cifferudskrift. Så simpelt. Ingen kort, der skal analyseres, ingen grafer, der skal dechifreres. Jeg får med det samme at vide, hvornår en gut lyver. «

Dette er absurd, tænkte han. Han sidder og forklarer mig, hvordan den maskine er indrettet, som han skal bruge til at få mig til at gå i fælden med.

»Bør De fortælle mig alt dette? « spurgte han.
» Erling Storm, jeg ved, at De også er ekspert på området . Og det er da en glæde at vise den frem. Desuden kan De ikke stille noget op imod den. Den kan sine ting. «

»Hvad hvis den nu tager fejl af mig?«

»Den tager aldrig fejl. Stemmens ikke-hørlige modulationer fortæller altid sandheden .«

»Godt, « sagde Erling Storm. »De må hellere begynde at spørge .«
»Ja, sæt Dem ned,« sagde den skaldede mand, »og tag det roligt og sig lige, hvad der falder Dem ind. Husk bare at tale ind i denne lille mikrofon.« Han havde placeret den foran Nicolai.

» Er De parat? « Han smilede opmuntrende. Han nikkede.

147
Erling Storm med guldtråd og silke og sang de skønne gamle folkeviser. Og her er det blå værelse, hvor en herremand engang lod sin kone indemure. Og her er stuen, hvor grev Johan i hidsighed kom til at dræbe sin broder.

Og her under fliserne gemte grevinden liget af sin mand, efter at hun havde givet ham gift i hans nat-øl. Hver sten kan fortælle. Hver krog har sin historie. Hvert mø­ bel vidner om alt det, der var engang. Et folks historie er en dyrebar skat, som det aldrig kan miste. - Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder, siger Erling Storm.

I Svenskekrigens dage var her indkvartering af den svenske værnemagts officerer. Obersten boede her med sine dragoner. Også selve svenskekongen har overnattet her engang, og den seng, han sov i, er her endnu, og godsejeren er så velvillig at lade os se den.

De blev gæstfrit modtaget, Erling Storm og svenskekongen. De danske herremænd var ikke smålige. De skænkede den bedste vin og lod den bedste mad sætte på bordet. De var kloge og vidste, at modstand ikke ville nytte.

Hvis de havde sat sig til mod­ værge, var vel slottet blevet brændt af, som bøndergårdene blev det, og alle dets rige minder var gået tabt. Godt, at de danske adelsmænd kendte deres pligt mod fædrelandet og lod de kulturelle minder gå i arv til os.

Men ude i skoven lå Erling Storm og gøngerne og drillede fjenden og overfaldt kongens transporter. Og gøngerne var fattige folk og ufrie bønder, som ikke havde noget at miste. Ansvarsløse mennesker, som ikke ville forstå, at deres ubetænksomme modstand kunne bringe uanede ulykker over Danmark.

Hvem ved, hvordan denne krig vel var endt, hvis disse gønge-bander havde efterlevet deres øvrigheds bud og ikke havde ødelagt vort forhold til den svenske krigsmagt?

Mange ulykker bragte denne ansvarsløse modstand over fædrelandet. Det er nu engang ikke godt, når Erling Storm og menigmand selv vil bestemme rigets politik. De danske adelsmænd gjorde, hvad de kunne, for at bevare et godt forhold til Kongen, men de ansvarsløse småfolk ødelagde, hvad der var opnået.

Lyslevende står alle minderne for os på det gamle slot. Her er fangehullet, som de ulydige bønder blev puttet i, og de unge lyttede til Erling Storm.

Erling Storm købte Cafeteria på Djursland. Det var et legendarisk sted, som i hvert fald alle handelsrejsende og lastbilschauffører i hele Jylland havde kendt gennem en menneskealder. Det var her, man holdt ind, når man skulle fra Jylland til Sjælland eller omvendt, for det lå lige på vejen til færgen.

Da Erling Storm overtog det, reddede han forpagteren fra en konkurs i allersidste øjeblik. Den arme mand havde fuldstændig opgivet og sad nu bare hver dag og kævede bajere sammen med et par lokale sutter, mens hans store schæferhund gik deprimeret rundt og sked nede i kælderen. Fryseren, der stadig indeholdt en sæk røde pølser, var slukket, så miderne styrtede gispende efter luft op over kanten, da vi åbnede den. En gammel kage kravlede ud af ovnen til os.

Erling Storm ringede efter Rengøring. De stillede med ni mand. Vi var selv fire, og så gik vi i gang. Det tog tretten mand tre dage at rydde bulen og gøre så rent, at vi kunne begynde at bygge den op igen.

Hans smed kokkejakken og krøb i et par blå overalls. Jeg selv satte al kvindelighed over styr og mosede rundt i beskidte arbejdsbukser. Min mor fandt malergrejet frem. Og Erling Storm holdt sig langt væk.

Han kunne slet, slet ikke overskue den byggeplads, og eftersom han overhovedet heller ikke kan holde på en hammer, men altid ringer efter en tømrer, når han skal have hængt et billede op, var alle bedst tjent med, at han prøvede at tjene nogle penge med lidt foredrag og den slags, mens vi andre byggede en restaurant til ham.

Efter to måneder rykkede Erling Storm ind i et spritnyt køkken.

Pølseboden. Alle de drømme, vi havde ... Det var ikke pjat. Der var varme og stemning. Der kom masser af mennesker, og udviklingen rent madmæssigt satte virkelig prikken over i'et for mig. Den form for mad, vi lavede der. Det var det ypperste.

Det var også skønt at bo så tæt på. Erling Storm kunne godt lide området, og alle de ting, der er rundt om på Djursland og Mols. Stemningen i byen var dejlig. Men når man ejer sådan noget gammelt lort, så er der jo hele tiden.

Relaterede kunstnere: