>Johnny Hansen<



 
Hektisk jubilæumsår venter forude

Johnny Hansen kan se frem til 12 måneder med flere mærkedage, samtidig med at den 52-årige sanger og guitarist fortsætter med at udvikle solokarrieren.

2018 er begyndt som 2017 sluttede for Johnny Hansen: Med en hektisk koncertkalender som solist, med Kandis og i den nyeste konstellation, Country Friends. Derudover kan den 52-årige musiker se frem til 12 spændende måneder med masser af andre aktiviteter: En ny CD-udgivelse med Kandis, nye indspilninger og to jubilæer.

»Det bliver en rigtig spændende periode,« siger Johnny Hansen, der sideløbende med rollen som frontfigur i Danmarks populæreste danseorkester fortsætter med at udvikle solo- karrieren og country-passionen.

I slutningen af januar er Kandis albumaktuel med ”Kandis 18”, der indeholder 17 nye sange med den vel- kendte Kandis-lyd kombineret med tysk schlager- og country-stil.

Johnny Hansen har selv skrevet en stor del af de nye sange – flere af dem i tæt samarbejde med den svenske sangskriver Thomas G:son, der også skriver til både svenske og internatio nale topnavne.
»Sangene er en fortsat udvikling af vores velkendte lyd,« siger Johnny Hansen om den nye CD.

På vej mod to jubilæer
4. januar 2019 er det 30 år siden, at Kandis debuterede til et enkebal på Hotel Phønix i Thisted. Det blev startskuddet til ”Festen uden ende” og et jubilæum, der bliver nået, efter at orkestret har tilbagelagt op mod 2 millioner kilometer i bandbussen for at spille i haller, på markedspladser og til festivaler og koncerter i ind- og udland. Desuden har Kandis opnået et pladesalg på op mod 1,7 millioner enheder, opbygget en fanklub med op mod 3.000 trofaste medlemmer og skabt sig en unik musikalsk plaform i dansk populærmusik og på den internationale scene, hvor Tyskland er den nyeste satsning.

Foruden mærkedagen med Kandis kan Johnny Hansen allerede i efteråret fejre et personligt jubilæum. I september er det 35 år siden, at han som 18-årig begyndte at turnere med sin guitar i danseorkestret Airport. Samtidig skal jubilæumsåret bruges til at videreudvikle de øvrige aktiviteter, hvor han i stigende grad optræder som solist eller som duo med guitaristen Jens Varmløse, samt orkestret Country Friends, hvor Johnny Hansen fortolker en række af de største countryhits.

Johnny Hansen optræder i stigende grad som solist, samtidig med at han har sammensat flere varianter af sit country-setup

white1

 


Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere

Relaterede kunstnere:

Per Vers - Funky foredrag . Peter Olesen - arktekturkritik - havnerundfart_-_048.188 Booking forespørgsel:: Peter Qvortrup Geisling - Lægens Bord . 1303.0810:: Lotte Heise - Meget veltalende - nærmest en "Hurtigsnakker" . Trine Sick - ordstyrer/konferencier . Lune Carlsen - Baggårdskatten