
>Luis Anguita - tequila sunrise<

Musik og underholdning med et
usædvanligt alsidigt indhold!
Luis leverer en musikalsk cocktail sammensat af de bedste ingredienser fra
musikkens verden - spændende lige fra energifyldte 60'er - 70'er dance-, rock-
og poprytmer og nyheder fra den internationale hitliste til et stille unplugged
show ved receptioner og stemningsfyldte spanske/mexicansk/italienske serenader
under middagen på hoteller, private fester og offentlige arrangementer til blide
"standards" og evergreens derhjemme, eller noget helt andet som f.eks. eksotiske
calypso- og reggae toner til en "hot" caribisk nat på terrassen - kort sagt en
musikalsk totaloplevelse uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Her kan du lytte til musikken med Luis Anguita:
Luis Anguita 1
Luis Anguita 2
Musikken på denne internettjeneste er stillet til rådighed med tilladelse fra Koda og NCB.
Pop/Rock show

Der er ingen tvivl. Luis har
sine rødder i pop/rock musik.
Man kan fornemme straks, at han føler sig hjemme når han optræder på en pub
eller cafe.
Hans show er sande musikalske rejser gennem et repertoire hentet fra pop
klassikere som Beatles, Creedence, Bryan Adams, The Police, Smokie, Gypsy Kings,
Van Morrison, Rod Stewart, m.fl. til nyere pop ikoner som Robbie Williams, Limp
Bizkit eller Thomas Helmig. Nogle af hans egne kompositioner krydrer programmet.
Som regel spiller han på elektrisk guitar med enkelte sange på akustisk guitar.
En gang i mellem kan han finde på at medbringe sit keyboard til numre fra Jerry
Lee Lewis, Bob Marley eller Doors.
Han er særlig kendt for sine guitar fortolkninger af Santana, Eric Clapton og
Gary Moore.
Men også hans pop/rock show har en anden side... nogle steder foretrækker ren
akustisk underholdning. Det ønske opfylder Luis med et overbevisende roligere
unplugged repertoire.
Sange fra blandt andet Ralph Mc Tell, Eagles, Crowded House, John Denver og Tim
Christensen pryder denne side af multikunstneren Luis.
Utallige Engelske og Irske pubs, trendy cafeer og traditionelle værtshuse i hele
Danmark (og hele verden for den slags skyld…) har været vidner til Luis’
professionelle og engagerede optræden, der altid sikrer en underholdende aften
for alle gæster.
Temashows/Indslag

Flersproget og med en farverig
personlig baggrund, Luis har også en helt anden side.
Hans tema indslag er meget efterspurgt til både private fester og større
arrangementer som byfester.
Mexicansk/Spansk eller Italiensk inspireret er hans tema optræden en garanti for
farve og den anderledes ingrediens til arrangementet.
Flere og flere kunder bruger hans 20 minutters indslag på deres fester til at
pynte aftenen og sætte gang i festen med unplugged musik ved bordet, hvor
musikken blandes med lidt humor og deltagelse af gæsterne.
Kun Luis med sin spanske guitar og sin stemme klædt i passende etnisk tøj.
Et sådan indslag koster ikke ekstra hvis det bestilles i forbindelse med en hel
aftens engagement. Det gør Luis endnu en gang til et særdeles interessant valg
til arrangementet. Man får faktisk to vidt forskellige slags underholdning i én
kunstner.
Tema arrangementer
Også firmaer, byfester, foreninger, forlystelsesparker, m. f. får glæde af
Luis' anderledes shows til et 3 timers arrangement med specielt "varmt" tema.
Mexicanske/Spanske/Latinamerikanske eller Italienske sange som alle kender og
publikum kan sagtens synge med. Guantanamera, La Bamba, Bamboleo, på den ene
side, Volare, O sole mio, Santa Lucia på den anden side... man behøver ikke
beskrive mere!
Alle shows fås enten ren akustisk som 3 x 25 minutter eller 3 x 45 minutter med
keyboards som egner sig både som dinner musik og dans. Efter aftale er der også
mulighed for at blande det akustisk og keyboard baserede show.
Et tredje alternative er hans Caribisk show inspireret af calypso og reggae. Det
perfekte valg til en hot Beach Party eller Caribbean Night.
Dinner/Dansemusik Private Fester

Uanset om det drejer sig om en
fødselsdagfest, bryllup, sølvbryllup, julefrokost, reception, etc., kræver hver
fest mange forberedelser, masser af arbejde og ikke mindst koster det mange
penge. Forventningerne til højtideligheden er høj i de få timer den varer.
Og en ting er sikkert, ikke alle fester er ens. Det er derfor meget vigtigt at
musikken opfylder sin store rolle ved festen.
Hvis musikeren betragter festen som "et job" er der stor risikoen for, at den
festlige aften mister meget af den stemning den ellers burde have og at den ikke
opfylder værtens forventninger.
Når Luis optræder til en fest gør han det med stor begejstring og han er klar
over at man skal rette sig efter netop denne aften og disse gæster, uden
standard formel.
Luis tilpasser sit program og skræddersyr den musikalske underholdning til den
enkelte fest med dens ganske specielle nuancer.
Luis baggrund gør at han er i
stand til at levere f.eks. en Latinamerikansk, Spansk el. Italiensk musikalsk
oplevelse.
Evt. som et kort stemningsfuldt indslag med deltagelse af gæsterne eller som en
hel temaaften.
Dinner musik
Skal der være musik under spisning byder han på en passende blanding af
evergreens og nyere instrumental numre som danner en behagelige baggrund, der
stadig indeholder elementer der tiltrækker gæsternes opmærksomhed uden at
dominere eller forstyrre deres samtaler eller spisning.
Keyboards og guitar program bestående af alt lige fra fra bossa nova, film
melodier, Shadows guitar klassiker, George Benson, Burt Bacharach til mange
andre easy listening sange der skaber en diskret, afdæmpet og samtidigt
underholdende atmosfære.
Dans
Når der skal danses bruger Luis hele sit "artilleri"! Fra start til slut spiller
han en række rivende dansenumre næsten non stop. Det er gæsterne der bestemmer
hvornår de vil sidde sig ned, ikke musikeren!
Han er ikke den type musiker der sidder bag sit keyboard. Han står hele aften og
gør meget brug af sin guitar samt basis og trommer på sequencer som
akkompagnement. Han optræder meget livligt og er virkelig "med i festen".
En kombination af gamle og nyere populære sange, både danske og internationale,
medleys og varierede rytmer garanterer stemning og gang i festen.
Luis blander kortene så de passer til den pågældende aften således alle kommer
hjem med en god oplevelse.
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere: