; Redirect 301 :.Anne Dorte Michelsen - akutcabaret.: - Musiker-Børsen ApS

>Anne Dorte Michelsen - Akutcabaret<

Anne Dorte Michelsen - bookingkirkearrangementer . Booking forespørgsel

akutcabaret

Anne Dorte Michelsen trøster de kriseramte danskere med Akut Cabaret
Akut Cabaret opstod som et naturligt behov for at trøste og opmuntre de kriseramte danskere,
fortæller sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen.

"Fri fladskærm til alle" og "nej til lavkonjunktur" lyder dejligt i alles ører, og Anne Dorte Michelsen vil da også trøste og opmuntre med sit show Akut Cabaret, der rejser land og rige rundt for at give krisehjælp til de kriseramte danskere.

Udgangspunktet til Akut Cabaret begyndte i en sygeseng i efteråret 2008, hvor Anne Dorte Michelsen var sengeliggende med ondt i halsen. I løbet af få dage fandt hun på fem, seks sange til hendes nyeste skud på stammen "Akut Cabaret"- en musikalsk hjælp til de kriseramte.

"Akut Cabaret udspringer egentlig ikke af en idé. Det var et behov, der kom pludseligt, da jeg var sengeliggende med problemer med stemmen. Idéerne til sangene kom væltende, og jeg lå og skrev og lavede små tegninger og var også i tvivl om, om jeg skulle gå videre med det. Men det er ud fra de store kollektive stemninger, at sangene kommer. Selvom vi med krisen alle er blevet fattigere, er vi det samlet. Det er et tryk udefra, der skaber sangene," fortæller Anne Dorte Michelsen.

Friværdien forsvandt op i den blå luft
Ud af de få dages sygdom opstod arbejdet med Akut Cabaret, der havde premiere på et lille teater på Nørrebro i sommeren 2009, og som nu turnerer landet rundt med sangskriveren og tovholder Anne Dorte Michelsen, Pernille Valentin, Marianne Søgaard og Christine Skou
 som de fire hjælpepakker.

"Vi fire hjælpepakker kommer folk til undsætning i en vanskelig tid med musikalsk kriseterapi og opmuntrer og trøster og møder ligesindede i vores elendighed. Det er ikke en moralsk mission, men et modspil. Det er en anden form for wellness og spa og en anden måde at blive rystet igennem på," forklarer Anne Dorte Michelsen.

Virksomhedskulturen får også en hård medfart.
"Vi gør grin med marketingssproget, hvor man ikke har et "problem," men en "udfordring." Nu tager vi det "fremadrettet" og "optimerer." Det er ikke værdier, der kan puttes på de formler. Vi har også en lille boligbobbel, som alle kan lide, men også friværdien, der forsvandt op i den blå luft, og ens millionærdrømme synker i grus," siger Anne Dorte Michelsen, der som andre ejer hus og sommerhus, men ikke har mistet meget i krisen.

"Men jeg ved ikke, om jeg har oplevet noget, der var lige så slemt som krisen. Det var specielt de sidste to år frem til krisen, hvor der var noget stundeløst over det. I vores villakvarter var der et inferno af larm og byggeri, men nu bygges der ingenting. Jeg læste også, at folk kun ville bo på fire-og femstjernede hoteller, for man ville gerne føle, at man var rig. Alting er også helt vildt dyrt. Uforskammet dyrt. Krisen har ikke været slem for mig, men jeg kender folk med firma, som har mistet meget, så showet er ikke uden empati for de mennesker, der har det svært,"
fortæller Anne Dorte Michelsen.

Værdierne ændres
Krisen kan derfor også bruges til noget positivt, mener Anne Dorte Michelsen.

"Der kommer et skred i værdierne og en lidt mindre hård stemning. Man trækker vejret lidt dybere og accepterer at ens køkken er okay. Der er ikke grund til en ny sofa, og man får måske ikke så travlt, men kan tage ud at kæmpe for noget andet nu," fortæller Anne Dorte Michelsen.

"Jo meget desto mere er der behov for at give et perspektiv. Det er derfor vi rejser Danmark rundt og synger, er bidske og gør grin med os selv. Det er smukke sange, der handler om de meget, meget, meget små glæder, som at vinde i Ludo. Man behøver ikke at bo på femstjernet hotel for at føle, at livet er ok," mener Anne Dorte Michelsen.

Publiceret: 7. marts 2010 12:12:29

Send en mail om Anne Dorte Michelsen - akutcabaret

Foredrag – mange kendte danskere – book online.: 07980.3062 .

029.1132 - Per Vers - Funky foredrag