Peter Vuust - ukompliceret hjernemusikpåvirkning - 11122011130415

white1

>Peter Vuust - ukompliceret hjernemusikpåvirkning - 11122011130415<

Hjerneforsker Peter Vuust sammenligner reaktionen på Hjem-Is-klokken med Pavlovs hunde, der i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at savle, hver gang der blev ringet med en klokke, fordi de vidste, at de ville få mad.

Han kalder det en betinget refleks, som i princippet kan blive udløst af hvad som helst, hvis vi træner vores hjerne til det ligesom gummiskos hyl i en sportshal eller fingres klapren på et tastatur kan få os til at tænke på bestemte situationer. Men det bliver endnu mere interessant, når lydene er egentlig musik, for så associerer vi ikke bare med et produkt eller en situation, men også med en ubevidst følelse.

- Musik har en speciel egenskab ved, at det påvirker meget subtilt, og det er meget bedre end sprog til at give os en følelse. En lyd som Hjem-Is-klokken har ingen musikalsk effekt, men man har lavet forsøg, hvor folk får en bestemt følelse allerede efter, at der er spillet musik en fjerdedel af et sekund. Det er svært at sige hvorfor, men måske har det noget at gøre med, at det er mere abstrakt og ikke så konkret som ord.

To veje ind i hjernen
Peter Vuust har forsket i musikkens påvirkning af hjernen i mange år i sin position som professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet. Han mener, at der populært sagt er to veje ind i hjernen. Den hurtige og ukomplicerede, som musikken benytter sig af og den mere komplekse og tunge vej, som sproget bruger.

- Musik er faktisk et bedre kommunikationsredskab end sproget på det her område. Det har en forunderlig evne til at påvirke næsten alle centre i hjernen og skabe følelser, fordi vi ikke bruger tid på at afkode det.

At skabe et godt lydlogo er som at skabe en vinder af Melodi Grandprix, mener Peter Vuust. For kunsten er at kreere noget, som er genkendeligt, men samtidig skabe noget, der skiller sig ud. Og det kræver god forståelse for hjernens snørklede kringelkroge, som trækker linjer helt tilbage til i urmennesket.

- Musik er et spil med vores forventninger. Rent biologisk får vi mest glæde ud af det, vi kender, og det vi forventer. For når der sker det, vi forventer, er der ingen fare på færde. Og vi opfatter det som om, vi bedre kan overleve. Der bliver sendt behagelige vibrationer ud til resten af hjernen, ligesom når vi dyrker sex eller spiser god mad, som også er vigtigt for overlevelsen. Det er først, hvis der sker noget nyt, hjernen bliver bange.

Men noget nyt skal der ske, hvis et stykke musik skal skille sig ud, og det er dilemmaet.

- Løsningen er, at man gentager det samme rigtig mange gange. Og hvis du skal lydbrande noget, er det selvfølgelig en god idé at have den samme melodi, når du tænder for radioen, når du går ind i forretningen og når du tager telefonen.

Store musiske hjerner
Inden for de senere år er også hjerneforskere begyndt at interessere sig for musikkens betydning for mennesker. En af dem er Peter Vuust, der udover at være uddannet kontrabassist på musikkonservatoriet, hvor han i dag er professor, også er ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet. Her undersøger han blandt andet forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, og resultaterne er markante, forklarer han.

- Der er utrolig stor forskel på hjernen hos et menneske, der aldrig har rørt ved et instrument, og dem, der har brugt det meste af deres liv på at spille. Der sker simpelthen anatomiske forandringer i hjernen, når man øver sig meget. For eksempel er de motoriske områder anderledes, sådan at man kan se, at en dygtig koncertpianist har mere hjernebark sat af til fingrene. Og det kan man jo sagtens forstå, når man ser ham spille.

Men nu skal man ikke sende sine børn til klaver, fordi man ønsker at forstørre deres hjerner, understreger Peter Vuust.

- Der har været nogle vilde teorier på det område, og det er der ikke belæg for, men undersøgelser viser, at musikere er bedre til at afkode sprogtone, som den vi for eksempel bruger ved ironi. Vi har også lavet forsøg med arbejdshukommelsen, som er en form for korttidshukommelse, der afgør, i hvor høj grad du for eksempel kan huske en række tal forfra og bagfra. Jo dygtigere man er som musiker, desto bedre arbejdshukommelse har man.

Det er dog vanskeligt at sige, om det er fordi, man er en dygtig musiker, at man har en bedre arbejdshukommelse, eller om det faktum, at man netop er blevet dygtig musiker, skyldes ens gode arbejdshukommelse, forklarer Peter Vuust, der pointerer, at man ikke skal spille musik for at blive bedre til at huske eller lave matematikstykker.

- I alle undersøgelser scorer musik utroligt højt, når folk skal bedømme, hvad der giver dem stor glæde - og derfor er musik vigtig. Ikke fordi man skal blive bedre til noget andet.

Gør Mozart os klogere?
En af de påstande, Peter Vuust henviser til som "vilde teorier" er den såkaldte "Mozart-effekt". I 1993 publicerede tre amerikanske forskere en artikel i det ansete tidsskrift "Nature" om virkningen af Mozarts musik. Ikke blot var mesterens sonate for to klaverer en lise at lytte til - man blev også klogere af den, viste den undersøgelse, som forskerne have foretaget ved at teste en gruppe collegestuderendes præstationsevne efter aflytning af netop denne sonate. Det omdiskuterede resultat blev sidste år endeligt aflivet af tre østrigske psykologer, og heller ikke Lars Ole Bonde tror på den teori.

- Forsøgene viser, at man bliver lidt bedre til at koncentrere sig over meget kort tid, når man får en type stimuli, man godt kan lide - for eksempel musik - men det er ikke noget, der kan bruges til noget i praksis. Det, som virkelig udvikler noget, er regelmæssig musikundervisning og ikke mindst sammenspilsundervisning, som giver den enkelte en masse sociale kompetencer. Ved at spille sammen, bliver man god til at være sammen med andre mennesker og lærer at finde sin plads i helheden, når man skal lytte og give plads og veksle mellem at holde sig til tilbage og træde frem. Man kan ikke bare føre sig frem. Så bliver man aldrig god til musik.

Flid vigtigere end talent
De unge musikere i Berlingskes Musikkonkurrence har med stor sikkerhed haft et instrument i hænderne, siden de var ganske små. Ligesom Bach, Händel og Arthur Rubinstein, der alle begyndte at spille i fire-seks års alderen, er det nødvendigt at gå tidligt i gang, hvis man vil være virkelig dygtig til at spille eller synge.

Derudover skal man være flittig, pointerer Peter Vuust.

- I dag er vi klar over, at udviklingen af musikalitet har noget at gøre med, hvor meget man øver sig. En række nyere forsøg har vist, at langt den væsentligste faktor for, hvor musikalsk man bliver, er hvor lang tid, man rent faktisk bruger på det, siger Peter Vuust og tilføjer:

- Selvfølgelig spiller talent også en rolle, men i disse X Factor-tider er det vigtigt at sige, at ingen store musikere er blevet stjerner på rent talent.

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk




- Frank Hvam: På tværs på en jovial måde


Papkasseshow: Danmarks "boyband" No.1

::0260XZ - rap - 5/1-10/19:40:25 - Per Vers::