
>Nytårsforsætterne - Torben Wiese<
::Torben Wiese Vanebrydningsforedragsholder::

Vi
kender dem alle - Nytårsforsætterne.
"Fra 1. januar er det slut med at spise chokolade. Jeg skal
begynde at løbe mere eller gå mere i fitnesscenter. "
"Fra 1. januar skal jeg spise sundere. Have mere fritid til mine børn. Rejse
mere. Kvitte smøgerne."
Listen er lang og forsætterne er mange.
En undersøgelse lavet i 2004 af
analyseinstituttet Gfk viste, at over 50 procent af os danskerne på et tidspunkt
har haft et nytårsforsæt.
Men tit går det ikke så godt med nytårsforsætterne. De gode hensigter bliver
hurtigt brudt – og man må vente til næste gang,
kalenderen viser 1. januar, så man kan lave et nyt forsæt.
Vanerne skal ændres
Vil man virkelig gerne holde sit
nytårsforsæt handler det om én ting. Nemlig at bryde vaner.
Ifølge forfatteren til bogen
”Bryd vanen og nå dine mål”, Torben Wiese, er der to måder, man kan bryde
vanerne på:
Den frivillige måde - og den tvungne.
Sidstnævnte er, når vi gang på gang udskyder vores ændringer af vanerne til fremtiden. Men pludselig indhenter fremtiden os, og vi bliver tvunget til at lave en ændring. Det kan være, fordi man blive syg, går ned med stress eller bliver skilt. Så duer de gamle vaner ikke.
Tag
selv teten
Den frivillige ændring af vanerne er den rigtige måde at gøre
det på, siger Torben Wiese. Her tager man selv teten og ændrer sine vaner – før
det går galt og man bliver tvunget til det.
Det er her, man vælger at lave et nytårsforsæt - og så holder det, forklarer Torben Wiese, som i øvrigt oplever en tendens til at flere og flere skipper nytårsforsætterne til fordel for ændringer på alle tider af året.
”Krisen har medført, at vi alle samme er begyndt at tænke over, hvad der er det vigtige i livet. Jeg oplever oftere og oftere, at danskerne både privat og på arbejdet ændrer sig i løbet af året og ikke venter til 1. januar.
I 2009 er vi allerede rykket tættere på hinanden, vi er begyndt at spise sundere og dyrke motion, vi er allerede begyndt at passe på pengene og er blevet bevidste om, at livet ikke er uendeligt, og derfor skal leves, nydes og passes på lige nu – og ikke først 1. januar.”
Vaner = tryghed
Men hvis du ikke har fået ændret alle dine dårlige vaner i årets
løb, så hop på her:
For hvorfor er vi så glade for vores vaner, selv om de måske ikke er gode for
os? Ifølge Torben Wiese skyldes det to ting. Den første er, at hjernen sparer
energi, når man holder sig til vanerne. Det er det nemmeste. Den anden grund er,
at hjernen elsker følelsen af tryghed – og hvad kunne dog være mere trygt end at
holde sig til det, man kender.
Men ifølge Torben Wiese er det
ikke så trygt endda at fortsætte med vanerne.
”Tryghed er det mest dominerende psykiske behov, vi har. Det, der er vores
udfordring i en verden, hvor tingene ændrer sig hele tiden, er, at hjernen tror,
at hvis den gør, som den plejer, er det trygt.
Men når tingene ændrer sig, får man slet ikke, hvad man plejer, hvis man gør,
som man plejer.
Vi skal altså lære at vinde over hjernen, så vi selv tager magten. Vi skal lære hjernen, at hvis man vil bevare det, man har nu, så skal man gøre noget andet end det, man plejer. Det kan nemlig være hamrende utrygt at gøre som man plejer,” siger han.
Sådan sætter du dine mål
Vil du gerne lave et nytårsforsæt – eller et forsæt på et andet
tidspunkt af året – men halter motivationen, er her nogle råd fra Torben Wiese.
”Det handler primært om to ting, når vi taler om at sætte sig et mål. Du skal
finde dit hovedmål, og dit vanebrydermål,” forklarer han.
Hovedmål: Her er der tale om selve
nytårsforsættet. Det kan være at man vil tabe sig, spare op, være mindre på
internettet, se mindre tv, dyrke mere sport, spise sundere, besøge forældrene,
rejse mere osv..
En ny trend er ifølge Torben Wiese, at man sætter sig nogle mål, der er mindre materialistiske. F.eks. at man vil være til stede i nuet, føle ro, mærke mere lykke, glæde og kærlighed, føle sig mindre utryg, være sig selv og lignende.
Find ud af, hvad dit mål er – altså hvordan dit nytårsforsæt skal lyde.
Vanebrydermål: Når du har sat dig
et hovedmål, kommer vanebrydermålet.
Her handler det om at tænke over og svare på, hvad det vil give
dig netop at dyrke mere motion, spise sundere, spare op osv.
Hvordan vil du have det, når du har nået dit hovedmål? Det er en god ide at
skrive målene ned.
Eksempel:
Mit hovedmål er at løbe tre gange om ugen.
Når jeg gør det, bliver jeg slankere, jeg får et bedre kondital, lever
længere, har mere overskud til at være der for min partner eller mine børn, jeg
giver mere kærlighed, bliver lykkeligere osv. Det er mine vanebrydermål.
”Det er i virkeligheden vanebrydermålene, der er drivkraften. Det er dem, der
får mig til at lade chokoladen ligge eller gå hjem fra arbejdet i ordentlig tid,
så jeg kan nå hjem til dem, der virkelig betyder noget,” fortæller Torben Wiese.
Hold forsættet for dig selv:
Har man først besluttet sig for et nytårsforsæt eller andre mål,
har mange en tendens til at fortælle andre om det
og dermed høste en hurtigt omgang ros
Og er det ikke også nemmere at holde ændringerne, hvis man ved, at der er andre,
der kender til dem og kan hjælpe en?
Nej, svarer Torben Wiese.
”Når jeg fortæller andre om mit mål eller mine forsætter, mister jeg energien i
mig selv og mit fokus.
Man kan nærmest høre folk tænke ”ja, ja, nu må vi se, om det går denne gang".
Mit råd er, at når man har besluttet sig for et forsæt og virkelig gerne vil holde det, så skal man holde det for sig selv. Man kan godt involvere de nærmeste – kone, mand, søster, kollega – men ved at holde det for sig selv, får man en anden styrke.
Ulempen ved at fortælle andre om det er også, at hvis det ikke går, vil folk alligevel komme og spørge, hvordan det går med forsættet, og så bliver man mindet om, at man ikke klarede det. Hold det i stedet for dig selv, og brillér, når du har været røgfri eller dyrket motion i tre måneder.
Så er belønningen meget større,” siger Torben Wiese.
Foredrag – mange kendte danskere – book online.: 07980.3062 .
Partybands:: Musiker-Børsen .
::Pia Fris Laneth - livsbetingelser - storyteller - 0235.1943:: .
029.1132:: Per Vers -
1 Funky foredrag
Oprettet onsdag den 30. december 2009, kl. 13:47:02