Musiker-Børsen ApS - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk - www.musiker-boersen.dk

>Leif Fabricius - booking forespørgsel<

Tilbage til forsiden med Leif Fabricius

Hvis du udfylder nedenstående formular med din forespørgsel på Leif Fabricius kontakter vi dig hurtigst muligt.

Navn:

Email:

Besked

Leif Fabricius fortæller, at hvis man har appetit på et større overblik, er bogen »Revy - til tiden« anbefalelsesværdig. Selv om den starter ved den autoriserede begyndelse - ja, hele »Nytårsnat« fra 1849 er aftrykt - har den ikke noget med 150-års jubilæet at gøre, men tager udgangspunkt i Det danske Revymuseums ti års virke ved Frederiksberg Runddel. Den er redigeret af museumsdirektør Erik Hvidt med fin sans dels for de historisk værdifulde spor i revyens og den nye morskabsscenes udvikling, dels for de mange måder at forholde sig til revyen på.

Der er videnskabelige indlæg, der er erindringsblade fra de medvirkende selv, bl.a. meget veloplagt fra Ulf Pilgaard, der med en vis patos taler om sit kulturelle ansvar. Og der redaktørens egen samtale med revyforfatteren Carl-Erik Sørensen, som giver eksempler på sin arbejdsmetode og forklarer, hvordan han håndterer det at være moralist og underholdende på én gang.

Særligt levende er også Mogens Landsvigs kapitel om komponisten Kai Normann Andersen, der fik enorm indflydelse på såvel revyens musikalske udvikling som på den hjemlige populærfilmmusik. Det er faktisk, som om revyhistorien genopstår lyslevende, når man i detaljer kan læse om Kjeld Abells revykomedie »Dyveke« med PHs viser skrevet direkte til Liva Weel og samtidig kan genhøre adskillige numre fra den på CD'erne - bl.a. »Man binder os på mund og hånd«, »Jeg gi'r mit humør en gang lak« og »Jeg har kun li'e til skatten«, fortsætter Leif Fabricius.

Det siger sig selv, at revyen har ændret karakter undervejs i sin over 150-årige historie, og denne hovedstadsorienterede bog slår ned her og der uden at foregive at præsentere nogen samlet konklusion, siger Leif Fabricius. Den indfanger, at der har været perioder, hvor revyen har været stærkt politisk, og at den i andre har været mere pjanket end sjov. Og når man følger udviklingen fra de politiske 1930ere og besættelsestidens vovede krumspring over de kulturradikalt formeksperimenterende 1960ere og helt frem til Linie 3 og Det Brune Punktum, forstår man, at den danske morskab er en mangeartet størrelse, der er grund til at forsvare og bevare.