
>Luk lederskabet op - ledelse fra a-z - Nils Villemoes<
::Forandringsforedrag - formidling-booking::

Vejen ud af skabet
Ledelse er en fælles sag for alle på arbejdspladsen. Derfor skal lågen til lederskabet åbnes på vid gab, så alle kan kigge ind, lyder opfordringen fra lektor Nils Villemoes.
Deltagerne kan godt begynde at slå ørerne ud og forbedre sig på mødet med et verbalt hurlumhejhus i skikkelse af foredragsturboen og lektor i ledelse Nils Villemoes, der vil tale ud fra overskriften Luk lederskabet op.
Foran publikum er Villemoes et sprogligt
legebarn for fuld udblæsning.
Ord og begreber vendes og drejes og vurderes for at klemme alle tænkelige
betydninger ud af dem, som nu den med det lidt for indelukkede lederskab, hvor
der trænger gevaldigt til udluftning.
Spas og alvor går hånd i hånd i Nils Villemoes’ univers. Og netop ledelse er alt for alvorlig en sag til at overlade det til lederne selv, hvad der ellers er mange, der er slemt tilbøjelige til ifølge Nils Villemoes.
- Vi danskere har en forventning om, at lederne skal løse alle vores problemer. Det gælder i forhold til vores politikere, og det findes på enhver virksomhed. Men ledelse er noget, vi er sammen om på arbejdspladsen. Alle skal forstå, at ledelse vedkommer deres egen tilværelse, og derfor skal ledelse ikke være noget, der foregår inde i lederskabet. Lederskabet skal lukkes op, så vi kan se hvad der foregår, og ledere skal have en tæt løbende kontakt med medarbejderne for, at virksomheden kan udvikle sig, forklarer han med en venlig tilføjelse om, at fordi ledelse bliver bredt ud, fjerner det ikke behovet for ledere.
For Nils Villemoes er ledelse lig med udvikling, fornyelse og forandring, og lederne er dem, der må gå i spidsen for den proces. Men det er ikke nogen enkel sag med de krav, der stilles til lederne.
- Vi ser, at ledelse kræver modstridende talenter. For eksempel skal en leder helst have mod til at træffe vanskelige beslutninger, men han eller hun må for alt i verden ikke blive for risikolysten, da det er en svaghed. Ledere skal kunne lytte, ja, men de skal også kunne skære igennem. Der er altså flere krav, der kræver forskellige evner af lederen, siger han.
Det er energien og begejstringen, der får en virksomhed til at fungere, mener Niels Villemoes.
Ledelse bevæger sig i en zigzag-søgeproces og afspejler i høj grad de økonomiske konjunkturer. Det mener Niels Villemoes.
I perioder, hvor den økonomiske vækst ligger over den gennemsnitlige vækst, slapper vi af og praktiserer såkaldte ”bløde værdier”. Regler skiftes ud til fordel for værdier og holdninger. Og ansvar lægges ud i organisationen. I den situation må ledelse nødvendigvis være baseret på samarbejde og dialog.
Men når krisens røde lamper på et eller
andet tidspunkt begynder at lyse, får vi igen brug for stram, håndfast ledelse,
én,
der peger og siger: Den vej!
Det skal være sjovt
Ifølge Nils Villemoes kørte ledelsesprocesserne rundt i ring indtil slutningen af 1950’erne og derefter op og ned. Først blev der eksperimenteret – og efter 1982 var der slet ingen strategi, men det handlede om begejstring og service m.m. I tidsrummet 1993-2000 var værdibaseret ledelse populær, mens det sidste nye er Lean - hvilket jo slet ikke er nyt, for det blev opfundet på de Japanske Toyotafabrikker i 50’erne.
Han mener, at danskerne i forvejen er de
mest effektive i hele verden, for vi har den indstilling til vores arbejde, at
”vi lige så godt kan få det ordnet, så vi kan komme hjem og hygge os”. Og måske
er Lean i virkeligheden en fejltagelse, for man fjerner alle ”åndehuller”, og de
er meget vigtige - også i en arbejdssituation. Medarbejderne skal syntes, det er
sjovt at gå på arbejde, det er den følelse, der giver overskud på virksomhedens
bundlinje, og man skal ikke undervurdere fællesskabet på arbejdspladsen, for det
er dét, der skaber arbejdsglæde,
siger Nils Villemoes.
Nils Villemoes taler gerne meget og længe om forandring.
Hvorfor skal alting hele tiden laves om hedder overskriften på at andet populært foredrag.
Han ser forandring som et fundamentalt vilkår i tilværelsen på alle niveauer, og det vil han gerne lære lytteren at forholde sig positivt til.
- Vi har ofte en drøm om, at forandringer i eksempelvis en virksomhed skal "falde på plads". Det er narreværk, for det gør de jo ikke. Intet er holdbart - det skal laves om igen på et tidspunkt. Vi egner os ikke til at leve i en verden af gentagelser, konstaterer han.
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
Andro
- fingerfærdighedstryllekunstner .
Stine Michel - Frejas Viser .
:.0704.21468 De glade sømænd - formidling af sømandssange.: .
:.Sweethearts - Pernille Højmark - 9.cd - spritnye udgaver - 02106.2169.: .
:.Tennis Band - teenagegejst - concert - 02104.8945.: .
:.Peter Belli - rocksinger on tour