
>Peter Olesen - Sorg - savn<
Startsiden med Peter Olesen * Havnerundfartskaptajn * Byskiltningskultur * Rosenbuskhaver * Livsglædeformidler * Arrangementsforespørgsel

Den meget omfattende bogserie om
sorg og savn er nu nået til bog nr. 13:
”Pårørende om psykiske lidelser”, der
udkom den 5. november 2004.
Serien startede med ”Min mor døde. Min far døde”. Den bog fik jeg ideen til,
fordi jeg så Claus Birchs smukke og gribende TV-udsendelse ”En mur af tavshed” i
marts 1999. Serien handlede om børn, hvis mor eller far var død. Min egen far
døde i 1961, da jeg var 15 år. Jeg tænkte efter TV-udsendelsen: Andre end jeg må
have erfaring, der kan bruges af mennesker i samme situation (hvert år mister
4.000 danske børn en mor eller en far, nogle begge). En erfaring om, at vi
overlevede, kom videre og mange af os endda fik rigtig gode liv – også med en
vis alvor i. Som jeg selv, der nu bruger min egen erfaring - til gavn for mange
andre.
Jeg blev i 2000 sendt ud på en større foredragsturné af Kræftens Bekæmpelse, og
her mødte jeg i Roskilde Signe Rølmer, der 12 år gammel havde mistet sin mor.
Hun var nu 14 år og efterlyste en tilsvarende bog kun skrevet af børn. Det blev
til ”Børn om mors og fars død”. De to bøger har solgt henholdsvis godt 11.000
eksemplarer og godt 7.000 eksemplarer.
Så kom der forespørgsel om at miste børn, søskende og ægtefæller, og alle ideer
blev realiseret som bøger. Også om demens, om opvækst med alkoholiske forældre,
om at have handicappede børn, om at overleve hjertesygdomme og kræftsygdomme, om
at være ældre og ensom og om at være anbragt som barn.
En serie, hvor læserne kan bruge bøgerne som et spejl, man holder op foran sig
for at finde lighedspunkter - så her, så der.
Reaktionerne har været mange og yderst positive. Ligesom anmeldelserne.
Og min foredragsliste om sorg og savn har været og er fortsat lang. Utallige
kirker og menighedsråd og andre – som f.eks. biblioteker og faggrupper – har
arrangeret foredrag med mig i den anledning.
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
Gasolin' show:
Gasoline - Line Münster-Swendsen .
James
Sampson: Beskeden soulkunstner - Booking .
0217.0217
Magi i luften: Lone Selmer .
:.Bandet
Midt om Natten.: .
Pop Fever:
Etableret jam - show band .
068.125
Rigtige Mænd: Respekt for originalen .
069.159
Robbie Williams Jam: Ditlev Ulriksen .
RubberBand: Biografi