
>Peter Olesen - Over 80 og fuld af livskraft<
Startsiden med Peter Olesen * Havnerundfartskaptajn * Byskiltningskultur * Rosenbuskhaver * Sorg - familie/pårørende * Arrangementsforespørgsel

”OVER 80 og fuld af
livskraft” følger efter succesen med sidste års livsbekræftende udgivelse
”Livsglæde”, hvor også 15 skribenter gav hver deres bud på, hvad livsglæde er.
Her får læseren godt og grundigt indblik i hvordan et liv over de 80 kan forme
sig og være fuld af indhold og initiativ, hvis skæbnen har været en så nådig, at
man stadig kan foretage sig en masse og komme omkring. Alle medvirkende har for
længst passeret den gennemsnitlige levealder og har derfor meget at være
taknemlige for, hvilket også med al tydelighed fremgår af de positive og meget
livsbekræftende tekster, skrevet af de 15 selv. Det er ikke en interview bog.
Jytte Borberg nåede desværre ikke at se bogen færdig, hun døde 25. februar 07,
og efter aftale med familien er hendes tekst med i bogen. Den blev i øvrigt også
bragt i Politiken 4. marts, den dag hun blev stedt til hvile. Teksten handler
blandt andet om, hvordan Jytte Borberg forestiller sig sammenkomsten i Fjaltring
forsamlingshus den dag, det hele er slut. Teksten er skrevet i november 06.
”Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med de 15 skribenter”,
fortæller Peter Olesen, der nu har sluppet serien om sorg og savn og i stedet
har kastet sig over det mere positive i livet og allerede er i fuld med næste
års udgivelse i samme serie om livsglæde. ”Jeg har oplevet stor interesse blandt
skribenterne for at få lov at fortælle om et indholdsrigt og spændende liv, og
man kan jo ikke undgå selv at drømme om at få lov at blive gammel på samme
positive og livsbekræftende måde”.
Livsglæde
Sorrig og glæde de vandre til hobe
Lykke, ulykke de gange på rad
Så smukt, klart og enkelt kunne Thomas Kingo formulere det i sin smukke salme i
1681. Livet er ikke kun idel lykke. Tilværelsen består også af det diametralt
modsatte.
Ofte har man hørt folk sige: Du kender ikke til ægte glæde, før du har mærket
dyb smerte. Noget er der nok om det. Har man først haft det svært, evner man
måske at skønne ekstra på livets gode sider.
Efter at have brugt 6-7 år af mit liv på at redigere 14 bøger i den bogserie,
som vi på Kroghs Forlag/Thaning & Appel kalder ”sorg- og savn-serien”, har jeg
følt trang til at slippe det sorgfulde og vanskelige for en stund og i stedet
beskæftige mig med det stik modsatte: glæden. Og ud af det behov kom ideen til
denne bog om livsglæde.
15 danskere har beredvilligt givet hver deres bud på noget af det dyrebareste i
livet, det vi bør skønne allermest på og uophørligt være åbne overfor,
livsglæden.
Og se bare, hvor forskelligt livsglæden kan tage sig ud.
Håbet er, at vi ved læsningen af bogen bliver bare lidt klogere, får nogle
nyttige vitaminer til hjernen og tankevirksomheden og måske i højere grad evner
at koncentrere os om det positive i livet – frem for det negative.
Citater fra bogen
Kjeld Holm
Livsglædens modsætning er ligegyldigheden!…Livsglædens engagement beror på en
opfattelse af, at livet er al kamp værd.
Trine Sick
Jo mere jeg tænker over det, desto mere er min livsglæde forbundet med
modvind…Da jeg skulle tænke i livsglæde, kørte mine tanker og følelser
lynhurtigt ud i modgangen – til de tilfælde, hvor jeg virkelig har skullet kæmpe
for at se en mening med tilværelsens ulidelige modstand…. Jeg jager mine
lykkepunkter og forsøger at strække dem ud.
Mogens Lykketoft
Jeg tror, at glæden kan blive for lille og forkrøblet, hvis livet kører af en
ret linje med små udsving, ingen sorte huller, men også manglende evne til at
vove og opleve…Måske er den dramatiske sandhed, at den, der ikke har tålt store
sorger og nederlag, også har ringere chance for at opsøge og opleve den store,
smukke og voldsomme glæde ved livet?
Halfdan E
Hvis livet kun bestod af tindrende smukke solopgange og evig forelskelse, ville
vi død af kedsomhed…Der er en magi i tilværelsen, som vi overser, fordi vi
stræber efter noget andet. Og pointen er: netop mens vi stræber efter noget
andet, opstår magien.
Anne-Mette Gravgaard
Så patetisk det end må lyde, så har ulykken og mit hospitalsophold givet mig en
dyb erkendelse af glæde ved livet…Kun når man slet intet kan selv ligesom et
lille barn, kun da får man mulighed for at opleve den ubetingede godhed.
Ole Hartling
Livsglæde kan ikke måles, og den forstås ikke…Kan det hænde, at livsglæde
mærkeligt nok hænger sammen med ikke at have magt over liv, ikke at have styr på
livet? Det er her – her i vor utrygge verden – at livsglæden paradoksalt også
findes…Livsglæde hører ikke hjemme i forstandens verden. Livsglædens kilde er
ikke viden, men tro.
Gurli Vibe Jensen
Livsglæde er en gave, der kommer i glimt, som fylder øjeblikket.
David Rehling
Selvfølgelig er vi mennesker født med forskelligt udstyr, men vigtigere, tror
jeg, er den måde, vi hver især indretter vore indre modsætninger på. Kan vi på
en eller anden måde få dem til at virke sammen, så de trækker mod et fælles mål:
kærlighed, venskab, godt håndværk, kunstnerisk udtryk, altopslugende interesse –
ja, så flyder livsglædens kilde uhindret.
Tine Lindhardt
I virkeligheden kan man ikke give sig selv livsglæde. Man kan tage imod den,
hvilket nogle gange kan være en opgave i sig selv. Men den kommer altså udefra,
fra andre, fra en anden, til mig…Vi kan have alt det, der skal til for, at vi
synes, at livet lykkes, men alligevel mangle livsglæde. Ligesom man modsat kan
mangle alt det, man siger giver glæde og lykke, og alligevel gribes af
livsglæde.
Peter Skov-Jakobsen
Man burde vel egentlig tage verden alvorligt og gå under! Er jeg en tumpe, et
lalleglad fjols, eller er det min lykke, at tilværelsen tilsmiler mig med sin
egen oprindelighed?…Den største lykke er vel, når nogen flytter ind i min drøm,
forandrer mit udsyn, får mig til at se det, jeg var blind for, rykker mig ud af
de gængse hængsler, løfter horisonten over mig, og jeg opdager, at uden dem kan
jeg aldrig blive mig selv.
Annemarie Morris
Problemet er ikke for mig, at vi skal dø, men hvad vi bruger livet på, imens vi
har det. Livet er der bare, men i mødet med mennesket antager det sin form.
Denne form har vi selv et langt stykke ad vejen indflydelse på, og derfor skal
vi glædes!…Hemmeligheden bag et lykkeligt liv er bl.a. at være dybt interesseret
i det, man arbejder med, samtidig med at man er optaget af meget andet og af
andre mennesker.
Helle Hellmann
Livsglæde er for mig fred og fordybelse. Stilhed. Indre ro. Det har taget mig en
rum tid at komme dertil, hvor jeg igen fyldes af dyb tilfredshed, enkle tankefri
følelser, som jeg genkender fra min barndom. Hellige enfold, selvom jeg slet
ikke er hellig.
Peter Olesen
Sige tak til. Sige det stille, højt op – og altid også til de nærmeste. Jævnligt
minde hinanden om, hvor utroligt det er, at vi er her endnu – og har så meget at
gøre godt med. Så meget mere end så mange andre. Stille bøje nakken
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
Gasolin' show:
Gasoline - Line Münster-Swendsen .
James
Sampson: Beskeden soulkunstner - Booking .
0217.0217
Magi i luften: Lone Selmer .
:.Bandet
Midt om Natten.: .
Pop Fever:
Etableret jam - show band .
068.125
Rigtige Mænd: Respekt for originalen .
069.159
Robbie Williams Jam: Ditlev Ulriksen .
RubberBand: Biografi