>Nicolai Back - forandringsliv"><

Booking forespørgsel

Nicolai Back - forandringsliv

Foredrag:

Et succesfuldt turn-around – både privat og professionelt

Hvorfor ender en mand, der havde alle forudsætninger for et lykkeligt liv, på en gummimadras i detentionen, skilt fra kvinden han elskede, afhængig af alkohol og uden tro på fremtiden? Hvad lærer man af en tur ud over kanten, hvorfor lykkes det nogle at kæmpe sig op og hvordan kan man bruge det konstruktivt i sit liv – fx til at opbygge et succesfuldt firma, som Nicolai Back har gjort?

Lav et turn-around, der virker
Ovenstående spørgsmål besvarer Nicolai Back i et underholdende og meget tankevækkende foredrag om at lave forandringer i sit og andres liv.

Foredraget er en kombination af teori, personlige historier og nærværende øvelser, der giver opskriften på, hvordan man finder sit mål og når det ved at ændre det, der skal til. Nicolai Back tager udgangspunkt i hans personlige livshistorie og tilføjer alt det bedste fra moderne forandringsværktøjer.

Et foredrag med udfordringer

Foredraget kan både bruges som inspiration for den enkelte medarbejder og som optakt til at virksomheden tager de første skridt mod positive forandringer. Uanset hvad, skal man være klar til at tage stilling – til sig selv og hinanden – ligesom man også kan forvente en anderledes hverdag bagefter. Til gengæld får alle deltagere en oplevelse, der vil sprede glæde og begejstring.

Forstå hvorfor forandring er så svært

Forandring fryder, siger man. Men hvordan bryder man flere års gamle mønstre, både privat og på arbejdspladsen? Hvordan laver man den forandring alle snakker om og som en stor del af dagens ledere læser tykke bøger om, men som de færreste lykkes med?

Nicolai Back kommer blandt andet ind på, at det handler om, hvordan mennesker fungerer. Det handler om at turde fjerne frygten for at være tæt på sine kolleger som mennesker. Om at lære personligheden bag dem at kende lige så godt som deres performance i tal og grafer.

Og hvis der ikke er opbakning til forandringen, hvis enkelte af medarbejderne ikke er klar til at flytte sig, handler det om at være åben omkring det. At sætte fokus på, hvor de står i deres liv lige nu – og hvad der rent faktisk skal til, før de kan tro på den store plan.

Skift gear i dit liv! - både privat og professionelt!

Er det tid til at skifte gear i dit liv? Er du gået i lidt i stå eller overvejer du at skifte job? Du får hemmeligheden
bag at træffe de rigtige valg og lave ændringer der holder. Hør hvordan du tager stilling til dit liv, fjerner det negative og vælger mere af det positive. I et personligt foredrag får du en række værktøjer du kan bruge i praksis i dit liv blandet med motivation til at gøre en forskel for sig selv.

Personlig forandring der virker!
Der sker noget med mennesker, når de når bunden og beslutter sig for ikke at vende tilbage dertil nogensinde igen! Hvorfor ender en mand, der havde alle forudsætninger for et lykkeligt liv, på en gummimadras i detentionen, skilt fra kvinden han elskede, afhængig af alkohol og uden tro på fremtiden? Hvad lærer man af den tur mod bunden, som gør at man vender om og arbejder sig op i stedet? Hvad enten den forandring er stor eller lille, vil du finde inspiration og værktøjer i dette personlige foredrag.

Om Nicolai Back
Nicolai Back er født i 1969.

Om der står 10 eller 100 mennesker foran Nicolai Back, gør ingen forskel. Han kan powertalke ethvert publikum til fornyelse og fælles inspiration, hvilket skyldes en særlig evne til at skabe samhørighed og give et boost af energi i sine foredrag og kurser. Men det er ikke kun underholdning, han skaber også eftertanke.

Erfaringerne henter Nicolai Back fra sit eget liv, blandt andet fra hans 10 år i militæret, hvoraf han arbejdede i 7 år som officer og var chef for 200 medarbejdere. Nicolai har desuden arbejdet med filmproduktion i 5 år, været kursusleder i en teambuildingvirksomhed og arbejdet med forandringsprocesser i 8 år som leder og coach. Og som prikken over i’et er Nicolai også uddannet NLP Master.

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Uffe Holm: Danmarks ukronede drengerøv . Undercover Service - absurd og komisk underholdning . .Viggo Sommer - Finn Nissen - konferencier.: . Vivienne 02018.7469 McKee Konferencier - stand-up comedian - engelsk / dansk . Willys Kaffeklub: Synnerjysk komik . :.Paula Larrain.: Freelancejournalist - ordstyrer - konferencier - foredragsholder0131358:: . ::Louise Espersen - kopi af Gitte Hænning::

Relaterede emner: