>Trine Gregorius - mediecoaching<

Trine Gregorius - præstationskrav . Booking forespørgsel

:.Trine Gregorius.: Mediecoaching

Trine Gregorius er journalist  og foredragsholder og kan bookes med nedenstående emner:

Hvordan begår man sig på TV
Tv-mediet har en kolossal gennemslagskraft. Selv om et nyhedsindslag i gennemsnit kun varer 90 sekunder, kan det få vidtrækkende konsekvenser både i positiv og negativ retning.

Derfor er det afgørende, at man som nøgleperson i en organisation eller virksomhed er i stand til at levere en professionel og troværdig præsentation på skærmen.

Foredraget tager udgangspunkt i den stressende situation, man ofte befinder sig i foran et tv-kamera.

"Det drejer sig først og fremmest om at kunne udnytte sit personlige potentiale bedst muligt, så man føler sig på højde med situationen og undgår den farlige nervøsitet og usikkerhed, som kan ødelægge et nok så gennemtænkt og velforberedt budskab, inden det når ud til seerne," forklarer Trine Gregorius.

Hvorfor hækler kvinder hatte til toiletrullerne?
En humoristisk kanalrundfart i forskellen på mænd og kvinders adfærd og andre absurditeter.

Fra kylling til kælling
Tag dig sammen. Dit liv er dit eget ansvar. Selvom man som udgangspunkt er en lille mager provinspige med kunstige fortænder, kan man godt få et spændende liv. Det bestemmer man nemlig selv.

Hvis du forstår, hvad jeg mener...
Misforståelser, uvenskab og katastrofer sker i privatlivet og på jobbet, fordi vi ikke forstår at kommunikere med vores omgivelser. At blive forstået og omgås og samarbejde med sine omgivelser kræver, at man tuner ind på de andres frekvens.

Så gør dog noget ved det!
 Alt for mange har det kun godt, når de har det dårligt. At være gnaven og utilfreds kan blive en permanent tryg tilstand, der bliver en undskyldning for ikke at træffe de beslutninger, der skal til for, at man lever fuldt op til de talenter man besidder. Alt har en pris – men den er værd at betale.

Hvornår bli'r VI moderne?
Kvinder over fyrre skal være helvedes godt begavede for at kompensere for tab af ungdom og skønhed. Når man er Trendykvinder over fyrre øges usynlighedsfaktoren dag og dag. Kvinders værd måles på deres attraktionsværdi. Hvorfor er det blevet en kvalifikation i sig selv at være ung? TV, reklamer osv. bombarderer os med ungdomsbudskaber. I desperation lader kvinder sig snitte, suge, slamme og silliconere i håb om at vinde den nådesløse kamp mod uret. Det er helt urimeligt og man kan forfalde til at tro, at årtiers kvindekamp har været helt forgæves. Vil vi finde os i det?

Hvornår bli´r vi kvinder over fyrre moderne?

Om Trine Gregorius
Hun er født i 1957. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Trine Gregorius har arbejdet som politisk medarbejder på Radioavisen og været studievært på radioens P3. Derudover har hun været vært på en række TV-programmer - heriblandt "Rigets Tilstand" på TV2 og "Det Svageste Led" på DR-TV. Trine Gregorius er også forfatter og har bl.a. udgivet romanen "Den som tier".

Der gik mange år før Trine Gregorius (født i 1957) selv begyndte at vælge, hvad hun ville her i livet.

Hendes budskab er: Lad ikke andre bestemme over jeres liv. Gør hvad I selv har lyst til.
Lev drømmen ud.

- Men det kan tage tid at komme så langt. Det at blive journalist var ikke et kald for mig, men jeg er glad for at have taget uddannelsen, sagde Trine Gregorius.

Efter mange år ved Radioavisen som journalist på Christiansborg, blev Trine Gregorius tilbudt et job ved TV2, hvor hun i nogle år lavede ”Rigets tilstand”.

- Pludselig begyndte jeg at tænke på, at det slet ikke var mig selv, der havde valgt jobbet. Det var noget, jeg var blevet tilbudt, og pludselig blev det alt for rutinepræget. Jeg ville hellere noget helt andet. Jeg ville skrive revytekster, jeg ville skrive bøger og jeg ville holde foredrag. Det er det, jeg primært lever af i dag, sagde Trine Gregorius, og tilføjede ,at ”hun er skide stolt af, at hun tog mod til det, også selv om alle andre kom med advarende bemærkninger”.

Trine Gregorius har også været vært på DR-udsendelsen ”Det svageste led” i 39 udsendelser. Om det var disse udsendelser, der havde inspireret hende til at kalde foredraget for ”Fra kylling til kælling”, skal vi lade være usagt. Hun kunne i hvert fald ikke sige, hvad det var, der havde inspireret hende, ud over, at ”det var den titel, der lå øverst i skuffen”, og det er et Mental stavgangsforedrag.

- ”Det svageste led” var et underholdningsprogram. Det havde intet med journalistik at gøre, og det var helt nyt for mig, sagde Trine Gregorius, som senere har sagt nej til andre tv-tilbud.

- Jeg er kommet dertil i livet, hvor jeg har lært selv at vælge, hvad det er, jeg vil, sagde Trine Gregorius.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Tove Hyldgaard og Tonny Landy:: Elegante og bevægende på samme tid . :.Trompet entertainer Per Nielsen.: . Peter Bastian: Klassisk fagottist - forfatter - foredragsholder . - Anders Matthesen: Alias Anden . Anne Marie Helger:: Komikøs - søllement - unplukket forestilling med Anne Marie Helger . Arne Lundemann - historier - jokes - parodier og masser af sang