
>Henrik Byager - opbrudsdanmark<
Henrik Byager - emotionel rutsjebanetur * Henrik Byager - mulighedsorienterede danskere * ::Henrik Byager:: Virksomhedskultur

I dag er der næsten lighedstegn mellem dårlig bolig og
dårligt liv, mener Henrik Byager.
DET GODE LIV: Kendt kommunikationsmand tegner i
sine foredrag et billede af
forvirrede danskere.
Danskerne er i opbrud. Det gamle Danmark er på vej til at undergå en voldsom
transformation. Det holdningsmæssige fundament,
som vi stod på, hvor vores holdninger, handlinger og livsstil hang sammen, er
ved at fordufte. Hvor man tidligere kunne sige
meget om en person, blot man kendte personens beskæftigelse, er det ikke længere
muligt. Og på det politiske plan er dét,
partier siger i dag, stort set det samme. Vi har fået helt nye brudflader mellem
os, og derfor kan man konstatere, at den
facitliste, vi alle førhen levede efter, er væk. Den er forsvundet.
Henrik Byager har i 15 år beskæftiget sig med at analysere danskerne på alle
leder og kanter, så han ved, hvad han taler om.
Familien er gud
Ifølge Henrik Byager tager det gode liv udgangspunkt i en typisk
kernefamilie. Familien har aldrig stået stærkere end i dag.
- Det er paradoksalt, for vi har aldrig haft så mange singler som nu. Men den
moderne familie er ikke en gammeldags ”Far til
fire familie”. Den er derimod et kollektiv af individualister, hvor alle både
udfolder sig individuelt og laver ting sammen,
og børn er blevet beslutningstagere, der har afgørende indflydelse på, hvor vi
bor, hvilken bil vi anskaffer, køb af møbler
osv. Vi kan med andre ord ikke længere opdele befolkningen efter de
traditionelle metoder. De 50-årige lever som 35-årige, og
de er endog mere intense i deres livsappetit. Helt almindelig mennesker kaster
sig lejlighedsvist ud i et fuldstændig
ekstraordinært forbrug. De køber ikke statussymboler, men et livsstilsindhold,
mener Henrik Byager.
Følelserne i centrum
I dag handler folk meget følelsesladet i deres jagt på meningen med livet.
Det er maven, der styrer os, snarere end hovedet.
- Det er følelserne, der afgør vores boligkøb. Vi definerer vores liv mellem
alle de valg, vi foretager - herunder hvor vi
bor. Vi jager livskvalitet i form af udvikling, oplevelse og selvrealisering.
Enten det sker gennem vores arbejde, vores
familie, vores fritid eller vores bolig. Lykken består i at få en familie med de
bedste rammer, men der er ingen facitliste
til det gode liv. Mit gode liv skal dog helst være forskelligt fra dit gode liv,
siger Byager.
Fokus via tv
Når vi lever i en meget søgende tid, hvor mange er i tvivl om, hvem de er,
så er boligen et fuldstændig centralt fokuspunkt.
De mange TV-programmer vidner om det.
- Boligen er væsentlig, fordi den giver identitet. Den fortæller historien om
mig. Derfor skal boligen være autentisk som et
udtryk for mine valg. Vi har forskellige personligheder afhængig af
omstændighederne, og vi vil gerne have, at alle
muligheder er åbne, så vi kan iscenesætte os selv. Boligen er et ekstremt
vigtigt element i denne jagt. Den fortæller, hvilke
rammer jeg valgt for at vise, hvem jeg er her i livet, hvad jeg prioriterer, og
hvad jeg synes er vigtigt.
- Det er en fantastisk spændende tid, vi lever i. Mange flere mennesker end
tidligere oplever flere muligheder. De har flere
penge, flere jobmuligheder, fritidsmuligheder, de rejser mere og oplever mere.
Det er en åben verden med mange muligheder.
Eneste fare er, at man stiller for mange krav til sig selv, så det hele kan ende
med at brænde sammen, advarer Henrik Byager.
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
Lyt til The Antonelli Orchestra .
Bjørn og Okay - 40 års jubilæum .
:.0367.19174 Cool Cats - Søren Hjort - Torkil Jolin.: .
Radiodiskjockey Jørgen de Mylius .
0187.11 Cantus Tyrolerne: Absolut original Oberkrainer-besætning