>Wikke og Rasmussen - snaksyngshow<

Showbestillingsforespørgsel

:.Wikke og Rasmussen - snaksyngshow.: - showbestilling Wikke og Rasmussen

Wikke og Rasmussen tegner og fortæller.

En underholdende tour-de-force gennem filmen og fjernsynets forunderlige verden med filmproducenterne, manuskriptforfatterne, instruktørerne og alt-mulig-mændene Michael Wikke og Steen Rasmussen. Hør bl.a. om idéudvikling og manuskriptarbejde, hvem der skal spille med (og hvorfor). Der vil være rig lejlighed til debat og spørgsmål om både livet i almindelighed og filmproduktion i særdeleshed. Foredraget kan tilpasses med vægt på enten underholdende – eller tekniske elementer ved filmproduktion.

Nu kommer vi ud til jer med: Wikke & Rasmussen - Snakke og syng med show
Wikke & Rasmussen gav de andre baghjul på varme, brede dæk og brølede ind på førstepladsen i den nyligt overståede underholdningsafstemning.
Lige nu er de bortrejst (som det fremgår af billedet), men Bonanza-redaktionen var forudseende nok til at interviewe den meget populære film- og tv-duo allerede inden afstemningen var slut - og stille et par nostalgiske spørgsmål om tv.

Bonanza-redaktionen:
Kan I huske jeres tidligste tv-oplevelser?

Steen Rasmussen:
Mit første tv-minde er Robin Hood, en engelsk tv-serie. Jeg husker specielt startsekvensen, hvor en pil bliver skudt af, og vi følger den, til den sidder dirrende i et træ og en dyb stemme siger "With Richard Greene as Robin HOOOOOD!”. Vi så det hos naboen i Rødovre …

Michael Wikke:
Min første DR oplevelse var Professor Kapok og Mekaniker Nik – to dukker i luftballon over Danmark i en serie børneprogrammer engang i de tidligere 60’ere. Set foran et funklende nyt Arena sort/hvid tv-apparat med klaplåger.

Bonanza-redaktionen:
Hvad har gjort størst indtryk?

Steen Rasmussen:
Jeg husker særligt Panduro-stykkerne, især det stykke, som hedder Farvel Thomas. Stor morskab og stor tragedie i dejlig sort/hvid.

Michael Wikke:
Jeg husker også Apollos månelanding med Claus Toksvig – fordi det var en fantastisk begivenhed på tv og fordi, det havde øjeblikkets direkte tv-dramatik naturligt indbygget. Men også fordi det var et af de første programmer, som brød med fastlagt skematisk tv-opbygning og ”slots” – altså en på forhånd fastlagt programvarighed. Programmet fortsatte jo i mange, mange timer, også om natten, og havde en ”open end”. Det vil sige, at ingen vidste, hvornår det sluttede. Det var i sig selv helt nyt i tv-sammenhæng.

Bonanza-redaktionen:
Nu kører den store afstemning på dr.dk/bonanza. Hvad har I lyst til at se igen?

Steen Rasmussen:
Jeg vil gerne gense Ka’ De li’ Østers, bare for at se Jørgen Kiil som Luffe !

Michael Wikke:
Jeg vil gerne gense klassikere i alle afskygninger: Tv-aktualitets programmer fra fortiden, tv-spil, dokumentarprogrammer og kuriositeter som eksempelvis Vitek med Egon Schmidt og Jørgen Clevin. Bare for at genopleve en stemning, hvor man som nysgerrig dreng sad klistret til skærmen og for at se, om det stadig holder. Eller Farvel jeg hedder Kurt og andre B&U klassikere.

Bonanza-redaktionen:
Hvad husker I bedst fra jeres tid i DR?

Steen Rasmussen:
Den DR produktion, jeg husker bedst, er The Søren Kierkegaard Roadshow, som var filosofisk underholdning, hvor Michael og jeg var to lastbilschauffører i sort/hvid.

Michael Wikke:
Noget af det, jeg husker bedst fra min tid i DR, er Fredag i Farver – hvor Steen (Rasmussen, red.) og jeg for første gang arbejdede sammen som par på en stor tv-produktion med masser af tv-kameraer og teknik. Vi troede, vi kunne gennemføre en række indslag helt uden manuskript. Det viste sig ikke helt at holde i længden, så den farverige producer, Edmondt Jensen, låste os resolut inde på et kontor, mens hele holdet festede, indtil vi råbte, at vi lovede at lave noget brugbart materiale. Så blev vi lukket ud igen.
Ellers husker jeg den første af to Robin Hat serier, fordi det var den første B&U tv-serie for mit vedkommende og fordi det, på trods af et no-budget, lykkedes at få et noget ambitiøst projekt i hus. Lige bortset fra at en Jumbojet blev udskiftet med et sportsfly i seriens slutning – men det er vist dét, der i filmteori kaldes ”less is more” ...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Bobo Moreno: . Dario Campeotto: Angelique - smør tenor . 12.032008 --Ivan Pedersen-- . :.Jesper Lundgaard - Biografi.: . Jette Torp: Succesfuld kvindelig entertainer - Booking 2960 9372 . :.Johnny Hansen