>Peter Tanev - tornado-vejrprofet<

Vejrprofetforespørgsel

Peter Tanev - tornado-vejrprofet

På Tornadojagt med Peter Tanev
Tag med Peter Tanev til "Tornado Alléen i USA" et foredrag hvor man kommer bag om et af klodens vildeste vejrfænomener tornadoerne, som kan blæse med op til 500 km i timen.

I Tornado alléen dannes der i gennemsnit 1600 tornadoer pr. år og højsæsonen er i maj måned.

Peter Tanev tog i maj 2006 14 dage til USA for at jagte tornadoer i Texas, Oklahoma, New Mexico og Louisiana en jagt som førte ham ud på 7000 km gennem de 4 stater.

Tag med på denne rejse hvor jagten efter tornadoerne beskrives samtidig med at man får livlig fortælling af den fantastiske tur gennem USA.

Foredraget vil være krydret med optagelser af tornadoer og forklaringer om dette fænomen og der vil drages paralleller til de danske skypumper.

Varighed: 1½ time.

Foredrag 1 ”Det danske vejr”
Hvorfor blæser det altid i Danmark?
Hvorfor kan man aldrig stole på vejrudsigten?
Hvorfor har vi ikke ekstremt vejr i Danmark (tornadoer, orkaner)?
Hvorfor får vi isvinter, og hvorfor får vi hede bølge om sommeren.?

Dette en nogle af mange spørgsmål, som dette foredrag giver svar på. Foredraget har historier fra de varme lande, som relaterer til det danske vejr. Der er lagt vægt på det videnskabelige i foredraget dog med den populære indgangsvinkel.

Foredraget forsøger at belyse og forklare, hvorledes det danske vejr hænger sammen med vejret i resten af Europa og verden, men der vil også være plads til at give forklaringer på, hvorfor solen altid skinner på Bornholm, eller hvorfor det altid blæser ved vestkysten.

Et foredrag som tager fat i de store linjer i vejret og trækker dem ned på dansk vejr og med relationer til for eksempel, det område hvor foredraget holdes.

I foredraget indgår spørgetid, videoklip og lysbilleder eller overhead.

Foredrag 2 ”Medie vejr”
Hvorfor har alle tv-stationer i dag deres egen vejrudsigt?
Hvem ser vejrudsigterne?
Kan vi stole på dem værten/vejrudsigterne?
Hvad er en god vejrvært?
Hvordan laver man en tv-vejrudsigt?

Foredraget fortæller om, hvordan det er at arbejde med det danske vejr og fortælle om det på dansk tv. Hvilke problemer oplever man, og hvad skal man tænke på, når man formidler vejrudsigten. Hvorfor er der f.eks. forskel på risiko og chance for regn, og hvem bemærker forskellen.
Hvordan er en arbejdsdag på TV2-Vejret, og hvad lægger vi vægt på i forhold til andre Tv-stationer.

I foredraget indgår spørgetid, video om en arbejdsdag på TV2-Vejret og medvirken af tilhørere. Enkelte kan selv få lov at prøve at lave en vejrudsigt.

Foredrag 3 ”Går vejret amok”
Bliver kloden varmere?
Får vi en ny istid?
Hvorfor er der så mange orkaner, oversvømmelser o.s.v.
Hvad er en tornado?
Hvad er en orkan?
Hvad med det danske vejr?
Hvad kan vi forvente de næste år varmt, koldt, blæsende osv.?

Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag. Hvad sker der med vores vejr. Er vejret gået amok?
Et foredrag der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår, og om det er naturligt eller ej. Der vil blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til.
F.eks. vil jeg komme ind på denne vinters kraftige storme selvfølgelig med hovedvægt på december stormen 3.december 1999.

I foredraget indgår spørgetid og videoklip fra vejr der går amok.

Hvem er Peter Tanev?
Peter Tanev har arbejdet 4 år på TV2/vejret. Er udannet som bachelor i klimatologi fra Københavns Universitet. Han har siden han var 5 år haft vejret som hobby. Meget af tiden i folkeskolen og gymnasiet gik med at kigge på himlen og læse bøger om vejret, med drømmen om en dag at blive meteorolog og arbejde på Danmarks meteorologiske institut for at studere. Men i 1996 greb han chancen og søgte TV2 om stillingen som studievært på Vejret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

Keld & Hilda: Biografier . Kirsten Sigaard: Fra pop til Piaf - booking . Kurt Ravn: 110408.010 - Et varieret kirkeligt repertoire - musicals . Lene Siel: Booking - Musiker-Børsen . ::036.111 Lis og Per - efterspurgt solistpar:: . Lune Carlsen - Baggårdskatten