
Karlas Kabaleskuespiller - Allan Olsen * Allan Olsen - foredragsforespørgsel
De unge i provinsen er lige så fordybede i misbrug af stoffer og alkohol som unge i storbyerne. Det viste en halvandet år gammel livsstilsundersøgelse, som kommunens SSP-samarbejde fik udarbejdet.
Undersøgelsen har foreløbig ført til oprettelse af Natteravnekorpset, der turnerer i nattelivet, opstillingen af en alkoholpolitik i forbindelse med byfesten og kommunens krav om, at alle institutioner inden jul udarbejder en alkoholpolitik.
Torsdag formiddag skal de unge elever i samtlige skolers syvende-, ottende, niende- og tidendeklasser for alvor møde virkeligheden blandt unge og jævnaldrende, som allerede har været ude i misbrug.
Foredrag
Det sker ved et to timer langt foredrag i Hallerne, hvor den landskendte
foredrags-holder Allan Olsen med andre unge fra "Forebyggende netværk mod
ungdomsproblemer" vil ridse konsekvenserne af misbruget op for de unge. Og give
dem et indblik i, hvad man fravælger, når man vælger misbrug og vold som udvej.
- At vi har fået dem hertil, sker på anbefaling. Vi har fået at vide, at de går rent ind hos de unge, at de virkelig kan bryde gennem muren og vække debat og tanker hos eleverne, og det, tror vi, er det, der er behov for. Jargonen og tankerne er unge - det vil være helt anderledes, end hvis vi stiller os op og docerer i klassen, siger en af lærerne, der er formand for Farsøs SSP-samarbejde.
Destruktiv værdimangel
Allan Olsen er efter mødet med mange unge mennesker gennem de seneste seks år klar til at give de dem en opsang i moderne udgave.
Og umiddelbart er han ikke overrasket over, at misbruget florerer så voldsomt blandt dagens unge.
- Danmark er et dejligt land, men under overfladen ulmer en destruktiv verden med stigende indhold af vold, selvmord, alkohol og narko, som frister et stadig stigende antal børn og unge uden rødder, tilholdssted og fundament, siger han.
- En nations karakter er afhængig af folkets moralske karakter og de principper, de bygger deres liv på individuelt. Men i Danmark lever vi i en kultur, hvor børn og unge ikke mere hører om fundamentale værdier og normer. Hollywood har ikke lært denne generation, hvad der er rigtigt og forkert. Livet består af vores valg, bygges med vores værdier og afgøres gennem vores karakter, fastslår Allan Olsen.
Brug for værdier
Ifølge Allan Olsen skal mødet med de unge, som har været ude i misbrug, medvirke til, at de unge forstår at prioritere sig selv.
- Danmarks ungdom har brug for værdier, de kan bygge deres liv ud fra. Værdier, som de kan tage til sig og se udbyttet af dagen efter.
- Hver dag hører vi om unge, der går amok, vredesudbrud og anger, bandekriminalitet, aggressioner, spiseforstyrrelser, mindreværd. Alt sammen følelsesmæssige forstyrrelser. Mangel på at kunne mærke sine følelser kan være katastrofal og føre til brudte venskaber, ødelagte forhold, ensomhed, voldtægt, mobning, hærværk og skilsmisse - til et ulykkeligt liv, advarer Allan Olsen på forhånd.
|
Menu:
Musiker-Børsen ApS - Aage Jørgensen -
Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 -
aage@musiker-boersen.dk |
Relaterede kunstnere:
Schmidt og
Co:: .
075.951 Starpeople: Rasmus Fjeldsted .
0353.07 The
Hitmen: .
Le Freak: Happy disco - 0536.121 .
079.753 The
Party: DK's fedeste coverband .
Thomas
Helmig Jam: 4 wuznip'e .
Bakkesangerinder:: Bakkens Hvile .
BaSix: a capella
musik i international klasse