>Ghita Nørby - teaterpersongalleri<

Booking forespørgsel

Ghita Nørby - teaterpersongalleri

Ghita Nørby kan bookes til foredrag sammen med Niels Birger Wamberg med disse emner:

Billede af H.C. Andersen
I dette portræt af H.C. Andersen er det ikke mindst de voldsomme kontraster i hans temperament, der ridses op: hans behagesyge og hans frihedstrang, hans ængstelse og hans vovemod, hans fromhed og hans anfægtelser, hans næsten barnlige skæbnetro og den dæmoniske livslede, som han af og til oplevede, og som han træffende kaldte "det djævelske element" i sin natur.
Det er Ghita Nørby, der læser de mange forskellige dagbogsnotater, levnedsbeskrivelser, eventyr og digte, kendte som ukendte, og det er Niels Birger Wamberg, der står for den gennemgående kommentar.

Samtale omkring bogen "Mine egne veje".
"Måske det bedste portræt nogensinde af en dansk skuespiller, privat og professionelt", skrev Berlingske Tidendes Jens Kistrup om erindringsbogen "Mine egne veje", hvor Ghita Nørby fortæller sit livs historie i en samtale med Niels Birger Wamberg. Det er ifølge Hans Andersen i Jyllands-Posten, "en bog, som giver indblik i teatrets verden, i dens ypperste persongalleri og i en stor skuespillerinde. – I tilgift er man blevet klogere, underholdt og fornøjet, akkurat som når Ghita Nørby står på scenen". Og nu kan man på nærmeste hold opleve den danske skuespiller-legende Ghita Nørby i dialog med Niels Birger Wamberg. Med udgangspunkt i portrætbiografien giver hun et rids af sin professionelle karriere og af privatpersonen Ghita Nørby.

Gæst hos Karen Blixen.
Skuespillerinden Ghita Nørby og forfatteren Niels Birger Wamberg vil fortælle om episoder fra deres personlige møde med Karen Blixen, som de begge har været gæst hos. Ghita Nørby vil læse uddrag fra "Den Afrikanske farm", hvor Karen Blixen skriver om sit forhold til besøgende, og Niels Birger Wamberg vil knytte kommentarer hertil. Endelig gives ordet til Karen Blixen selv. Niels Birger Wamberg har båndoptaget en samtale, han har haft med Karen Blixen. Vi skal høre tre udvalgte brudstykker fra denne originaloptagelse, hvori hovedpersonen selv optræder med sin unikke diktion og karakteristiske stemme.

Ghita Nørby er født 1935 i København. Hun er uddannet ved Det Kongelige Teaters Elevskole i Danmark (1954–1956). Hun er datter af operasanger Einar Nørby (1896–1983) og pianistinde Guldborg Laursen (1903–2002).

I 2006 den 16. april (på dronningens fødselsdag) modtog hun den danske hæderspris "Ingenio Et Artí" af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark. (En hæder indstiftet af den danske Kong Christian den VIII, som giver regenten mulighed for efter eget skøn at hædre videnskabsmænd og kunstnere.) Hun er desuden også Kommandør af Dannebrogordenen (tildelt d. 3. december 1996).


Ghita Nørby har medvirket i mange film, f.eks. nedenstående:
Ung leg (1956)
Baronessen fra benzintanken (1960)
Hvis lille pige er du? (1963)
Hærværk (1977)
Matador (1978-1981, tv-serie)
Dansen med Regitze (1989)
Freud flytter hjemmefra (1991)
Den gode vilje (1992)
Edderkoppen (2000, tv-serie)
Hjælp! Jeg er en fisk (2000) (stemme)
Fire høytider (2000, tv-miniserie)
Grev Axel (2001)
En kort en lang (2001)
Kokken (2002)
Rejseholdet (2000, tv-serie)
Arsenik og gamle kniplinger (2002, tv)
Arven (2003)
Ørnen (2004, tv-serie)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:

:.Birthe Kjær.: 40 års jubilæum . Cafe Kølbert - hele Danmarks serveringsteater . Festmaskinen: 4 - 5 - 7 - 9 - 11 musikere - booking . Lars Herlow: Klassens Tykke Dreng - booking . Anne Marie Helger:: Komikøs - søllement - unplukket forestilling med Anne Marie Helger . Lars Hjortshøj: Bundsolid komiker - performer

Relaterede emner: