>Lone Kühlmann<

Forside/menu * Bookingforespørgsel


Lone Kühlmann     


 

Spørgsmålet er så, hvor meget evnen til selv at skabe indhold i sit liv har at gøre med alder. Journalist Lone Kühlmann:
- Man kan gå i gang, eller man kan give op. Det sidste behøver man ikke en gang være gammel for at gøre. Der findes masser af mennesker, som lever et ensomt, ulykkeligt og tanketomt liv, før de er fyldt 30.

I 2012 udgav Lone Kühlmann sammen med Henning Kirk bogen AFSKAF ALDERDOMMEN - Bliv i de voksnes rækker.

Hun giver recepten på modgiften:
- Man kan bare bruge øjnene for at konstatere, at de mennesker, som har holdt kroppen i gang - om ikke ligefrem i form, og som anvender deres hjerne aktivt og ikke er bange for at slide unødigt på den... de vedligeholder begge dele betydeligt bedre, end dem, der sætter sig med hænderne i skødet og venter på, at livet skal komme til dem, skriver Lone Kühlmann.

Vigtigste beslutning
Det er jo ikke utænkeligt, at kvinder med akademisk baggrund begynder at gifte sig med håndværkere, og at den mandlige sekretær gifter sig med den kvindelig direktør. Lone Kühlmann skal have sagt, at en kvindes vigtigste karrierebeslutning er, hvilken mand hun vælger at få børn med.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre at få både børn og karriere. Det sker trods alt, og kvinder føder jo ikke børn hele livet.
Og selvfølgelig findes der (flere og flere) mænd, som er ligeså engagerede i børnene som kvinder traditionelt har været, udtaler Lone Kühlmann.

Da Lone Kühlmann skulle forklare en udenlandsk kollega om DRs fjerde radiokanal i år 2000. I Information.
»Jeg kender mange indvandrere, hvis forældre er analfabeter, som så alligevel læser medicin. Sådan et spring er totalt uhørt blandt danskere. Det er meget sjældent, at man hører om en dansk fyr, som bliver læge, selv hans mor er kassedame, men det er faktisk ikke så sjældent blandt os.«

Lone Kühlmann, læsernes ombudsmand, Aktuelt:
»Jeg synes det er forfærdeligt trist. For det er en smaddergod avis med nogle dygtige og engagerede folk. Men bladet har det image, at det er fagbevægelsens forlængede arm. Og det tror jeg ikke det kan ryste af sig. Men det er synd, og det er ikke avisens skyld. Jeg synes ofte at Aktuelt har et anderledes nuanceret syn på tingene end de andre aviser, der efterhånden er mere eller mindre ens. Aktuelt har de senere år skabt sin egen journalistiske profil, som har været en fornøjelse at følge de år jeg har siddet som læsernes redaktør, fortæller Lone Kühlmann«

"Jeg kan selv sætte tempoet, det er jo ikke ligefrem MTV," siger den 53-årige Lone Kühlmann, der i aften vender tilbage til et af sine rette elementer: journalistikken. Der sker i den første af fire Kühlmann-interviews i mandagsserien "Luk op for Lorry", hvor statsministerfruen Lone Dybkjær vil vise befolkningen rundt på Marienborg. En anden sikker gæst i serien er NOVO-direktør Mads Øvlisen, fra årskiftet bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater. Øvlisen lukker op offentligheden mandag 10. maj.

"I min tid som bestyrelsesformand for TV2 har jeg været afskåret fra at lave fjernsyn, og jeg befinder mig strålende ved at vende tilbage, fordi jeg godt kan lide det," siger Lone Kühlmann, der startede sin TV-karriere på TV-avisen i 1973; siden blev hun chefredaktør for Alt for Damerne i en periode mellem 1988 og 1990. Indtil 1. januar i år var hun i fire år bestyrelsesformand for TV2, samt fuldtidsforfatter og foredragsholder.

"Jeg synes mennesker er det mest interessante overhovedet i denne verden, og derfor betyder samtalen meget. Bl.a. at man giver sig tid. Man er så tilbøjelig til at ville nå alt for meget - ikke mindst på TV," siger Lone Kühlmann, der sammen med statsministerfruen, der er uddannet kemiingeniør, både vil fremvise de offentlige gemakker på Marienborg og skabe et portræt af tre kvinder i én: fru Rasmussen, fru Dybkjær og fru Mor.

"Det fascinerende ved Lone Dybkjær er, at hun allerede som ganske ung var fast besluttet på at ville have en uddannelse, så hun slap for at blive forsørget af en mand. I dag har hun et af de største repræsentative jobs som sin mands hustru i Danmark. Hun nævner selv i sin debatbog, "Uden for talerækken", at hun altid har været ude med riven efter de hjemmegående husmødre, og at man ikke kan tage forældreorlov og tro, at man også kan gøre karriere. Men Dybkjær må som andre karrierekvinder også indrømme, at hun altid har købt sig til at få gjort meget af det praktiske," siger Lone Kühlmann.

"Det slår mig, at det altid er kvinderne, der skal holde for, når unge mødre siger, min mand ville så gerne tage forældreorloven i stedet for mig, men vi har ikke råd'. Jeg kan konstatere, at kvinder på orlov alle har giftet sig over deres stand. Men hvor er ligestillingen," spørger Lone Kühlmann, der altid har identificeret sig med stærke kvindeskikkelser. Bl.a. Edith Rode, som hun skrev en portrætbog om i 1991. I disse dage finpudser Lone Kühlmann en bog om sin 91-årige afspændingspædagog, Bodil Møller, der udkommer til sommer på Gyldendal. "Hun var 50 år, da hun fik en uddannelse som afspændingslærer. I disse efterlønstider er det sjovt at tænke på, at hun som 62-årig startede et afspændingsseminarium og har haft de samme klienter i de sidste 30 år."

Lone Kühlmann giver udtryk for sin mening i sine foredrag om, at man skal lære at elske og leve livet.
"Men der er da også dage, hvor jeg har det dårligt med at have en mening, om hvad som helst. Ting, hvorom man kan sige, at hvis jeg skal have en mening om dette, så vil jeg hellere dø. Men det glemmer jeg hurtigt, når jeg står på talerstolen," siger Kühlmann, der er enig med Kastholm når han siger, at det ligger i den menneskelige natur at have en mening.

Det samme gælder uenigheden. Ikke mindst når man taler kultur.
"Jeg opfatter kulturen som noget meget bredt og samfundsafhængigt. Kulturen er jo udtryk for det samfund, man lever i. Hvad enten det er i København, Århus eller Vestjylland," siger Lone Kühlmann.

"Når jeg kommer ud til en forsamling og et veldækket kaffebord i Nord- eller Vestjylland tænker jeg ofte, hvordan fanden kan jeg komme til at mene noget som helst, som de gider høre om. Bl.a. talte jeg for en multihandicappet forsamling om, at livet er værd at leve, og jeg tænkte, hvordan kan jeg stå og fortælle så handicappede mennesker det? Jeg opdagede hurtigt, at jeg tog fejl: Jeg har aldrig oplevet så pragtfuldt og lydhørt et publikum. Man lærer jo altid noget nyt bl.a. ved at komme ud blandt rigtige mennesker.", siger Lone Kühlmann.