>Jacob Holdt - diasforedragsholder - billedshow<

Jacob Holdt - foredragsforespørgsel

::Jacob Holdt - diasforedragsholder - billedshow::

Amerikanske billeder er vist i 311 amerikanske universiteter for tætpakkede publikums. Selv til det tiende show i Harvard var 700 til stede. Til det tredje show i University of California kom 2000. Studenter som går glip af begivenheden kører ofte hundredvis af miles for at se det i andre colleges.

Ingen gæstetaler i USA's universiteter har så imponerende og langvarig en "track record" som Jacob Holdt, der hele fire gange er blevet nomineret til studenternes humanitære fredspris.

Prins Joachim - blikfang i det nye Boliviashow
At dømme efter indholdet i vore kulørte ugeblade er folk ikke særligt interesserede i bønder. Dette tager det nye Boliviashow højde for. Med en magisk bondeprins ved hånden får tilskueren lov til at kysse frøen, som forvandles for vore øjne til en eksplosion af farver, skønhed og musik.

Et undertrykkelseseksperiment
Showet afdækker de psykologiske omkostninger ved racismen på både den undertryktes og undertrykkerens sind. Alligevel er det ikke blot et "show" om racismens ofre, men også et eksperiment i undertrykkelse

Showets "teknik" består i uophørligt at bombardere publikum med et ensidigt frøperspektiv set fra den udstødtes position - en synsvinkel som er i stærk kontrast til "the American way of life."

Der er ingen lejlighed til efterrationalisering eller retfærdiggørelse. En form for undertrykkelse sætter ind, som gradvist nedbryder tilskuerens forsvar. Dette skaber en virkningsfuld forbigående rolleombytning, som tillader de forbløffede elever faktisk at opleve følelserne, som sorte (eller udstødte) ofte går rundt med hver dag i det hvide samfund. Dermed bliver det muligt for hvide at begynde at identificere sig med og forstå ghettoens reaktioner.

Velfærdsstaten....eller mangelen på den
Et vigtigt aspekt i showet og i efterfølgende diskussioner omhandler institutionaliseret fattigdom, frygt og utryghed. Som en "outsider", der er vokset op i en europæisk velfærdsstat, udfordrer Jacob Holdt gængse amerikanske tankemåder ved at demonstrere de enorme økonomiske og menneskelige omkostninger ved livet uden vugge-til-grav-tryghed.

På trods af den kendsgerning at lande med den største økonomiske lighed - såsom Danmark, Sverige og Japan - opnåede de højeste vækstrater gennem hele dette århundrede, er amerikansk tænkning gennemsyret med forestillinger om at den kapitalistiske velfærdsstat "ødelægger initiativet", består i nedladende "håndsrækninger ovenfra" og endog fører til selvmord.

I vor konstante søgen efter bedre samfundsmodeller er det vitalt at eleverne i det mindste er informeret om at der findes alternativer. Og da megen amerikansk tænkning i disse år gennem medierne påvirker os i uhyggelig grad med forenklet markedstænkning, kan det være vigtigt også herhjemme at undervise om de goder vi gradvist har tilkæmpet os.

DEN PÆDAGOGISKE BETYDNING AF ET ENSIDIGT SHOW
Dette (dias-) show skildrer Jacob Holdt samfundet fra et frøperspektiv - fra de ringest stilledes synsvinkel: et samfund er ikke bedre end det er for de svageste af dets medlemmer!

Da denne betragtningsmåde er stik modsat den de fleste amerikanere opdrages med - at man dømmer et samfund på muligheden for succes - har det tendens til at sætte enorme forsvarsmekanismer i gang.

KONFRONTATION MED VORE EGNE FORDOMME
Disse forsvar (og de følelser de fremkalder) er særligt overvældende for hvide amerikanere, som ofte mestrer kunsten at efterrationalisere fattigdom og racisme til fuldkommenhed - og muligvis forsøger at slå fra sig.

Dette er en sund reaktion eftersom man er genstand for en form for undertrykkelse under showet, men lad ikke disse forsvar blive anstødssten, som kunne lukke dig ude fra en uvurderlig oplevelse med langvarigt udbytte.

Når sorte mennesker (eller indvandrere) forsøger at udtrykke deres følelser vedrørende deres undertrykkelse, kommer de ofte med et udsagn som "De hvide (eller de indfødte) har det fulde ansvar for ghettoerne (punktum!)".

Hvad hvide altid gør er at ændre dette punktum til et komma fulgt af en "Ja, men" rationalisering: "Ja, men hvad med kriminaliteten? Hvad med alle dem på understøttelse?"
Og således prøver de øjeblikkeligt at udvande det vrede udsagn fra et såret menneske.

"SHOWET" ER UNDERTRYKKELSE, IKKE UNDERHOLDNING !
I Amerikanske Billeder får du ikke lov til det. Du vil gå igennem et uafladeligt og tilsyneladende endeløst bombardement af udsagn af den type sorte (eller undertrykte overalt) altid har forsøgt at udtrykke til os, men du vil intet afløb få for dine forsvarsreaktioner. På denne måde bliver du undertrykt!

Denne proces kombineret med længden (følelsen af "intet lys for enden af tunnelen", som er det mest undertrykkende aspekt ved undertrykkelse) vil skabe følelser i dig som dem de sorte amerikanere har ved at arbejde og leve hver dag i hvide institutioner.

Til slut i showet vil Jacob Holdt præsentere dig for en liste over disse følelser. Alle er de på kort sigt ikke-konstruktive. Men at opleve hvor paralyseret og ubrugelig du føler dig efter en sådan mini-model af omvendt undertrykkelse, kan gøre det lettere for os at forstå, hvorfor det er så svært at klare sig godt for dem, som vores racisme indespærrer i sådanne følelser fra tidligste barndom.

Og omvendt: du vil måske tilmed fornemme hvordan sådanne følelser kan føre til irrationel eller selvdestruktiv opførsel og derved bedre være i stand til at forstå de aspekter i sort (amerikansk) opførsel, som vedholdende puster til ilden i vores racisme.

Forståelse af hvordan vi alle er ofre i et sådant reciprokt system og hvordan det truer mange af de bedste værdier i vort samfund kan i det lange løb føre til en slags handling, som ikke er baseret på skyldfølelse, men på ægte solidaritet og egeninteresse.

PROBLEMER FOR ET SORT PUBLIKUM
For sorte (amerikanere) er dette Vrangsideforedrag heller ikke automatisk konstruktivt. For at vise hvor ødelæggende racismen er, koncentrerer det sig om den del af befolkningen, som er mest sønderknust af den. Mange sorte prøver effektivt at værne sig bag et usynligt skjold for at undgå at blive inficeret af denne racisme, og showet vil derfor fremkalde stærk smerte, som til tider vil forekomme overvældende, ligesom det kan føre til handlingslammende følelser af at være offer, der virker imod hensigten.

Men for mange sorte har showet været en positiv oplevelse ved at have øget deres forståelse af virkningen af indvendiggjort racisme.

PROBLEMER FOR ET EUROPÆISK PUBLIKUM
For europæere fra mere homogene samfund er showet måske mest problematisk, da den indbildte afstand til problemerne let fører til patroniserende holdninger snarere end ægte solidaritet - en form for racisme sorte amerikanere er yderst følsomme overfor.

Nogle vil endog reagere med primitive følelser af selvretfærdighed og national-chauvinisme - og derved afsløre at de er fuldstændig uden indleven i de langt mere utilgivelige former for racisme vi nu oplever i Europa (dvs. uden dybe historiske rødder i slaveri).

SAMMENLIGNING AF USA MED VELFÆRDSSTATER
I vor søgen efter løsninger på racisme og fattigdom foreslår Jacob Holdt, at man adskiller de to i vore diskussioner. Jeg er selv formet i mit grundsyn af den europæiske velfærdsstat og foreslår denne som en løsning på institutionaliseret fattigdom og utryghed (Bemærk: ikke racisme!)

De fleste amerikanere har meget lidt kendskab til velfærdsstaten og forbinder den fejlagtigt med "almisser ovenfra," "ødelæggelse af initiativet" og "at give afkald på sine indtægter til høj skat."

Mit spørgsmål er om et samfund har råd til IKKE at have en velfærdsstat med lige muligheder for alle? Amerikanerne har ufattelige omkostninger ved ikke at have en velfærdsstat og gennemsnitsborgeren ender derved med at have langt færre penge og tid til f.eks. ferie (når alle regningerne er betalt) end borgerne i Europas velfærdsstater, som betaler dobbelt så meget i skat, men netop derved får flere penge til overs til f.eks. rejser.

RACISME, SEXISME, HOMOFOBI OSV, FLORERER I ALLE SYSTEMER
Mens der altså ingen undskyldning er for at have fattigdom i et rigt demokrati (det er noget vi stemmer for eller imod ved hvert eneste valg), florerer racisme i alle samfund uden at vi kan gøre for vores racisme eller må bebrejde nogen for at være racist.

Men når vi bliver klar over, hvor ødelæggende denne racisme er, må vi alligevel tage ansvar for den ved at blive bevidste anti-racistiske racister, siger Jacob Holdt. I første omgang ved i workshops at komme i kontakt med de dybere smertesafgrunde i os selv, som får os til at tænke dårligt om andre, at frygte andre og sluttelig at isolere andre. Siden hen ved livet igennem at arbejde med vores racisme, at anerkende den uden skyldfølelse (da selve skyldfølelsen er den værste racisme for målgruppen) samtidig med at vi hele tiden bevidst handler og stemmer som allierede af målgrupperne: de sorte, indvandrerne, kvinderne, de homoseksuelle, jøderne, muslimerne, handicappede osv. Husk: de undertrykkende sider i os kommer til udtryk på tusindvis af måder og ses f.eks. næsten lige så hyppigt i racisten som i den erklærede ikke-racist.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede kunstnere:
Bubber - Booking . :.Lars Lottrup.: Mega ballon og ethjulet cykel . Martin & Ketil . :.Mek Peks Åh Abe Show.: Booking . 0 Muddi og Salamidrengene: 2009 Turne . Ole & Karla - lige børn leger bedst

Relaterede emner:

Kurt Hagemann - salgstrænerforedrag
::Martin Hall - forfatterskabsoplæg::
John Aasted Halse - omgangstoneforedrag
::Lotte - Søren Hammer - debutforfattere til svinehunde::
Lars Hannibal - musikambassadøroplæg - kinamusikere
Rumle Hammerich - filmbølgesucces - eventyrforedragsholder
Ann-Mari Max Hansen - arbejdsmiljøforedrag - skuespilleroplæg
Bente Hansen - trosforedrag - kvindsagsoplægsholder
Brian Hansen
Jørn Duus Hansen
Poul Hansen
::Lene Hansson - vægttabsforedrag::
Vibeke Hartkorn
Søren Haslund-Christensen - hofmarskalforedrag
::Christian Have - Foredragsbooking::
::Emilia van Hauen - værdiskiftesociolog::
Lotte Heise næstekærlighedsforedrag
Anne Marie Helger
Helle Helle - tilværelsensbanalesideforedrag
::Maria Helleberg - historieromanforedragsholder::
Lasse Helner - musikhistorieforedrag - rootsrockfortælling
Lone Hertz - foredragsskuespiller
::Jytte Hilden - Modne madammer - andre seniorer::
Dan Hilfling - kærestesmugling - østinvasion
Maria Hirse - kvindeselvværdsoplæg - madforstyrelse
Leif Hjernøe - sagaforedrag
Jørn Hjorting - livsmodsoplæg - æterhistorie
Benn Q. Holm - causeripolemik - københavneroplæg
Mette Horn - bramfri målrettet opsang
0 Gitte Hornshøj:: At omgås andre mennesker - kan det læres? - 0268.0121
::Nick Horup - Morten - Peter - hvemergakgak::
::Kim Hundevadt - krigsforfatter::
Jan Huus - kommunikation - samarbejde - trivselsforedrag
::Lars Husum - tragikomiskoplæg::
Jens Harder Højbjerg - pressechefoplæg - blegansigtkultur
Niels Højlund - forsamlingshusoplægsholder
Ole Ingstrup - juristforedragsholder
::Carsten Islington - pausefiskentertainer - foredrag::
Morten Jaeger - kulturinnovation - 0267.8495
Torsten Jansen - frontlinjereporter - medieguideoplæg
Lars Krog Jeppesen - håndboldtiteljagt
Erling Jepsen - humorforfatter - foredrag"
Amin Jensen
--Carsten Jensen - Marstalforedrag--
::Flemming Jensen - jokende skuespiller - foredragsbooking::
::Henning Jensen - medmenneskelighedsforedrag - depression::
Jesper Jensen - erhvervslivsparalleller - ultimativt måloplæg
::Lola Jensen - familievejledningsforedragsholder::
Martin Jensen 17072011.200625
Steen Broen Jensen - personlighedsledelse - toleranceegenskaber
Karen Jespersen - multikulturalismeoplæg - indvandringsproblematikker
::Torben Jetsmark - 3i1skuespil::
Esben Just - Fred i dalen - solokoncert
::Bent Jørgensen - dyreledelsesforedrag::
::Eva Jørgsen - sorrigglædeforfattertvvært::
Gitte Jørgensen
Merethe Kasten - vægtabsoplæg - fedmefængsel
Dick Kaysø - livsudflytning - krummefar
Mads Keiser
Gordon Kennedy
Tommy Kenter
Naser Khader - familierolleoplæg - stammedansk