>John Aasted Halse - omgangstoneforedrag<

John Aasted Halse - bestillingsforespørgsel

John Aasted Halse - omgangstoneforedrag

John Halse var gennem 16 år - frem til april 2004 - formand for Landsorganisationen Børns Vilkår. Tidligere været medlem af Børnerådet samt Børnesagens Fællesråd.

John Aasted Halse er cand. pæd. og psych. med særlig vægt på børne-familiepsykologi og socialpsykologi.

Autoriseret psykolog, med privat praksis. Har opgaver som psykologisk konsulent i Fonden Frie Børnehaver. Desuden en række øvrige "freelance" konsulentopgaver.

Foredragsholder.

Telefonrådgiver på Danmarks Radios udsendelse: Børnetimen.

Har skrevet en lang række bøger og artikler" .

John Aasted Halse vil også være kendt fra sin hyppige optræden som debattør i medierne, aviser såvel som Tv og radio.

Foredragstema - Omhandlende børn i 0-6 års alderen

DILEMMAFAMILIEN - DEN MODERNE FAMILIE - kan arbejdsliv og familieliv hænge sammen?
Moderne forældre gør som oftest en stor indsats for at få arbejdslivet og forældreskabet til at hænge sammen. Men det er af og til svært: Arbejdslivet kommer tit til at definere, hvad man kan gøre i privatlivet. Samtidig kan det være svært at finde ud af, hvordan man som forældre skal handle i opdragelsen af og omsorgen for børnene. Og man kan ikke altid bruge sin egen barndom som model.
Hvad betyder det for børnene og for livet i børnefamilien, at vi i Danmark har verdensrekord mht. forældres udearbejde? Og hvilke muligheder har familien nu og fremover? Kán det lade sig gøre at have en velfungerende familie samtidig med, at begge forældre arbejde på næsten fuld tid ?

Foredraget sætter fokus på ét af tidens mest aktuelle emner set i relation til børns og børnefamiliens forhold. Der bliver stillet en række spørgsmål, men også givet nogle svar og opstillet nogle handleforslag.
--------------------------------------------------------------------------------

MODERNE OPDRAGELSE - - kæft, trit og retning, eller hvad, mangler børn grænser eller mangler de voksne?
Har vi glemt at opdrage vore børn? Er eftergivenhed blevet den nye opdragelsesform? Har børnene overtaget "magten" ? Og hvad ér opdragelse, når det ikke længere er kæft-trit-og retning ?
Mange voksne er blevet forvirrede af den megen debat om børneopdragelse, ikke mindst fordi signalerne er så tvetydige: nogle siger, at opdragelse ér nødvendig, andre siger nej til dette.

I dette foredrag understreges det tydeligt, at opdragelse ér nødvendig. Men det understreges lige så tydeligt, at det ikke handler om kæft-trit-og retning eller udelukkende om, at de voksne "sætter grænser". Hvad det til gengæld handler om er: nærvær, nærhed og samvær.
Samtidig understreges det, at ansvaret for opdragelsen i dag er delt mellem de pædagogiske medarbejdere på den ene side og forældrene på den anden. Det beskrives også, at børnenes gruppe har en endog meget stor betydning for børnenes sociale adfærd.
--------------------------------------------------------------------------------

UROLIGE BØRN, BØRN SOM EGOISTER OG "SMÅ TYRANNER" - - myte eller virkelighed?
Gennem de seneste ti år er børn generelt - og i stigende omfang blevet behæftet med betegnelser som: radarbørn, pejlerbørn, fighterbørn, små tyranner, stakkels børn og forhandlerbørn. Men ér børn da anderledes end tidligere og hvis ja: på hvilke måder? Behøver det, at børns måske er anderledes end tidligere entydigt at være negativt? Og hvis der er problemer i børns adfærd, hvorfor er der da dette og hvad gør vi ved det?

Foredraget giver et billede af nutidens børns livsvilkår og deres reaktioner på vor moderne tidsalder. Bl.a. rejses spørgsmålet om børns bliver stressede og forvirrede af den moderne livsførelse.
--------------------------------------------------------------------------------

PUH-HA MOR, MÅ JEG IKKE FÅ EN FRIDAG? - om stressede børn i en fortravlet verden
Tyveriet af børns barndom - eller udvikling? Hvad skal børn have ud af deres barndom?
Børn så at sige "trækkes" ind i voksenverdenen: Medierne påvirker dem så de konfronteres tidligt med krig, social ulighed og seksualitet.
Samtidig har forældres almene travlhed måske også en betydning for børnenes oplevelse af stress i dagligdagen?
Hertil kommer, at man for tiden fokuserer meget på børn intellektuelle udvikling, tidligere undervisning, læring i børnehaverne mv.. Hvor bliver legen da af? Og pacer vi børn i dag?

I dette foredrag sættes fokus på den megen debat om, hvad børn skal have ud af deres barndom og om vi er ved at få et nyt symptom blandt børn: børnestress! Der vil også blive lagt vægt på tendensen til, at mange børn i deres hverdag bliver så voldsomt stimuleret af medierne og voksnes stimulerende påvirkning af børnene. Man kunne stille spørgsmålet: bliver der tale om overstimulering og for lidt umiddelbar oplevelse for børn? Og hvor er legen henne, ja hvád ér leg
******************************************************************

MODERNE BARNDOM - PLUSSER OG MINUSSER
Mange er bekymrede for den opvækst der bliver nutidens børn til del. Man taler om den for voldsomme institutionalisering af barndommen, den lange skoledag. Vi hører om stressede og urolige børn, spiseforstyrrelser, dårlig ernæring osv. Men hvad er rigtigt i dette? Passer det, at barndommen mistrives eller er der blot tale om, at tidens børn har et anderledes liv end børn havde tidligere?

I foredraget dokumenteres det, at de fleste børn trives fint og godt, men at der er stadig flere - men et mindretal - der mistrives. Hvad kan man da gøre for at undgå, at dette mindretal ikke bliver større og større? For der ér tegn på, at vort samfund har svært ved at rumme barndommen!
--------------------------------------------------------------------------------

COMPUTEREN, PC-SPIL OG DE ØVRIGE ELEKTRONISKE MEDIER  - en tidsrøver, eller udvikler?? Forbudt for voksne?
Hvor lang tid skal børn have lov at bruge foran computeren og TV? Det er et spørgsmål som det ikke er muligt at give præcise anvisninger på. Undersøgelser viser at nogle børn - især drenge bruger mere end 20 timer ugentligt foran skærmen.
Om PC´en eller TV/DVD/VIDEO er et positive elementer i børns hverdag eller det modsatte er der ikke fuld enighed om. Nogle anfører, f.eks. at computeren er et nyt og positivt element i børns legekultur og der er ingen dokumentation for, at det er skadeligt for børnene! Andre mener det modsatte. De hævder, at især de voldelige computerspil kan være problematiske for børn. Budskabet er, at der er en klar sammenhæng mellem vold og sex på skærmen og børns adfærd.
Men en ting kan PC´en og TV apparatet ikke - de kan ikke give motion. Og i en tid, hvor man taler så meget over overvægtige børn, er det måske vigtigt at overveje om for lang tid ved skærmen kan være én af årsagerne.

Foredraget sætter fokus på de nye elementer i børns legekultur: PC´en og TV´et. Det understregs i foredraget, at det er centralt, at forældrene har indsigt i, hvad børnene foretager sig når de er 'på'. At de elektroniske medier i sig selv ikke er skadelig for børn og unge. Men ved overdreven brug??
--------------------------------------------------------------------------------

GRÆNSELØSE I SPROG OG HANDLING - " Fuck dig - din smatso! "
Vi har gennem nogle år diskuteret det moderne barns adfærd. Pædagoger og lærere siger ofte: "Børn bliver mere og mere umulige - vi kan ikke klare dem - forældre er løbet fra deres ansvar. Børnene kan ord som børn ikke kunne tidligere - de taler groft til de voksne - mange taler grimt til hinanden - de børn som taler grimt er tit de samme som er grænseoverskridende i deres adfærd."
Andre siger hertil: " Børn har blot et andet udtryk end vi havde da vi var børn - de leger jo bare - børn viser, positivt, at de ikke er autoritetstro overfor de voksne. Når vi skælder ud, ja så gør børnene det også!"
Synspunkterne på børns adfærd og sprog er således mange. Men, at flere og flere forældre og pædagogiske medarbejdere oplever problemer i forhold til børns sprog, er der næppe tvivl om.

Foredraget søger at give svar på, hvad der er er myte og hvad der er virkelighed. Kan vi vende børns udtryksformer til noget positivt? Kan vi vælge at opfatte børnene mere positivt? Hvad skal man gøre? Lade stå til eller gribe ind? Og hvis man skal gribe ind, hvordan da?
--------------------------------------------------------------------------------

KRITISKE FORÆLDRE - FORÆLDRE DER STILLER KRAV
- om forældresamarbejde i en tid med nye krav til såvel forældre som medarbejdere

Børn i dag er 'dobbeltsocialiserede'. De påvirkes, dannes og opdrages i mindst to forskellige miljøer: hjemmet og dagtilbuddet. F.eks. børnehaven skal ikke længere blot give et mindre supplement til hjemmets omsorg og opdragelse. Den har en central funktion i så henseende. Det er et forhold, der forudsætter samarbejde, gensidig respekt og dialog.
Noget tyder dog på, at det kan være svært at få en konstruktiv dialog - i det mindste med alle forældrene. Nogle forældre står ikke ved deres ansvar, og andre er yderst kritiske og krævende overfor medarbejderne i dagtilbud og skole. Tidens forældre kan således ikke opfattes som en ensartet, homogen gruppe. Denne forskellighed stiller betydelige krav til medarbejderne om at have et differentieret forældresyn.

Det er medarbejdernes ansvar at indbyde til dialogen med forældrene. Vedligeholdelsen af den er imidlertid et fælles anliggende. Medarbejderne bør være så imødekommende som muligt mht. udviklingen af forældresamarbejdet. På den anden side må dette modsvares af en forældrevilje til at investere i dette samarbejde.
--------------------------------------------------------------------------------

'BOLLER FAR OG MOR?' - - om børn og seksualitet i en seksualiseret tidsalder
Om børns seksualitet. Hvad er det de er interesserede i? Hvilke svar skal de have når de spørger? Hvordan kan vi sætte grænser for børns seksualitet - og ér der grænser?

Børn er grundlæggende og naturligt interesserede i, hvor de kommer fra. Når de bliver lidt ældre fanges de af iagttagelsen af, at der er forskel på de to køn.
I institutionen begynder de at lege frække lege, men skal de have lov til det. Hvordan tackler man børns ret til at være alene sammen om dette 'meget interessante og frække´?
Kan vi se på børn, hvis de har været udsat for en form for overgreb mht. det seksuelle?
--------------------------------------------------------------------------------

KVALITET I BØRN LIV I DAGTILBUDDET - hvad er det?

Hvilke opgaver har dagtilbuddet mht. udviklingen af kvaliteten?
Hvad mener vi kvalitet ér? Hvordan kan den udvikles f.eks. på trods af merindskrivning og reduceret personale?

Foredraget kredser omkring spørgsmålet: 'Hvad har børn brug for, mens de er i dagtilbuddet? Hvad består den nødvendige omsorg af? Er det stimulering eller er det også omsorg, opdragelse og nærhed?
--------------------------------------------------------------------------------

OM BØRN MED SYGDOMME DER BEGRÆNSER DEM
I vort samfund er der en lille gruppe af børn, der har en så alvorlig sygdom, at det på en række områder begrænser dem i deres livsudfoldelse,
Deres sygdom er en belastning for børnene selv, men der kan også være belastninger af den øvrige familie: Forældre og de andre søskende.
Samtidig ser det ud til, at det syge barn ofte overbeskyttes og derved yderligere begrænses.

Hvad kan forældrene gøre for at støtte deres barn - hvordan kan man sikre, at det syge barn mødes med passende udfordringer?
Hvilke krav stiller det syge barn - den syge unge til vi andre?
--------------------------------------------------------------------------------

RUMMELIGHED - for hvem - grænser for rummelighed
Et af tidens mest debatterede emner i skole - og dagtilbud er 'rummelighed'.
Men hvad mener man, når man siger 'rummelighed' Skal institution og skole kunne være rummelig overfor alle børn - og alle forældre, eller er der grænser.
Er baggrunden for debatten om rummelighed en ægte interesse for børn liv i deres institutioner eller er der tale om økonomiske incitamenter, hvor man ved at være rummelig kan spare penge på specialforanstaltninger?

Hvordan kan man indrette skole og institution så der bliver tale om reel rummelighed og ikke kun 'skinrummelighed'. Hvor skal man sætte grænsen?
--------------------------------------------------------------------------------

DET ER BØRNENE, DER BLIVER SKILT!
Familiemønstrene har i de sidste 20 år forandret sig med en hidtil uset hast. I samme takt som vi har udviklet det åbne og dynamiske samfund, hvor begge forældre arbejder udenfor eget hjem, har familien fået en anden funktion end tidligere. Dette betyder at flere og flere børn oplever, at forældrene bliver skilt - faktisk ca. 40 procent af alle børn og unge har oplevet, at deres forældre går fra hinanden. Det stiller forældrene - og børnene overfor nye udfordringer.

I foredraget understreges vigtigheden af, at forældrene finder samværsordninger som børnene kan 'finde rundt i'. Og at det er vigtigt, at børnene bevarer relationen til begge deres forældre efter skilsmissen. Men at der også er undtagelser, hvor barnet har bedst af ikke at pleje samvær med den ene forælder. Vi skal ikke undgå skilsmisser, men vi skal sørge for at blive skilt på en måde, så børn ikke lider under skilsmissen!
--------------------------------------------------------------------------------

VILDE DRENGE - SEJE PIGER - om drenge og piger i en feminiseret verden!
Børn er i et hidtil uset omfang i dagpleje og daginstitution. Dette giver vore børn mange og positive udviklingsmuligheder. MEN flertallet - det store flertal af medarbejderne dér er kvinder. Så hvad betyder det for såvel drenge som piger, at der i dagtilbuddene er så stort et fravær af mænd? Kommer børnene til at mangle noget, eller kan der kompenseres for fraværet af mænd?

Foredraget lægger vægt på, at børn ikke mistrives i dagtilbuddene - snarere tvært i mod. Men det problematiseres, at de maskuline mangler. F.eks. belyses det, at langt flere drenge end piger udvikler sig til 'problembørn'.
Men kan vi få flere mænd i institutionerne? Eller er 'løsningen' at manden i hjemmet - faderen kommer mere 'på banen'?

----------------------------------------------------------------------------------

Foredragstema - Om børn i alderen 6-16 år

SKOLEN ER SLAP MEN KÆRLIG' - lærer børnene nok? Lærer de det rigtige?
Mange drøfter det for tiden: hvad skal børnene have ud af at gå i skole. Er der for lidt faglighed i skolen, eller for megen? Hvordan kan vi vælge i den store mængde af informationer? Er IT-teknologien det eneste saliggørende? Kan vi luge ud i fagmængden? og hvis ja, hvilke fag skal da nedprioriteres?

Et foredrag der skarpt udpeger skolens egentlige dilemmaer: for mange fag, for lidt fokus på det brede dannende. For høj prioritering af de såkaldt grundlæggende færdigheder, men med manglende prioritering af udviklingen af børnenes følelsesmæssige og sociale intelligens.
--------------------------------------------------------------------------------------

BØRN ER SOCIALE VÆSENER - ér børn sociale? Hvorfor mobber de???
Om børns liv i grupper. Hvad betyder gruppen for børn? Vi har 'Nordisk' rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv.

De mange timer i dagpasning og skole, - betyder det, at børn udvikler sig til sociale gruppeindivider eller bliver de mindre sociale af det- eller bliver de direkte afhængig af gruppen?

Vi har 'Nordisk' rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv.
Om udviklingen af en 'mobbepolitik' på institutionen eller skolen.

Mobningstendenser udvikler sig ofte allerede i børnehaven, hvorfor det er vigtigt allerede dér at have opmærksomheden henledt på børnegruppens funktion. For skolens vedkommende er denne opmærksomhed naturligvis ikke mindre væsentlig. Under alle omstændigheder må man være klar over, hvilken afgørende betydning gruppen af jævnaldrende har for børn af i dag. Men hvis der er mobning, der hvor børnene færdes skal der gribes ind.

Foredraget lægger således også vægt på at anvise hvad man kan gøre ved fænomenet. Men det understreges også at sådanne handlinger er et fælles ansvar for forældre og skolen/institutionens medarbejdere.
-----------------------------------------------------------------------------------------

DILEMMAFAMILIEN - DEN MODERNE FAMILIE - kan arbejdsliv og familieliv hænge sammen? 
Moderne forældre gør som oftest en stor indsats for at få arbejdslivet og forældreskabet til at hænge sammen. Men det er af og til svært: Arbejdslivet kommer tit til at definere, hvad man kan gøre i privatlivet. Samtidig kan det være svært at finde ud af hvordan man som forældre skal handle i opdragelsen af og omsorgen for børnene. Og man kan ikke bruge sin egen barndom som model. Hvad betyder det for børnene og for livet i børnefamilien, at vi i Danmark har verdensrekord mht. forældres udearbejde? Og hvilke muligheder har familien nu og fremover? Kán det lade sig gøre at have en velfungerende familie samtidig med, at begge forældre arbejde på næsten fuld tid?

Foredraget sætter fokus på ét af tidens mest aktuelle emner set i relation til børns og børnefamiliens forhold. Der bliver stillet en række spørgsmål, men også givet nogle svar og opstillet nogle handleforslag.

----------------------------------------------------------------------------------------
 

 MODERNE OPDRAGELSE - kæft, trit og retning, eller hvad, mangler børn grænser eller mangler de voksne??
Har vi glemt at opdrage vore børn? Er eftergivenhed blevet den nye opdragelsesform? Har børnene overtaget 'magten'? Og hvad ér opdragelse, når det ikke længere er kæft - trit - og retning?

Mange voksne er blevet forvirrede af den megen debat om børneopdragelse, ikke mindst fordi signalerne er så tvetydige: nogle siger, at opdragelse ér nødvendig, andre siger nej til dette.

I dette foredrag understreges det tydeligt, at opdragelse ér nødvendig. Men det understreges lige så tydeligt, at det ikke handler om kæft - trit - og retning eller udelukkende om, at de voksne 'sætter grænser'. Hvad det til gengæld handler om er: nærvær, nærhed og samvær.
Samtidig understreges det, at ansvaret for opdragelsen i dag er delt mellem de pædagogiske medarbejdere på den ene side og forældrene på den anden. Det beskrives også, at børnenes gruppe har en endog meget stor betydning for børnenes sociale adfærd.

---------------------------------------------------------------------------------

 

UROLIGE BØRN, BØRN SOM EGOISTER OG 'SMÅ TYRANNER'
- myte eller virkelighed?
Gennem de seneste ti år er børn generelt - og i stigende omfang blevet behæftet med betegnelser som: radarbørn, pejlerbørn, fighterbørn, små tyranner, stakkels børn og forhandlerbørn. Men ér børn da anderledes end tidligere og hvis ja: på hvilke måder? Behøver det, at børns måske er anderledes end tidligere entydigt at være negativt? Og hvis der er problemer i børns adfærd, hvorfor er der da dette og hvad gør vi ved det?

Foredraget giver et billede af nutidens børns livsvilkår og deres reaktioner på vor moderne tidsalder. Bl.a. rejses spørgsmålet om børns bliver stressede og forvirrede af den moderne livsførelse.
-------------------------------------------------------------------------------------

STRESSEDE BØRN - BØRN DER PACES - Tyveriet af børns barndom - eller udvikling?
 Hvad skal børn have ud af deres barndom? Børn så at sige 'trækkes' ind i voksenverdenen: Medierne påvirker dem så de konfronteres tidligt med krig, social ulighed og seksualitet.

Samtidig har forældres almene travlhed måske også en betydning for børnenes oplevelse af stress i dagligdagen? Hertil kommer, at man for tiden fokuserer meget på børn intellektuelle udvikling, tidligere undervisning, læring i børnehaverne mv.. Hvor bliver legen da af?

I dette foredrag sættes fokus på den megen debat om, hvad børn skal have ud af deres barndom og om vi er ved at få et nyt symptom blandt børn: børnestress!
Der vil også blive lagt vægt på tendensen til, at mange børn i deres hverdag bliver så voldsomt stimuleret af medierne og voksnes stimulerende påvirkning af børnene. Man kunne stille spørgsmålet: bliver der tale om overstimulering og for lidt umiddelbar oplevelse for børn? Og hvor er legen henne, ja hvád ér leg.

-----------------------------------------------------------------------------------

COMPUTEREN, PC-SPIL OG DE ØVRIGE ELEKTRONISKE MEDIER  - en tidsrøver, eller 'udvikler?? Forbudt for voksne?
Hvor lang tid skal børn have lov at bruge foran computeren og TV? Det er et spørgsmål som det ikke er muligt at give præcise anvisninger på. Undersøgelser viser at nogle børn - især drenge bruger mere end 20 timer ugentligt foran skærmen.

Om PC´en  eller TV/DVD/VIDEO er et positive elementer i børns hverdag eller det modsatte er der ikke fuld enighed om. Nogle anfører, f.eks. at computeren er et nyt og positivt element i børns legekultur og der er ingen dokumentation for, at det er skadeligt for børnene! Andre mener det modsatte. De hævder, at især de voldelige computerspil kan være problematiske for børn. Budskabet er, at der er en klar sammenhæng mellem vold og sex på skærmen og børns adfærd.

Men en ting kan PC´en og TV apparatet ikke - de kan ikke give motion. Og i en tid, hvor man taler så meget over overvægtige børn, er det måske vigtigt at overveje om for lang tid ved skærmen kan være én af årsagerne.

Foredraget sætter fokus på de nye elementer i børns legekultur: PC´en og TV´et. Det understregs i foredraget, at det er centralt, at forældrene har indsigt i, hvad børnene foretager sig når de er 'på'. At de elektroniske medier i sig selv ikke er skadelig for børn og unge. Men ved overdreven brug????
-------------------------------------------------------------------------------------------------------

GRÆNSELØSE I SPROG OG HANDLING - ' Fuck dig - du skal ikke bestemme over mig ! '
I disse år fremfører voksne: Forældre som pædagoger og lærere ofte synspunkter som:' Børn kan ord, som børn ikke kunne tidligere - de taler groft til de voksne - mange taler grimt til hinanden - de børn som taler grimt er tit de samme som er grænseoverskridende i deres adfærd.  Andre siger hertil: ' Børns har blot et andet frisprog end vi havde da vi var børn - de leger jo bare - børn viser, positivt, at de ikke er autoritetstro overfor de voksne - når vi skælder ud, ja så gør børnene det også'!
 
Synspunkterne på børns sprog og på den adfærd der måtte følge med, er således mange. Men, at flere og flere af voksne oplever problemer i forhold til børns sprog, er der næppe tvivl om. De taler mere groft end før, og de anvender ord og vendinger vi slet ikke forstår. Snakker så at sige i deres egne koder. 

Så hvad skal man gøre? Lade stå til eller gribe ind? Og hvis man skal gribe ind, hvordan da?

Foredraget vil ikke blot sætte en række spørgsmål til debat, men vil søge at  sætte fokus på spørgsmålet om, hvad der i børns sprog rent faktisk er uønsket og hvad der afspejler en ny børnekultur.

---------------------------------------------------------------------------------

DET ER BØRNENE, DER BLIVER SKILT!
Familiemønstrene har i de sidste 20 år forandret sig med en hidtil uset hast. I samme takt som vi har udviklet det åbne og dynamiske samfund, hvor begge forældre arbejder udenfor eget hjem, har familien fået en anden funktion end tidligere. Dette betyder at flere og flere børn oplever, at forældrene bliver skilt - faktisk ca. 40 procent af alle børn og unge har oplevet, at deres forældre går fra hinanden. Det stiller forældrene - og børnene overfor nye udfordringer.

I foredraget understreges vigtigheden af, at forældrene finder samværsordninger som børnene kan 'finde rundt i'. Og at det er vigtigt, at børnene bevarer relationen til begge deres forældre efter skilsmissen. Men at der også er undtagelser, hvor barnet har bedst af ikke at pleje samvær med den ene forælder.
Vi skal ikke undgå skilsmisser, men vi skal sørge for at blive skilt på en måde, så børn ikke lider under skilsmissen!
------------------------------------------------------------------------------------------------------

NÅR UNGERNE BLIVER UNGE - hvad så?
Kompetencer hos unge, hvad kan de, hvad kan de ikke? Hvordan får man i hjemmet store børn og unge til være sociale og 'gi´ en hånd med´. Om gruppens betydning for unge. Når vi er bekymrede for unge og deres alkohol- og stofmisbrug.

I foredraget slås fast, hvad de myter og hvad der er realiteter i store børns og unges liv.
Hvilken rolle skal forældrene spille? Er der for mange forældre som 'står af' på deres ansvar for deres store børn. Kommer de unge til at styre forældrene
?

-----------------------------------------------------------------------------------------

MODERNE BARNDOM - PLUSSER OG MINUSSER
Mange er bekymrede for den opvækst der bliver nutidens børn til del. Man taler om den for voldsomme institutionalisering af barndommen, den lange skoledag. Vi hører om stressede og urolige børn, spiseforstyrrelser, dårlig ernæring osv. Men hvad er rigtigt i dette? Passer det, at barndommen mistrives eller er der blot tale om, at tidens børn har et anderledes liv end børn havde tidligere?

I foredraget dokumenteres det, at de fleste børn trives fint og godt, men at der er stadig flere - men et mindretal - der mistrives. Hvad kan man da gøre for at undgå, at dette mindretal ikke bliver større og større? For der ér tegn på, at vort samfund har svært ved at rumme barndommen!----------------------------------------------------------------------------------------------

GRUPPEN BETYDER ALT - FORÆLDRENE MINDRE???
Børn er i et hidtil uset omfang i grupper, hvad betyder det for børn? Er gruppen blevet altafgørende for børns trivsel og betyder dette, at voksne så at sige 'kommer på bagsædet'? De mange timer i dagpasning og skole, - betyder det, at børn udvikler sig til sociale gruppeindivider eller bliver de mindre sociale af det- eller bliver de direkte afhængig af gruppen? Og hvad med de børn der ikke kan være med i gruppen??

Foredraget understreger, hvilken afgørende betydning gruppen af jævnaldrende har for børn af i dag. Her får de identiteten fra, de får holdninger og normer fra gruppen og nogle ligger meget under for gruppens pres. Hvad betyder de nære voksne i alt dette - har de/vi udspillet vores rolle som 'værdisætter' i forhold til børn?
------------------------------------------------------------------------------------------------

KRITISKE FORÆLDRE - FORÆLDRE DER STILLER KRAV
- om forældresamarbejde i en tid med nye krav til såvel forældre som medarbejdere
 
Børn i dag er 'dobbeltsocialiserede'. De påvirkes, dannes og opdrages i mindst to forskellige miljøer: hjemmet og SFO/skole.  F.eks. skolen skal ikke længere blot give et mindre supplement til hjemmets omsorg og opdragelse. Den har en central funktion i så henseende. Det er et forhold, der forudsætter samarbejde, gensidig respekt og dialog.
Noget tyder dog på, at det kan være svært at få en konstruktiv dialog - i det mindste med alle forældrene. Nogle forældre står ikke ved deres ansvar, og andre er yderst kritiske og krævende overfor medarbejderne i dagtilbud og skole. Tidens forældre kan således ikke opfattes som en ensartet, homogen gruppe. Denne forskellighed stiller betydelige krav til medarbejderne om at have et differentieret forældresyn.

Det er medarbejdernes ansvar at indbyde til dialogen med forældrene. Vedligeholdelsen af den er imidlertid et fælles anliggende. Medarbejderne bør være så imødekommende som muligt mht. udviklingen af forældresamarbejdet. På den anden side må dette modsvares af en forældrevilje til at investere i dette samarbejde.
-------------------------------------------------------------------------------------------

OM BØRN OG UNGE MED SYGDOMME DER BEGRÆNSER DEM 
I vort samfund er der en lille gruppe af børn, der har en så alvorlig sygdom, at det på en række områder begrænser dem i deres livsudfoldelse,
Deres sygdom er en belastning for børnene selv, men der kan også være belastninger af den øvrige familie: Forældre og de andre søskende.
Samtidig ser det ud til, at det syge barn ofte overbeskyttes og derved yderligere begrænses.

Hvad kan forældrene gøre for at støtte deres barn - hvordan kan man sikre, at det syge barn mødes med passende udfordringer?
Hvilke krav stiller det syge barn - den syge unge til vi andre?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

RUMMELIGHED  - for hvem - grænser for rummelighed
Et af tidens mest debatterede emner i skole - og dagtilbud er 'rummelighed'.

Men hvad mener man, når man siger 'rummelighed' Skal institution og skole kunne være rummelig overfor alle børn - og alle forældre, eller er der grænser.

Er baggrunden for debatten om rummelighed en ægte interesse for børn liv i deres institutioner eller er der tale om økonomiske incitamenter, hvor man ved at være rummelig kan spare penge på specialforanstaltninger?

Hvordan kan man indrette skole og institution så der bliver tale om reel rummelighed og ikke kun 'skinrummelighed'. Hvor skal man sætte grænsen?
----------------------------------------------------------------------------------------

'SKAL VI BOLLE?' - - om børn, unge og seksualitet i en seksualiseret tidsalder
Når børn starter i skolen, øges deres bevidsthed om seksualitet betragteligt. Men hvad er det de er interesserede i? Hvilke svar skal de have når de spørger? Hvordan kan vi sætte grænser for børns seksualitet - og ér der grænser? Hvordan 'går vi op i mod' den voldsomme 'pornoficering' af børns og unge hverdag?
 
Hvor skal man sætte grænser for børns interesse for sex? Hvilke svar skal vi give dem, når de spørger på baggrund af, hvad de måske har set i medierne? Hvad skal de unge 'have lov til'? Er det rigtigt, når nogen hævder, at de store børn og unge har en tidlig sexdebut? Og hvordan lærer vi de store piger, at udfordrende påklædning kán være en invitation til sex?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
Benny Holst - superligaen af danske sangskrivere . Dræsinebanden: 20 år på dræsinen . Erik Grip:: Folke- og visesanger - traoubadur - komponist . ::Irsk aften - drukviser - rebelsange:: . 0 Lasse og Mathilde: Demokratisk fordeling af det vokale arbejde . Povl Dissing:: 0220.322 En særlig visefortolker

Relaterede emner:

Kurt Hagemann - salgstrænerforedrag
::Martin Hall - forfatterskabsoplæg::
::Lotte - Søren Hammer - debutforfattere til svinehunde::
Lars Hannibal - musikambassadøroplæg - kinamusikere
Rumle Hammerich - filmbølgesucces - eventyrforedragsholder
Ann-Mari Max Hansen - arbejdsmiljøforedrag - skuespilleroplæg
Bente Hansen - trosforedrag - kvindsagsoplægsholder
Brian Hansen
Jørn Duus Hansen
Poul Hansen
::Lene Hansson - vægttabsforedrag::
Vibeke Hartkorn
Søren Haslund-Christensen - hofmarskalforedrag
::Christian Have - Foredragsbooking::
::Emilia van Hauen - værdiskiftesociolog::
Lotte Heise næstekærlighedsforedrag
Anne Marie Helger
Helle Helle - tilværelsensbanalesideforedrag
::Maria Helleberg - historieromanforedragsholder::
Lasse Helner - musikhistorieforedrag - rootsrockfortælling
Lone Hertz - foredragsskuespiller
::Jytte Hilden - Modne madammer - andre seniorer::
Dan Hilfling - kærestesmugling - østinvasion
Maria Hirse - kvindeselvværdsoplæg - madforstyrelse
Leif Hjernøe - sagaforedrag
Jørn Hjorting - livsmodsoplæg - æterhistorie
::Jacob Holdt - diasforedragsholder - billedshow::
Benn Q. Holm - causeripolemik - københavneroplæg
Mette Horn - bramfri målrettet opsang
0 Gitte Hornshøj:: At omgås andre mennesker - kan det læres? - 0268.0121
::Nick Horup - Morten - Peter - hvemergakgak::
::Kim Hundevadt - krigsforfatter::
Jan Huus - kommunikation - samarbejde - trivselsforedrag
::Lars Husum - tragikomiskoplæg::
Jens Harder Højbjerg - pressechefoplæg - blegansigtkultur
Niels Højlund - forsamlingshusoplægsholder
Ole Ingstrup - juristforedragsholder
::Carsten Islington - pausefiskentertainer - foredrag::
Morten Jaeger - kulturinnovation - 0267.8495
Torsten Jansen - frontlinjereporter - medieguideoplæg
Lars Krog Jeppesen - håndboldtiteljagt
Erling Jepsen - humorforfatter - foredrag"
Amin Jensen
--Carsten Jensen - Marstalforedrag--
::Flemming Jensen - jokende skuespiller - foredragsbooking::
::Henning Jensen - medmenneskelighedsforedrag - depression::
Jesper Jensen - erhvervslivsparalleller - ultimativt måloplæg
::Lola Jensen - familievejledningsforedragsholder::
Martin Jensen 17072011.200625
Steen Broen Jensen - personlighedsledelse - toleranceegenskaber
Karen Jespersen - multikulturalismeoplæg - indvandringsproblematikker
::Torben Jetsmark - 3i1skuespil::
Esben Just - Fred i dalen - solokoncert
::Bent Jørgensen - dyreledelsesforedrag::
::Eva Jørgsen - sorrigglædeforfattertvvært::
Gitte Jørgensen
Merethe Kasten - vægtabsoplæg - fedmefængsel
Dick Kaysø - livsudflytning - krummefar
Mads Keiser
Gordon Kennedy
Tommy Kenter
Naser Khader - familierolleoplæg - stammedansk