>Peter H. Fogtdal - kongebigamisten - valiumstridsmænd<

Booking forespørgsel

Peter H. Fogtdal - kongebigamisten - valiumstridsmænd

Peter H. Fogtdal kan bookes til foredrag med nedenstående emner:

JUPITERS TIME
Tyge Brahe er en af de største videnskabsmænd, der nogensinde har levet. Men hvem var han egentlig? Og hvordan tegnede hans liv sig på Hven, hvor han gjorde sine banebrydende observationer af himmellegemerne?

BUSTUR MED BIGAMISTEN
Tag med Peter H. Fogtdal på en morsom og historisk bustur rundt i Frederik IVs København. Foredraget er delvist baseret på forfatterens bestseller roman LYSTREJSEN om den danske enevoldskonge - og den underholdende foredragstur vil bl.a. bringe deltagerne forbi Frederiksberg slot, Rosenborg, den røde kancellibygning (statsministeriet) og andre steder, der forbindes med danmarkshistoriens største bigamist, Frederik IV (1699-1730). På denne bustur vil han fortælle om 1700-tallets København, om kongens italiensrejser og om sin omfattende research i forbindelse med LYSTREJSEN (nu i 3. oplag).

VIKINGER PÅ VALIUM?

Hvordan ser det store udland på os danskere? Og hvad betyder det at være dansk i dag, hvor velfærden forsvinder, og København er ved at blive en forstad til Bruxelles? Danmark har været et ”ubetydeligt” land i firehundrede år. Er det derfor, verden tror, at både Søren Kierkegaard og Lego er tysk? Med udgangspunkt i sine tre bestseller romaner Drømmeren fra Palæstina (om forfatterens jødiskearabiske morfar, der kom til Danmark som femårig), flødeskumsfronten (om den østrigske værnemagtssoldat Andreas Spiess, der var udstationeret i Jylland under Anden Verdenskrig) og Lystrejsen (om Frederik IVs italiensrejser) diskuterer Peter H. Fogtdal, hvad vores danske værdier er – og hvordan omverden har opfattet vores land, siden Tycho Brahe sprængte sin blære!

FLØDESKUMSFRONTEN: EN TYSK SOLDAT I DANMARK
Hvad får almindelige, rare mennesker til at begå de værste forbrydelser? Det er temaet i Peter H. Fogtdals roman Flødeskumsfronten om den østrigske soldat, Andreas Spiess, der var udstationeret i Danmark under Anden Verdenskrig.
Romanen, der også foregår i tredivernes Tyskland og Østrig, er et psykologisk portræt af en velmenende mand, der ender med at skrive propaganda og bestyre en kz-lejr på Østfronten.
Men kunne vi ikke alle have gjort det samme, hvis vi var født i det gale land på det gale tidspunkt?
Et provokerende og spændende foredrag om nazisme, propaganda og opportunisme.

FREDERIK d. IV - den følsomme bigamist
Frederik IV (1671-1730) var Danmarks mest fascinerende enevoldskonge.
Alligevel er det de færreste, der ved noget om ham. Kom og hør et spændende foredrag om Frederik IVs to "mærkelige" Italiensrejser, om hans fascination af katolicismen og hans kaotiske kærlighedsliv, der gjorde ham til danmarkshistoriens største bigamist.
Foredraget er baseret på forfatterens kommende roman Lystrejsen (efteråret 2002) og på hans indgående research om kongen i både Danmark og Italien.

DRØMMEREN FRA PALÆSTINA: EN ANDERLEDES INDVANDRER-HISTORIE

Peter H. Fogtdal fortæller om sin bestseller, der er baseret på hans morfars dramatiske liv. David Huda blev født i Palæstina som søn af en arabisk far og en jødisk mor. Som femårig blev han bortført under dramatiske omstændigheder og sendt til Danmark, hvor han blev plejebarn hos et indremissionsk ægtepar på den jyske hede. Senere blev han aktiv frihedskæmper og måtte flygte til Sverige med Gestapo i hælene.
Et levende til tider humoristisk foredrag om identitet, rødder og religiøs intolerance.

PERSONLIG UDVIKLING - FØJ?
Hvorfor piller halvdelen af danskerne sig så voldsomt i deres navler? Er vi blevet en nation af terapi-narkomaner, eller gavner det faktisk samfundet, når så mange af os prøver at blive til ”hele” mennesker? Kom og vær med til en spændende debataften om personlig udvikling. I oplægget gennemgås de vigtigste psykologiske principper: skyggesider, projektioner, positiv tænkning og kunsten at leve i nuet i stedet for at sidde fast i fortiden. Dette humoristiske, men alvorlige debatforedrag er perfekt for arbejdspladser eller andre steder, hvor der skal ruskes op i dødvandet!

Zarens dværg
Zarens dværg (2006) er en historisk roman på 300 sider. Den er morsom, tragisk, poetisk og vulgær. Hovedperson er Sørine Bentsdatter, en arrig lille dværg, der bliver givet som gave til Peter den Store, da Zaren besøger København i 1716. Romanen følger hendes rejse til Rusland, hvor hun mod sin vilje bliver udstillet på Zarens Kunstkammer – og hvor hun forelsker sig i Zarens yndlingsdværg, Lukas.

EGET FORFATTERSKAB
Levende oplæsning og causeri.

HUMOR, SATIRE OG TRAGEDIE

Peter H. Fogtdal - romanforfatter & foredragsholder

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten, og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker.

Har i 2005 vundet den frankofone litteraturpris for Le Front
Chantilly/Flødeskumsfronten, som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

Peter H. Fogtdal er født i København. Han blev nysproglig student i 1975.

Flyttede til USA i 1977, hvor han fik legat og startede på teateruddannelse. Blev tildelt ærespris som Årets Udenlandske Student og fik sin eksamen (B.A.) fra California State University Fullerton i 1982 med playwriting som speciale.

Debuterede som dramatiker i 1984 med tv-komedieserien Ikke lutter lagkage (med bl.a. Ove Sprogø, Anders Bircow og Jannie Faurschou). Efterfulgt af tv-teaterstykket Alt i et parcelhus i 1986 (med Merete Voldstedlund, Dick Kaysø og Jens Okking). Samme år vandt han pris på Folketeatret for sit skuespil Den elektriske vagthund.

Peter H. Fogtdal var free lancer på DR i årene 1985-1994, hvor han lavede en bunke satiriske radio- udsendelser om bl.a. spiritualitet, astrologi, Indien, Italien og fodbold. Medstifter af P3s søndagssatire Satire ifølge Kær, Gad, Fogtdal & Rasmussen.

Skrev i 1990 bestselleren Kan man træde på en vandmand? – en utraditionel bog om astrologi, som gik i syv oplag. (Fås også i Borgens bogklub)

Men i dag koncentrerer Peter H. Fogtdal sig om sin foredragsvirksomhed og sine romaner. Det er foreløbig blevet til tolv:

Letmælksprofeten (1991, 183 sider, Borgens forlag, fås også i paperback) En satirisk farce om en astrolog, der bliver sindssyg og tror, han er Gud.

Skabsoptimisten (1992, 171 sider, Borgen) En tragikomisk dannelsesroman om en guide i Grækenland, som ikke kan lide mennesker, men som lærer at åbne sig, da han for første gang bliver forelsket - plus en satire over danske turister på en græsk ø.

Frokost for dæmoner (1993, 133 sider, Borgen) En tragikomisk, surrealistisk gyser om forelskelsens magi og et ungt perfekt par, som ikke tør se deres mørke sider i øjnene.

En danskers død (1994, 240 sider, Borgen) Melankolsk og munter roman om en frustreret radiojournalist og fodboldroligan, som får en nær-døds-oplevelse.

Roberto Massanis to liv (1996, 333 sider, Borgen) En skæbnefortælling om en charmerende tyv og småsvindler, som får chancen for at leve sit liv om. Begår han de samme fejltagelser som sidst?

Pedellen (1997, 136 sider, Lindhardt & Ringhof - også som billigbog) En sær og underfundig roman om en pedel, der drømmer, at nogen vil sprænge Markuspladsen i luften. Han tager til Venedig for at afsløre terroristerne, men....

Drømmeren fra Palæstina (1998, 442 sider, Lindhardt & Ringhof) En romanbiografi om forfatterens morfar, David Huda, der blev bortført fra Palæstina som femårig og endte på den jyske hede. Under krigen var han modstandsmand og blev forfulgt af Gestapo. En roman om at være splittet mellem to kulturer og om religiøs intolerance.

Flødeskumsfronten (2001, 340 sider, Lindhardt & Ringhof) er en uhyggelig og tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskyelige handlinger. Den foregår under Anden Verdenskrig og følger en østrigsk løjtnant i værnemagten, som før har skrevet propaganda, været på østfronten og nu er udstationeret i det rolige Vestjylland.

Flødeskumsfronten fik meget fine anmeldelser og kom på kritikerlisterne i samtlige de store aviser: Politiken, Berlingeren, Jyllands-Posten og Weekendavisen. Efter fem dage gik den i 2. oplag.

Lystrejsen (2002, 333 sider, L&R) er en historisk roman om Frederik IVs Italiensrejser, om hans fascination af katolicismen og hans forelskelse i en italiensk komtesse. Lystrejsen gik i 3. oplag efter to måneder og er P.F.s mest solgte roman.

Jupiters time (212 sider, People´s Press) er en roman om mennesket og mystikeren Tycho Brahe og om hans forhold til Danmark og lutheranismen.

Zarens dværg (2006, 284 sider, People's Press) er en grotesk roman om den danske dværg Sørine Bendtsdatter, der foræres til den russiske zar Peter den Store og tvinges til at rejse med ham til Rusland. En roman om menneskeværd.

Skorpionens hale (Gyldendal, 2008) En humoristisk og spirituel fabel om troen og doden, delvis inspireret af 1001 nat, Brdr. Grimm, H.C. Andersen, Den lille prins, Boccaccio og den persiske digter Rumi.

Siden sommeren 2004 har han periodevist undervist i Advanced Fiction Writing på Portland State University i Oregon, USA.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu:
Startsiden . Artister . Børneaktiviteter . Børneunderholdning . Country . Danseorkestre . Diskoteker . Duo musikere .
Folkemusik og viser . Foredrag . Gospel . Jazz . Klassisk musik . Komikere . Konferencier . Musikere søges . Receptionsmusik . Rock og Blues . Serveringsteater . Solister . Solo musikere . Street Parade . Tryllekunstnere

Musiker-Børsen ApS -  Aage Jørgensen - Slåenvej 3 - 6600 Vejen - telefon 75 36 34 40 - aage@musiker-boersen.dk

Relaterede kunstnere:
Kansas City Stompers:: En underholdningsmaskine . Kim og Hallo . - Lyt til Klaus & Servants . Night Affair: 12 personer på scenen! . 0306.012 Partymaskinen . Roulet danseorkester

::Eskild Ebbesen - konditionsforedrag::
::Elsebeth Egholm - krimiserieforfatter - foredrag::

Søren Ejlersen - naturmadskobling - økologiretning
Søren Ellemose - erhversskandalerforedrag
::Stig Elling - salgsdirektør - foredragsforfatter::
::John Engelbrecht - mentalt kurbadsforedrag::
Hans Engell
Casper Elgaard - sportsmandsteamwork - racerbilsoplevelse
::Claus Elgaard - sportsværtsforedragsholder::
Puk Elgaard - Temaet er "Karriere"
Martin Erichsen - accelerationsudvikling
::Frank Esmann - skærmperformanceforedrag::
Leif Fabricius
Michael Falch - musikcauseri - bogoplæsning
Hanne Faldborg - kvindealeneliv - sololivskvalitet
::Christine Feldthaus Forbrugsmønstre - livsførelse::
Thomas Flindt - lattersøgning - arbejdskulturoplæg
::Marianne Florman - motionsforedragsholder - samarbejdsidræt::
Niels Erik Folmann serviceforbrugforedrag
::Forandringsforedrag - formidling-booking::

:.Thyra Frank - personaleindstilling - menneskesynsomsorg.:
Niels Frid-Nielsen
Søren Friis Smith - børnemagtsforedrag
Mette Frobenius
Dorte Futtrup - fortælleformidling - mytologihelte
Cecilie Frøkjær - hjerteemner - kvindeoplevelser
:.Ole Kåre Føli.: Bodysdsbehandling
::Stefan Fønss - revyforedragsholder::

Marianne Gade - islændingeøkonomi - børnelitteraturforedrag
::Lene Gammelgaard - motivatorforedrag - succescoach::
Joakim Garff - arbejdsvelsignelser - Kirkegaarddannelse
_-_048.188 Booking forespørgsel:: Peter Qvortrup Geisling - Lægens Bord
--Søren Gericke - madkærlighedsforedrag--
Christian Gether - filmvidenskabskunst - menneskekunstforedrag
Jan Gintberg
Gordon Inc. - provokationshumorist - livsånderejse
Soulaima Gourani - erhvervskvindernetværk
Carsten Graff - filosofiskribent - stressimmunitet
Steffen Gram - verdensordensforedrag - krigsmanipulation
--Rune Green - peptalksjov--
:.Trine Gregorius.: Mediecoaching
Frank Grevil - hemmelighedslæk - våbenvurdering
Erik Grip
Ole Grünbaum - genopfindelsesforedrag - provodebattør
Jens Christian Grøndahl - filosofisk foredragsforfatter
Thomas Grønnemark - deltagerinvolvering - jysk humørbombe
Jens Gaardbo - massekommunikation - journalistik - ledelse